Download de tre artikler samlet her!

Artikel 2 ud af 3 om forfatterintention – Hyppig brug af waw, Hebraisk poesi og begrebsforståelse ud fra kontekst

Første artikel af denne artikelserie viste, at den meget data i skabelsesteksten underbygger, at forfatterintentionen er, at vi skal læse skabelses- og syndefaldsberetningen som ægte, sand og virkelig historie på samme måde som f.eks. 1. Mos kapitel 12. Artikel 2 vil omhandle sproget i skabelsesberetningen.

 

Artikel 2.1.1 – waw-consecutive

Argumentationen i artiklen: Forfatteren til skabelses- og syndefalds-beretningen bruger waw-consecutive på en måde, som tydeligt indikerer hans ønske om at udtrykke og fortælle om ægte og virkelige begivenheder i historien.

Når der på hebraisk fortælles om fortløbende historiske begivenheder / en sekvens af begivenheder bruges waw-consecutive. Waw på hebraisk oversættes typisk: ”Og”.

I en dansk oversættelse vil vi typisk ikke bruge at oversætte waw-consecutive, fordi vi på dansk typisk ikke bruger ’og’ hver gang vi fortæller om fortløbende begivenheder. Dog er det netop noget lignende vores børn kan gøre, når de skal fortælle om deres dag i børnehaven: ”Jeg kom ned i børnehaven og jeg fandt min ven Oliver og vi aftalte at lege og kørte først på moon-cars og…og…og…osv.”

På dansk skriftsprog bruger vi ikke ’og’ så udpræget, når vi fortæller om fortløbende begivenheder, hvorfor det i den danske 1992-oversættelse typisk er udeladt. Selvom vi ikke bruger det så meget på dansk, så skal vi bemærke, at den hebraiske grammatik og skriftlige fremstilling på dette punkt er mere informativt end skriftlig fremstilling på dansk.

Det betyder, at læseren, som læser disse waw-consecutive på hebraisk og især når der forekommer en lang række af dem,[1] bliver informeret om, at det er overvejende sandsynligt, at forfatterintentionen er, at fortælle om virkelige historiske begivenheder og at der nu fortælles om dem i en fortløbende rækkefølge.[2] God service fra grammatikken.

Waw-consecutive er ikke noget, som vi typisk får med i en dansk oversættelse. Alligevel kan man finde hjælp i en engelsk King James-oversættelse, hvor dette waw netop oversættes. Prøv at sammenligne, Genesis kapitel 12 i King James med 1. Mos kapitel 12 i den danske 1992-oversættelse. King James har langt flere ”and” end den danske 1992-oversættelse har ”og”.   

Konklusionen på ovenstående er, at hvis en læser skulle være i tvivl om forfatterintentionen i 1. Mos kapitel 12 er at fortælle om historiske begivenheder, så er waw-consecutive et tungt og væsentligt argument for, at forfatteren ønsker at fortælle om sande virkelige historiske begivenheder i en rækkefølge. Det nøjagtigt samme gør sig gældende med skabelsesberetningen, som også er fyldt med adskillige waw-consecutive. Selvom en læser af den danske 1992-oversættelse ikke kan se det, så er det nemt at spotte i en engelsk King James-oversættelse.

En af flere gode grunde til at antage, at forfatterintentionen i skabelses- og syndefaldsberetningen er at fortælle om ægte, sande og virkelige historiske begivenheder er brugen af waw-consecutive.

Artikel 2.1.2 – waw-consecutive mellem de første vers

Argumentationen i artiklen: Forfatterens brug af waw i og mellem vers 1,2 og 3 korresponderer med, at Gud skabte alt på 6 dage (2 Mos 20,11), hvilket umuliggør at tilføje milliarder af år mellem vers 1 til 3.

2. Mos 20,11 fortæller, at Gud skabte alt på 6 dage. Dette er endda skrevet med Guds egen finger. Siden Gud skabte alt på 6 dage, så er der gået 6 X 24 timer fra der intet var, til alting i tid, rum og stof var skabt. Det betyder, at 1. Mos 1,1 er en del at den første skabelsesdag. Alligevel er der teologer, som v.h.a. ”The Gap Theory”, forsøger at tilføje de evolutionistiske jordlag og den evolutionistiske tidslinje mellem vers 1 og vers 2.

