Hvordan skal 1. Mos 1 umiddelbart forstås?

Nogle refleksioner over, hvis vi læser teksten i gennem den tolkningsmodel, som du finder under menupunktet ’om bibelsk skabelse’[1]

^{Illustrationen er af Amy og Carly fra https://www.fishnetbiblestories.com/}

Den ligefremme forståelse

Læs 1. Mosesbog 1! Hvad er den mest ligefremme forståelse af teksten? En almindelig, ret liberal og bibelkritisk læsning af teksten, forstår den som blot en mytisk fortælling. Det er ikke en historisk beretning, men en tidløs, nærmest eventyrlig poetisk forestilling om altings begyndelse. I mere konservative teologiske kredse kan findes også forskellige tolkninger, som ikke umiddelbart forstår teksten bogstaveligt. Nogle vil argumentere for, at vi har at gøre med et oldtidsdigt. Andre argumenterer for, at beretningen er en symbolfortælling. Og videre argumenteres der for, at ingen af os kan vide, hvad der rent faktisk skete inden Adam og Eva blev skabt – da der jo ingen øjenvidner var. Derfor skal teksten gerne forstås som en tilbageskuende profeti – en profeti, som ikke skal forstås konkret, men skal læses lidt på samme måde, som man læser Johannes Åbenbaring, der er fyldt med mystiske symbolske syner, tal osv.. Men er der noget som helst i teksten, der lægger op til, at den skal forstås sådan? Og er det rigtigt, at der ikke findes øjenvidner til skabelsen? Jesus var der da, og han forstår umiddelbart skabelsesberetningen ret konkret (fx argumenterer han for både sabbatten og ægteskabet med udgangspunkt i en klart historisk forståelse af urhistorien).

Naturligvis kan man godt argumentere for, at der er en vis rytme i teksten. Den består af 7 dele (hvis vi tager kap 2,1-4 med), og der er visse gentagelser (fx: ”Så blev det aften, og det blev morgen…”). Men hvorfor skal denne rytme og disse gentagelser indikere, at vi har at gøre med et digt? Og selv om det var et digt, er der så noget som helst i teksten, der bærer præg af, at den ikke forventer at blive taget på ordet?

Nej, den mest ligefremme forståelse af 1 Mosebog 1-2,4 er, at det er en konkret historisk beskrivelse af hvad der skete ved skabelsen. Naturligvis er der mere at sige om teksten, end at den er historisk. Men den ligefremme læsning lægger op til, så vidt jeg kan se det, en konkret historisk forståelse af beretningen.

Den umiddelbare kontekst

Så vidt den ligefremme forståelse. Hvad så med konteksten? Er der noget dér, som kunne tale imod en bogstavelig læsning? Der har været forsøgt at så tvivl om beretningens troværdighed ved at sætte den op imod det, der kommer lige efter. Man argumenterer for, at Bibelen ikke kun opererer med én skabelsesberetning, men to. Men det er der ingenting, der tyder på – i hvert fald ikke hvis man spørger de bibelske forfattere. Eller jo, naturligvis beskrives skabelsen mange gange i løbet af Bibelen, men det er altid den samme skabelse, som der berettes om.

To argumenter, som har stor betydning for hypotesen om, at vi har at gøre med to distinkte og ikke harmoniske skabelsesberetninger er,

1. at de for det første har forskellig fortællestil
2. og for det andet, de modsiger hinanden.

Det med fortællestilen er ret indlysende. Der er forskel på hvordan kap 1 og kap 2-3 er skrevne. Og der er også forskel på hvordan Gud italesættes. I 1 Mos 1-2,4 kaldes Gud udelukkende elohim (som bare betyder gud) og i kap 2 bruges både elohim og Guds navn JHVH. Men jeg kan ikke se, hvordan det skulle tale imod, at de ikke kan harmoniseres. De er forskellige, fordi den første del centrerer sig om det store billede – med særligt fokus på skabelsesdagene. Og kap. 2 og 3 zoomer ind, og fokuserer på en bestemt dag og et bestemt sted på jorden, hvor Gud har sat Adam og Eva. Og teksterne er muligvis også forskellige ift. hvornår de er blevet skrevet ned. Det ved vi ingenting om. Det vi ved er, at de begge to beskriver den første tid i verdenshistorien. Den første del beskriver universets og hele skabningens første tid, og den anden del beskriver menneskenes første tid i Edens have.

