Download de tre artikler samlet her!

Artikel 1 ud af 3 om forfatterintention – historisk data

Argumentationen i artiklen: Både skabelsesberetningen og 1. Mos 12 har geografiske stedsbetegnelser, tidsangivelser, navne, aldre osv. hvilket taler for, at forfatteren ønsker at fortælle om ægte historiske begivenheder i skabelses- og syndefaldsberetningen såvel som i kap. 12. Paradiset var et virkeligt og perfekt sted og den dårlige nyhed er, at Adam og Eva mistede paradiset og blev døende, hvorfor det også er vores virkelighed i dag.

Hvis man laver den gode øvelse at læse Bibelens første 3 kapitler uden at være forudindtaget omkring hvordan verden er blevet til, så vil de fleste sidde med opfattelsen af, at forfatterintentionen er at fortælle om ægte historiske begivenheder, omkring hvordan verden blev skabt og hvorfor der er synd. Er det med god grund teksten efterlader en på denne måde? Er det forfatterintentionen at fortælle ægte historiske begivenheder?

En af flere gode grunde til at forstå teksten som ægte og sand historie er, at teksten er skrevet i samme stil / genre som f.eks. 1. Mos kapitel 12. Nogle af fællestegnene for skabelsesberetningen og kapitel 12 er, at begge har geografiske stedsbetegnelser, tidsangivelser, navne, aldre o.lign. Historisk data er en af flere kendetegn for denne genre.

Kapitel 12 handler om Abram og Saraj (navne), som teksten tydeligvis ønsker at give udtryk for, har været rigtige mennesker. F.eks. er deres slægt opgivet i kapitel 11 og vi kan herudfra beregne nogenlunde præcise årstal for, hvornår de blev født og levede (tidsangivelse). Vi bliver endda fortalt, at Abram var 75 år, da han forlod Karan (alder). Vi bliver også fortalt, hvordan de rejser fra Kana’an. Andre stedsbetegnelser i teksten er f.eks. Sikems helligsted, Betel, Aj, Sydlandet og Egypten (stedsangivelser).

Til sammenligning kan vi læse, at Bibelens første vers starter med en tydelig tidsangivelse: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” Begyndelsen er en tidsangivelse. Teksten angiver her, at der er en begyndelse på den virkelighed med tid (begyndelse), rum (himlen) og stof (jorden), som vi i dag befinder os i. Konceptet med tid, rum og stof er altså et koncept Gud har skabt og Gud var forud for dette koncept, men er ikke selv en del af dette skabte koncept. Så forud for begyndelsen var kun Gud, som er uden begyndelse og ende og derfor umålelig. Dvs. 1. Mos 1,1 fortæller, at her og på dette tidspunkt begynder det vi med rette kan kalde historisk virkelighed. Tidsangivelsen er derfor meget præcis år 0 for skabelse af tid, rum og stof.

Skabelsesberetningen har meget information omkring hvordan Gud skabte og forfatterintentionen er tydeligvis at fortælle nogle detaljer om hvordan og hvornår. Teksten fortæller om historiens 6 første dage, hvor Gud skabte alting (2. Mos 20,11). Teksten fortæller endda detaljer om, hvad Gud skabte på hver af de 6 dage. De 6 skabelsesdage er endnu en tidsangivelse i teksten.

Teksten siger specifikt at mennesket blev skabt i Guds billede på dag 6. Disse 2 første mennesker hed Adam og Eva (Navne). Dernæst bliver der angivet flere geografiske stedsbetegnelser (Edens have, navne på floder og lande – 1. Mos 2,10-14.)

Som andre historiske personer har Adam og Eva også en slægt / en oprindelse. Adam og Evas begyndelse er ikke nogen forældre, men Skaberen. (Søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud. Lukas 3,38). På denne måde har skabelsesberetningen også fortalt om Adam og Evas alder – de var voksne men helt nyskabte (alder). 

Konklusionen på ovenstående er, at på samme måde som teksten i kapitel 11 og 12 fortæller detaljer om oprindelse, slægt, tid, geografi og alder ved Abram og Saraj, så fortæller skabelsesberetningen også detaljer om oprindelse, slægt, tid, geografi og alder.    

Kapitel 1 og kapitel 12 er forbundet ved hjælp af slægtstavler. Dvs. at en tydelig forfatterintention er, at kapitel 1 og kapitel 12 begge er en del af den samme ægte og sande historie og virkelighed – den historie og virkelighed med tid, rum og stof, som begyndte for ca. 6000 år siden, målt i forhold til vores nutid.

En af flere kendetegn for, at en tekst ønsker at vidne om ægte sande historiske begivenheder er, at teksten angiver historisk data om f.eks. navne, steder, alder og tid. Da skabelsesberetningen angiver data om navne, steder, alder og tid, er dette en af flere gode grunde til at antage, at forfatterintentionen er at tale om ægte sande historiske begivenheder og teksten derfor bør læses som ligefrem historie.   

Hvilken betydning har det at skabelses- og syndefaldsberetningen og evangeliet er ægte historie?

Argumentationen i artiklen: Evangeliet giver ved Jesu blod og offer os paradistilstanden tilbage i form af Himlen. Denne frelse modtages ved troen på evangeliet.

Vi læser i skabelsesberetningen om en perfekt verden og menneskene havde det perfekt. Grundet faldet i kapitel 3, som også var en virkelig historisk begivenhed, er verden ikke længere perfekt. Vores virkelighed i dag er, at vi har mistet paradiset. Vi er dybest set dømt til at dø. Heldigvis har Gud gjort en anden væsentlig begivenhed for ca. 2000 år siden, da hans søn, Jesus Kristus, døde på korset, for at vi ved tro kan vinde paradiset tilbage i form af Himlen. Sat på spidsen: Hvis skabelsen ikke var ægte historie og verden ikke inden syndefaldet var perfekt og hvis syndefaldet ikke var en ægte begivenhed i historien, giver evangeliet ikke mening, for formålet for Jesus med at dø og genopstå var netop at genoprette paradistilstanden i form af en ny himmel og ny jord.