En tilføjelse på milliarder af historiske år mellem vers 1 og 2 konflikter selvfølgelig med, at Gud har skabt alt på 6 dage (2. Mos 20,11), idet skabelsen i så fald i stedet har taget milliarder af år[3]. Udover at et sådant kompromis mellem evolutionistisk tidslinje og en bibelsk tidslinje klart gør Bibelen selvmodsigende, så kan man heller ikke grammatisk tilføje noget mellem disse vers.

Vers 2 begynder med et waw efterfulgt af et navneord, ”jorden”. Grammatisk betyder det, at forfatteren laver en parentes-bemærkning, hvor han beskriver jorden. Vers 2 bør derfor læses, som en parentes bemærkning. Vers 3 (måske allerede vers 2b) begynder så med et waw-consecutive, som viser, at nu kommer næste begivenhed, efter den begivenhed, som begyndte i vers 1.[4] 

Der er en waw mellem vers 1 og vers 2 og et waw-consecutive i vers 3. Det betyder, at forfatteren fortæller om fortløbende begivenheder, dog med en lille paratesbemærkning i vers 2. Det betyder, at læseren af versene ikke sådan uden videre kan tilføje noget mellem versene. Når f.eks. Neerskov og andre ”Gap Theory” -tænkere gør det, er det ikke forfatterintentionen i skriften, men de er selv blevet forfattere til skriften og skrevet milliarder og millioner års historie ind i skriften. En tilføjelse til skriftens historie, som enhver samvittighedsfuld kristen burde holde sig langt fra (Åb 22,18-19).  

Grammatikken og forfatterens brug af waw er godt argument imod at tilføje millioner og milliarder af evolutionistiske år. Samtidig kan tilføjelsen jo også sagtens afvises af den simple grund, at 2. Mos 20,11 fortæller, at Gud skabte alt på 6 dage og derfor er 1. Mos 1,1 selvfølgelig en del af den første skabelsesdag.        

Artikel 2.2 – Parallelismer?

Argumentationen i artiklen: Skabelses- og syndefaldsberetningen har for meget konkret og historisk data og den mangler parallelismer til at kunne betragte teksten som poesi. Forfatteren har derimod skrevet i en stil, hvor han ønsker at hans ord bliver læst som ligefrem historie.

Vi har i Bibelen eksempler på, at skabelsen bliver udtrykt i poesi, så vi ved godt hvordan poesi skulle have set ud, hvis skabelsesberetningen var hebraisk poesi. Det er værd at bemærke, at når salmerne taler om skabelse, er det slet ikke i samme detaljeniveau med en mængde data og en rækkefølge af begivenheder osv. som vi kender det fra skabelsesberetningen. (Jævnfør artikel 1 som viser at skabelsesberetningen har ret mange detaljer. Dette kan sammenlignes med f.eks. Sl 8,4, Sl 33,6 Sl 104 og Sl 136,4-9 hvor skabelse udtrykkes i poesi). Alene mængden af data og fokus på detaljer i skabelsesberetningen giver læseren af skabelsesberetningen viden om, at genren ikke er poesi, men forfatterintentionen er, at fortælle om hvordan og hvornår skabelsen skete og forfatterens ønske med teksten er, at den skal læses som ligefrem historie.

Når vi har poesi på hebraisk, er poesien skrevet i form af parallelismer – altså hvor f.eks. 2 eller flere vers siger den samme ting, men på forskellige måder, hvilket vil være en synonym parallelisme. Skabelsesberetningen er ikke skrevet med parallelismer, så skabelsesberetningens genre er ikke poesi. Forfatterens ønske med teksten er, at den skal læses som ligefrem historie og derfor bruges der ikke poesi og billedtale. Forfatterens intention er, at ordene skal tages for det de siger.

1. Mos 2,23 er i den danske 1992-oversættelse markeret som poesi. At genren skifter fra ligefrem historie til poesi og tilbage til historie igen er ikke usædvanligt. Et andet meget tydeligt eksempel på, at genren kan skifte fra historie til poesi, er Moses’ sang i 5. Mos. 32.