Men er der modsætninger imellem to beretninger? I kap 1 ser det ud som om, at Adam og Eva bliver skabt samtidigt med hinanden, og i kap 2 bliver Adam skabt først. Det ser også ud som om, at Adam bliver skabt før dyrene – men Eva efter.

Der står fx sådan i den aut. danske bibeloversættelse fra ’92:

”Gud sagde: ”Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.” Så formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord og han førte dem til mennesket…” (1 Mos 1,18-19)

Det lyder altså til, at Gud planlægger at skabe en hjælper til Adam – og som svar på det, skaber han dyrene. Men det er ikke helt det, som grundteksten siger. Det hebraiske ord, der ligger bag ”Jeg vil skabe en hjælper”, er ikke det samme ord, der bliver brugt i fx kap 2,4. I 2,4 oversættes skabte fra det hebraiske ord [barah]. Det er det almindelige og stærke ord for at skabe – som i fx ”skabte Gud himlen og jorden” (1 Mos 1,1). Men der er synonymer, som også kan betyde skabe – men ofte i en mere bred forståelse. Når der står i 1 Mos 2,18, at Gud ”vil skabe en hjælper”, så er det ordet [asah], der ligger bag. Det kan oversættes langt bredere og anderledes end at skabe. Det kan fx også oversættes til at Gud ”vil sørge for en hjælper”. Dvs., når Gud fører de forskellige dyr frem for Adam, så er det ikke nødvendigvis dyr, som han har forsøgt at skabe som hans medhjælper. Men nogle, som han vil bringe frem for Adam.

Og lidt i samme boldgade: Hvad så med, at han formede de vilde dyr efter at han skabte Adam? Modsiger det ikke 1 Mos 1? Der står jo: ”Så formede Gud Herren alle de vilde dyr…” Der er særligt én ting, der er værd at bide mærke i, det er det lille ord ”så”. Altså ’så’ skabte Gud. Det forstås nemt sådan, at det er nu tiden er kommet til at Gud skaber dyrene. ’så’ er en oversættelse af det hebraiske præfiks [vav]. Her har oversætterne valgt at bruge det danske ord ’så’, men den mest almindelige oversættelse af [vav] er ’og’. Da ville oversættelsen altså blive noget i retning af: ”Og Gud Herren formede alle de vilde dyr…” i den autoriserede bibeloversættelse fra 1933, står det sådan: ”Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle…”. Teksten siger altså ikke nødvendigvis noget om, at Gud derefter skabte dyrene – men blot at han gjorde det.

I den ældste bibeloversættelse vi har, Christian den III’s bibel, står der: ”Thi der Gud HERREN haffde skabt aff Jorden alle honde diur paa Marcken…” Altså, der tales om de dyr, som Gud allerede havde formet af jorden inden han havde skabt Adam. 1 Mos 2,18-19 behøver ikke handle om rækkefølgen af, hvordan menneskerne og dyrene blev skabt. Det handler blot om, hvornår dyrene bliver ført frem for Adam. Og så det der med, at Adam og Eva ikke skabes på samme tid. Det er nemt at forklare. 1 Mos 1,27 er den korte udgave og kap 2,18-25 er den længere udgave. Mere behøver man ikke lægge i det.

Der er ting i den nære kontekst, som kan få en til at stille spørgsmålstegn ved, hvor konkret man skal læse 1 Mos 1. Men man skal også være klar over, at oversættelser altid er tolkninger. Og det kan nemt blive en tolkning, som kommer til at understøtte den teologi, som oversætteren selv står for.

Der er ikke, så vidt jeg kan se det, modsætninger imellem de to første kapitler af Bibelen. Nej, tværtimod, de understøtter hinanden. Den umiddelbare kontekst taler for, at Bibelens første kapitler skal tages bogstaveligt.

