{"id":63,"date":"2022-04-29T14:56:49","date_gmt":"2022-04-29T14:56:49","guid":{"rendered":"http:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=63"},"modified":"2022-05-03T07:47:25","modified_gmt":"2022-05-03T07:47:25","slug":"det-gamle-testamentes-trovaerdighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=63","title":{"rendered":"Det Gamle Testamentes trov\u00e6rdighed"},"content":{"rendered":"\n

Oprindeligt bragt som artikel i Indre Missions Tidende<\/em><\/p>\n\n\n\n

Guds ord eller en s\u00e5re menneskelig aff\u00e6re<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre er det en udbredt opfattelse i dag, ogs\u00e5 blandt en del teologer at GT\u2019s skrifter giver udtryk for de gamle hebr\u00e6eres tanker og forestillinger om Gud og viser hvad j\u00f8derne til forskellige tider i Israels historie har t\u00e6nkt, troet og forestillet sig om deres Gud og andre folks guddomme. At det hele alts\u00e5 skulle v\u00e6re en s\u00e5re menneskelig aff\u00e6re. At GT bare er et religionshistorisk dokument p\u00e5 linje med andre religi\u00f8se tekster.<\/p>\n\n\n\n

Ikke foruds\u00e6tningsl\u00f8s.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

F.eks. anvender den historisk kritiske bibelforskning en forskningsmetode som ikke foruds\u00e6tter at Gud er til og er underets Gud. Men man g\u00e5r ikke foruds\u00e6tningsl\u00f8s til bibelen. G\u00e5r vi ud fra at Gud har handlet ind i historien eller g\u00f8r vi det ikke?<\/p>\n\n\n\n

Kristian Friis som var mange\u00e5rig formand for IM illustrerede det engang med et billede: \u201dHvis et hold teknikere tager sig for at unders\u00f8ge, kortl\u00e6gge, opm\u00e5le og fotografere et el-v\u00e6rk i alle enkeltheder, er det i sin orden s\u00e5dan. Men hvis samme hold, inden unders\u00f8gelsen p\u00e5begyndes, enes om at g\u00e5 ud fra at der ikke er noget der hedder elektricitet, er der en saglig fejl i foruds\u00e6tningen, som uundg\u00e5eligt f\u00f8r eller siden vil influere p\u00e5 unders\u00f8gelsens resultater, som bliver fejlagtig\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Skriften selv foruds\u00e6tter Guds indgriben, det samme g\u00f8r Guds menighed i selskab med Jesus og alle apostlene. Jesus og apostlene havde ikke anden bibel end GT og den gik de ud fra n\u00e5r de forkyndte. Det var sandhedens ord for dem om Gud og alt hvad den beskriver. Da Paulus overfor Felix i f\u00e6ngslet skal give en karakteristik af, hvad det er at v\u00e6re en kristen siger han: \u201dJeg tjener vore f\u00e6dres Gud, idet jeg tror p\u00e5 alt, hvad der st\u00e5r skrevet i loven og profeterne (det samme som GT). Ap.Gern.24,14.<\/p>\n\n\n\n

– og senere i samme f\u00e6ngsel overfor kong Agrippa: \u201dJeg siger ikke andet end det profeterne og Moses har sagt skulle ske: at Kristus m\u00e5tte lide, n\u00e5r han den f\u00f8rste opstandne fra de d\u00f8de, skulle forkynde lys for b\u00e5de folket og hedningerne\u201d. Ap. 26,23.<\/p>\n\n\n\n

Lidt statistik.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ny Testamente citerer ikke mindre end 993 gange fra GT. Gang p\u00e5 gang m\u00f8der vi vendingen i NT: \u201dDet som Gud har talt ved profeten, som siger\u2026.\u201d I GT st\u00e5r udtrykket: Herrens mund har talt eller lignende 3800 gange og Jesus selv bruger mere end 400 citater og hentydninger til GT i sin tale. <\/p>\n\n\n\n

Udtrykket: \u201dOg Moses skrev alle Herrens ord\u201d anvendes ikke mindre end 55 gange i samme bog.<\/p>\n\n\n\n