Hvis 1. Mos 2,23 er poesi, så er det Adams lovprisning over den kvinde og ægtefælle, som Gud har skabt til ham. Jeg vil undlade at gå ind i diskussionen om det er poesi eller ej. I det tilfælde, at vers 23 er poesi, bekræfter det, at resten af skabelsesberetningen absolut ikke er. Det vil så blot være, at forfatteren har valgt at bruge poesi midt imellem beretninger om historiske hændelser. Det er meget almindeligt (f.eks. Moses, sang 5. Mos. 32) og ikke noget der kan genreombestemme hele skabelsesberetningen.  

Som læser af 1992-oversættelsen bør man være opmærksom på, at når vers 23 er markeret som poesi, er det en tolkning af oversætteren.

En bogstavelig læsning af salmernes poesi er at læse det som poesi. En bogstavelig læsning af skabelsesberetningen er at læse den som ligefrem historie. At læse Bibelen bogstaveligt betyder at læse efter hvilken genre forfatteren har skrevet i.

Artikel 2.3 – Yom / Dag

Argumentationen i artiklen: Yom / dag kan have forskellige betydninger, men konteksten gør forfatterens brug af begrebet meget ukompliceret af forstå for læseren. Skabelses- og syndefalds-beretningen er ingen undtagelse herfor – tvært imod har forfatteren gjort sin brug af begrebet særdeles tydelig.

”Yom” er det hebraiske ord for ”dag”. Ordet ”dag” kan have mange betydninger – afhængig af den kontekst som ordet står i! Netop konteksten gør, at vi nærmest aldrig er i tvivl om forfatterens brug af begrebet ”dag”, til trods for at dens brug kan være varierende.

Også på dansk kan vi med lethed bruge begrebet ”dag” på adskillige måder, uden at læseren bliver i tvivl om, hvordan begrebet bliver brugt, idet konteksten gør betydningen tydelig. Læs forneden det som jeg har forfattet og tjek, om du er i tvivl om min intention med brug af begrebet.

”I min bedstefars dage varede kartoffelferien (efterårsferien) 9 dage og en arbejdsdag var noget længere end vores 8 timers arbejdsdag, som vi har i dag. I kartoffelferien arbejdede man typisk hele dagen.”

Til trods for, at jeg har brugt begrebet ”dag” på forskellig vis, er jeg ret overbevist om, at mit forskellige brug af begrebet og læserens forståelse af begrebet stemmer overens. Hvorfor? Fordi konteksten gør det klart. Som læseren af teksten kan man med lethed bestemme de forskellige brug af begrebet: Dag = De lyse timer i kontrast til de mørke, en 24 timers periode, tid generelt eller en specifik periode.

Pointen hermed i forhold til skabelsesberetningens brug af begrebet er, at det er korrekt, at ordet ”dag” kan have varierende betydning, men derfor er det ikke frit op til læseren at vælge betydningen, men konteksten gør det klart for den samvittighedsfulde læser, hvordan forfatteren har brugt begrebet ”dag”. Det er altså ikke et spørgsmål, om ordet ”dag” kan have forskellige betydninger, men et spørgsmål om konteksten viser, hvordan forfatteren bruger begrebet.

Os som tror på bibelsk skabelse, tror også at begrebet ”dag” kan have forskellige betydninger, men vi mener ikke, at læseren af en bibelsk tekst selv frit kan vælge betydningen, men at konteksten skal give betydningen. 

Skabelsesberetningen efterlader ikke læseren nogen tvivl om forfatterens brug af dag / yom, fordi konteksten gør brugen helt klar. The New Answers Book 1 fortæller:

