BEKENDELSE til Bibelens vidnesbyrd om skabelsen af himmel og jord på seks dage.

The Lutheran Church Missouri Synod bekræftede på alm. Synode i Tampa Florida 20.-25. juli 2019, bekendelsen af den bibelske skabelse på seks dage. Samtidig opmuntrede synoden kirkens præstekonventer til at studere synodens erklæringer om skabelsen og at hjælpe menigheder til at arbejde kon­kret med forholdet mellem tro og videnskab.

Dansk oversættelse af Leif G. Jensen

Resolution 5-09A

FORDI De hellige Skrifter lærer, at Gud er Skaberen, som er ophav til alt, hvad der eksisterer (1 Mos 1,1; Sl 33,6.9; Hebr 11,3; Kol 1,16; Joh 1,1-4), og

FORDI spørgsmål om forholdet mellem tro og videnskab står øverst på listen over ”Issures” i vort kirkesamfund (se Mark Kiessling og Julianna Shults, ”The search for Young People: 2017 Research of Millennials and the LCMS,” Concordia Journal 44, no. 4), og

FORDI antallet af ny fund (genetik og palæontologi) og teknologi (kunstig intelligens) fortsætter med at vokse med ekspotentiel hastighed; og

FORDI mange præster og andre kirkelige medarbejdere ikke er bekendt med Synodens udtalelser angående Skriftens lære om skabelse og vores stilling til Skabelsen;

DERFOR

Besluttes: at Synoden på sin convention bekender, at Skriften lærer, at

  • Gud skabte verden på seks naturlige dage. Vi bekender, at varigheden af disse naturlige dage forkyndes i Guds ord. Det blev aften og det blev morgen den første dag (1 Mos 1,5).
  • Skabelsen af det første menneske, Adam, som blev skabt i Guds billede (1 Mos 1,27) var en historisk begivenhed.
  •  Døden kom ind i verden som følge af Adams synd (Rom 5,12).

og yderligere

Besluttes, at præster og andre kirkelige medarbejdere opmuntres til i deres undervisning at bekende, bevidne og opretholde, hvad Synoden har fremlagt i ”Brief Statement” artikel 5 (vedtaget 1932):

Vi lærer, at Gud har skabt himmel og jord, og at han har gjort det på den måde og i det tidsrum, som der er nedskrevet i De hellige Skrifter, sær­ligt i 1 Mosebog 1-2, nemlig ved hans almæg­tige og skabende ord, og på seks dage. Vi forkaster enhver lære, som benægter eller begrænser skabelsens, sådan som der under­vises i Skriften. I vore dage benægtes eller begrænses den af dem, som hævder, angiveligt i respekt for viden­skab, at verden blev til gennem en evolutionær proces, dvs. at den gennem lange perioder har udviklet sig mere eller mindre af sig selv. Efter som intet men­ne­ske var til stede, da det behagede Gud at skabe verden, må vi lede efter en pålidelig beret­ning om skabelsen i den fortælling, som Gud selv har nedfældet, og som findes i Guds egen bog, Bibelen. Vi accepterer Guds egen beretning i fuld tillid og bekender med Luthers lille Katekismus: ”Jeg tror, at Gud har skabt mig og alle andre skabninger.

Og En udtalelse om Skrift- og bekendelsesmæssige principper, artikel V (vedtaget 1973):

Vi tror, lærer og bekender, at Gud ved sit ords almægtige kraft skabte alle ting. Vi tror også, at mennesket som Guds højeste skabning blev skabt på en særlig måde, nemlig i Guds billede, dvs. med retfærdighed, uskyldighed og salighed.

Vi bekræfter, at Adam og Eva var virkelige historiske mennesker, de første to mennesker i verden, og at deres fald var en historisk begivenhed, som bragte synd ind i verden, så at ” siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet naturlig måde, med synd” (Den Augsburgske Bekendelse art. 2).

Vi bekender, at menneskets fald gjorde Jesu Kristi forløsning-værk af nåde nødvendigt, og at det faldne menneskes eneste håb til frelse fra synden findes i Jesus Kristus, som er menneskets forløser og Herre.

Derfor forkaster vi desuden følgende:

  1. Alle verdensanskuelser, filosofiske teorier og eksegetiske udlægninger, som perver­terer denne bibelske undervisning og således fordunkler Evangeliet.
  2. Den antagelse, at mennesket ikke blev til ved Guds direkte skabende handling, men gennem en evolutionær proces fra lavere livsformer, som udviklede sig fra en materie, som enten var evig, autonom eller i stand til at genere sig selv.
  3. Den mening, at Guds billede, i hvilket Adam og Eva blev skabt, ikke bestod i retfærdighed, dvs. et fuldkomment fællesskab med Gud.
  4. Den mening, at Adam og Eva ikke var virkelige historiske personer, og at deres fald ikke var en virkelig historisk begivenhed, som bragte synden og døden ind i verden.
  5. Den mening, at arvesynden ikke fratager alle mennesker deres åndelige kræfter og gør det umuligt for dem at stå i et ret forhold til Gud uden troen på Jesus Kristus.

Og det skal yderligere

Besluttes, at præster opmuntres til at studere og diskutere på deres præstekonventer (distrikts- og circuits konventer) CTCR’s rapporter: Skabelse i Bibelsk Perspektiv (1970), Sammen med alle skabninger: Omsorg for Guds levende jord (2010) og Alt sammenfattes i Kristus: Forholdet mellem Videnskab og Kristen teologi (2015).

Og det skal yderligere

Besluttes, at præster sørger for og underviser deres menigheder, særligt de unge, idet de tager emner op, som har at gøre med forholdet mellem tro og videnskab, idet de leder samtaler herom og dermed:

  • Hjælper dem til at være tro mod vor bekendelse, som er fremsat i Skrifterne, udlagt i vore bekendelsesskrifter og bevidnet i Synodens offentlige udtalelser, og
  • Drøfter og ærligt arbejder med antagelser, teorier og videnskabelige opdagelser og den udfordring, der rejses for kristen tænkning;

Og det skal endelig

Besluttes, at præster opmuntrer og udruster deres menigheder til med respekt at engagere sig i konstruktive samtaler med andre, så der gives et kristent vidnesbyrd.

Video-optagelse: July 23, 2019, ”Afternoon Session” fra 2:43 til 3:15. https://www.youtube.com/watch?v=EnDBFtAVeaE&list=PLDu0iVoFL_d4CTqtlAVoHUqHVsfbHhsnZ&index=11