Det dunkle skal læses i lyset af de mere tydelige steder

Umiddelbart tænker jeg ikke, at der er så meget dunkelt i 1 Mos 1-3. Der er noget, som mange mennesker har svært ved at tro på og acceptere. Men de fleste kan ret let se, hvad teksten egentlig siger. Men altså, der er helt klart ting, som virker underlige for de fleste af os. Fx det her med, at Gud skaber Eva ud af Adams ribben (eller af hans side), at Djævelen viser sig som en slange, at der er et træ, de spiser af for at leve osv. Der er helt klart ting i beretningen, der ikke umiddelbart bliver forklarede fuldt ud. På den måde er der dunkle elementer. Men der er ikke meget af det, der vedrører væsentlige teologiske emner eller det historiske narrativ. Men hvad betyder det, at slangen skal æde støv? Handler det om, at slanger generelt blev straffede og derfor skulle spise støv? Slanger spiser da ikke støv! Vi ved ikke til fulde, hvordan det skal forstås. Men mon ikke snarere det handler om, at Satan, og ikke slanger generelt, bliver kastet til jorden? Det får vi ikke forklaret fuldt ud i teksten, men det passer meget godt til alt andet, vi ved om Satan fra Bibelen.

Det kan være svært at begribe, at Gud skabte alt på seks dage for nogle tusinde år siden. Men der er sådan set ikke noget dunkelt i begrebet ’dag’. Vi får klart og tydeligt en definition af ’dag’[2]. Hvordan vi skal forstå slangen er der noget dunkelt over, og derfor skal vi læse de i lyset af mere klare steder (fx Åb 12,9). Men der er intet dunkelt over ’dag’. Det er bare svært at begribe det med vores små hjerner. Men det er noget helt andet.

Det helbibelske vidnesbyrd

Hvad er det helbibelske vidnesbyrd om 1 Mos 1-3? Betragter resten af Bibelen disse tre første kapitler som historisk nøjagtige? Eller tænkes de mere som en mytisk fortælling, der ikke direkte har noget med den konkrete virkelighed at gøre? Betragtede Moses beretningen kun som et godt eventyr, man kunne fortælle børne og barnlige sjæle hvis de stillede spørgsmål om Gud? Eller så han rent faktisk beretningen som værende historisk sand? I al fald gøres der en del ud af i Mosebøgerne, at lægge vægt på, at det er faktiske historiske beretninger, vi har med at gøre. Det er noget som bl.a. går igen er slægtstavlerne. Der er ikke noget, der tyder på, at slægtstavlerne anskues som noget, der begynder i en udefinerbar mytisk virkelighed, for siden at smelte sammen med den egentlige, konkrete virkelighed. Nej, hele slægtstavlen er historisk – helt tilbage til Noa og Adam.

Da israelitterne får givet de ti bud, lyder det tredje bud, at de skal holde hviledagen hellig. Baggrunden er, at Gud hvilede på den syvende dag. Altså, en helt konkret naturlige ugedag skulle skille sig ud fra de andre. Her skulle man hvile fra hverdagens arbejde, for sådan havde Gud skabt det hele. Seks dage til arbejde, en dag til hvile. Igen ser vi, at der forudsættes en bogstavelig læsning af 1 Mos 1-3.

Der er mange andre gange i Bibelen, hvor det forudsættes, at 1 Mosebog 1-3 naturligvis skal tages for pålydende – og forstås konkret historisk.

Konklusion

Den klare og umiddelbare læsning af Bibelens første kapitler er, at det, der står, skal tages for pålydende. Der er ikke noget i selve teksten, eller i den nære kontekst, eller nogle kryptiske passager, eller noget i Bibelen i øvrigt, som taler for, at teksten IKKE skal forstås bogstaveligt. Nej, tværtimod. 1 Mosebog 1 og 2 er lige som resten af Mosebøgerne, en konkret historisk beretning.

---

[1]http://bibelskskabelse.dk/?page_id=11

1. Et skriftsted skal altid forstås i dens ligefremme, naturlige og bogstavelige forstand, medmindre der er noget i selve teksten eller i konteksten, der tydeligt indikerer, at den skal forstås billedligt.
2. Et skriftsted må aldrig rives ud af dens sammenhæng, men skal læses i forbindelse med det, der går forud og det, der følger efter.
3. Skriften skal fortolkes af Skriften. De dunkle steder skal læses i lyset af de mere tydelige steder, der omhandler det samme emne.
4. Vi kan aldrig være helt sikre på, at en lære er skriftligt funderet, før vi har undersøgt og sammenlignet alt det, som Ordet siger om emnet.
   

[2] Fx 1 Mos 15: ”Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.”