• Udtrykket at ”det blev aften og morgen” i forbindelse med brug af yom og dét at der sættes et tal foran yom, tilkendegiver at yom er en dag på 24 timer / den tid det tager for jorden at dreje en omgang (1. Mos 1,5, 8, 13, 19, 23, 31).
• Udenfor 1. Mos er yom med et tal foran brugt 359 gange i Bibelen. Alle gange betyder det en dag på 24 timer. Når den bibelske forfatter sætter et tal foran begrebet ”yom” er forfatterintentionen, at bruge begrebet som 24 timer.
• Udtrykket at ”det blev morgen og aften” er udenfor 1. Mos brugt 61 gange. Ud af de 61 gange udtrykket er brugt, er de 38 gange uden yom og de 23 gange med yom. Med eller uden yom så betyder udtrykket alle gange et døgn på 24 timer.
• Hvis det var forfatterintentionen at udtrykke en lang periode, kunne yom sættes i flertal for på den måde at udtrykke en længere periode. Yom i flertal forekommer ikke i 1. Mos kapitel 1.
• Der er begreber på hebraisk, såsom olam og qedem, en bibelsk forfatter kunne have brugt, hvis han havde ønsket at udtrykke, at hver dag var en længere periode end 24 timer. Alternativt kunne han have sammenlignet dagene med mængden af sand eller lignende. Det er altså ikke svært på hebraisk at udtrykke en lang periode i klare og tydelige formuleringer, men dette bliver ikke gjort i skabelsesberetningen. Tværtimod synes forfatterintentionen entydigt at ville kommunikere, at hver skabelsesdag var på 24 timer, idet konteksten gør forfatterens brug af begrebet meget tydelig.

[5]      

 

Betyder det nogen forskel om skabelses- og syndefaldsberetningen er ægte historie eller ej?

Argumentationen i artiklen: Bibelen er en historiebog, som fortæller verdens historie fra begyndelsen. Det historiske, som Bibelen beretter, er væsentligt som baggrundsviden til at forstå åndelige spørgsmål såsom: Hvad betyder dét at blive født på ny?

Hvor meget er der på spil for læseren om han / hun forstår skabelses- og syndefaldsberetningen som ægte historie eller ej? Gør den historiske forståelse nogen forskel for åndelige spørgsmål, såsom at blive født på ny og blive frelst? Hvis vi skal tro Jesu ord til Nikodemus, så betyder det en hel del. Jesus spørger: ”…tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske?” Det samme spørgsmål bør vi også svare på, når vi læser skabelses- og syndefaldsberetningen. Hvordan skal vi forstå den åndelige og frelsemæssige betydning af evangeliet, som Bibelen taler om, hvis vi ikke tror jordiske og historiske ting, såsom hvornår og hvordan Gud skabte og hvordan mennesket faldt i synd? Med andre ord: Hvis vi ikke forstår og tror det historiske i Bibelen som sand, ægte og virkelig historie, så bliver det utroligt svært at fange betydningen af evangeliet og hvad det vil sige, at blive født på ny. Et eksempel er, at hvis man som læser af Bibelen forstår den dårlige nyhed: Syndefaldet, er det meget nemt på baggrund af den dårlige nyhed, at forstå den gode nyhed: Evangeliet. Den gode nyhed forstås på baggrund af den dårlige nyhed.

En interessant analyse er, at kristne som ikke tror at skabelses- og syndefaldsberetningen er ægte og sand historie, får typisk et kristenliv, hvor Himlen og frelsen bliver ukonkret og uvirkelig og i praksis fylder den himmelske frelse ikke – men nutiden bliver det som i praksis fylder stort set det hele. Hvorfor? Fordi når paradiset bliver uhistorisk og hermed uvirkeligt, idet verdslig filosofi får lov at skrive urhistorien, så bliver Himlen også uhistorisk og uvirkelig. For frelse i bibelsk forstand er jo Guds genoprettelse af den paradistilstand, som Adam og Eva havde inden syndefaldet.

Så for kristne i dag, som gerne vil forstå og tro evangeliet, er der god grund til at følge genren, sproget og begrebsforståelsen, som forfatteren til skabelses- og syndefaldsberetningen har brugt og heri læse, at skabelses- og syndefaldsberetningen handler om ægte, virkelige og sande historiske begivenheder. 

---

[1] Dr. Jason Lisle, Understanding Genesis, Master Books, July 2015, side 95 midt

[2] Gary D. Pratico and Miles V. Van Pelt, Basics of Biblical Hebrew Grammar, Zondervan, 2001, Side 192 nederst

[3] Det gamle Testamentes Frelsehistorie, H.K Neerskov, DOXA Forlaget, Side 7

[4] https://answersingenesis.org/genesis/gap-theory/closing-the-gap/

[5] Ken Ham, The New Answers Book 1, Masterbook, 2018 side 93-94