Jesus stiller sig ikke kritisk overfor GT. \u201dSkriften kan ikke rokkes\u201d, siger han. (Johs. 10,35) og mange lignende ord. At han mange gange m\u00e5 kritisere faris\u00e6ernes og de skriftkloges udl\u00e6gning og tilskrivning er noget andet.<\/p>\n\n\n\n

Jesu syn p\u00e5 GT.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi skal l\u00e6gge m\u00e6rke til at Jesus aldrig skelnede mellem noget i bibelen der var menneskeligt og fejlfyldt og s\u00e5 noget der var guddommeligt og ufejlbarligt. Med samme tillid citerer han fra Moseb\u00f8gerne, Salmerne og profeterne. Han citerer ogs\u00e5 fra de steder som bibelkritikken s\u00e6tter h\u00e5rdest ind imod \u2013 skabelsesberetningen \u2013 syndfloden \u2013 Jonas i havdyret \u2013 Daniel \u2013 Esajas osv. Gang p\u00e5 gang stod han frem og spurgte: \u201dHar I ikke l\u00e6st \u2013 hvad st\u00e5r der skrevet?\u201d. Kan vi ikke stole p\u00e5 hvad Jesus og apostlene har sagt om Skriftens trov\u00e6rdighed (GT) hvad kan vi s\u00e5 stole p\u00e5 af det de har sagt? Eller er Jesus bare barn af sin tid som en sagde til mig under en samtale om dette?\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Hvad er forpligtende for os i dag.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er rigtigt at mange ting i den gamle pagt er afsluttet i og med  Jesus og den nye pagt, og det tager NT ogs\u00e5 mange gange frem for os. F.eks. hele den foreskrevne gammeltestamentlige offertjeneste. Det var en forel\u00f8big og tidsbegr\u00e6nset ordning der som Hebr\u00e6erbrevet siger er blevet afl\u00f8st af den nye pagt med et fuldkomment offer en gang for alle, der g\u00e6lder for al tid. Hebr. 9,10. \u201dDet er kun forskrifter, gyldige indtil tiden for den rette ordning\u201d. Derfor er det heller ikke alt der st\u00e5r i GT som er forpligtende for os i NT. Vi kunne n\u00e6vne omsk\u00e6relsen og meget mere. Ting som ogs\u00e5 bliver taget op i NT.<\/p>\n\n\n\n

I 2 Mos 20, 21 og 22 kan vi l\u00e6se mange bud og love. Bibelen selv g\u00f8r forskel p\u00e5 hvad der her er forpligtende for os. Straffelovene i 21 og 22 for Israels politiske liv ang\u00e5r ikke os som lov betragtet. Anderledes er det med det vi l\u00e6ser i kap. 20 \u2013 de 10 bud. Jesus og apostlene har indsk\u00e6rpet deres gyldighed. <\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge Skriften selv er der konkrete bestemmelser der ikke har den aktualitet for os som da de blev givet. Vi m\u00e5 lade bibelen selv afg\u00f8re hvad der er forpligtende for os i den nye pagt. Vigtigt for os er det ogs\u00e5 at se hvad den f\u00f8rste kristne menighed holdt fast ved jf. Ap.Gern. 2,42.<\/p>\n\n\n\n

Bibelen \u2013 en forskellig samling b\u00f8ger.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig skal vi, n\u00e5r vi g\u00e5r til GT, g\u00e5 ud fra de forskellige b\u00f8gers egen foruds\u00e6tning (det de giver sig ud for). Der er poesi \u2013 billedtale \u2013 \u00f8jenvidneskildringer \u2013 historiske b\u00f8ger \u2013 sl\u00e6gtsregistre \u2013 dagb\u00f8ger \u2013 lovtekster \u2013 biografier osv. <\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 tydeligt at Hellig\u00e5nden har gjort brug af de forskellige forfatteres s\u00e6rpr\u00e6g, stil og baggrund. Bibelen er en samling vidt forskellige typer og tekster og dog er det en bog, der udg\u00f8r en klar sammenh\u00e6ngende enhed fordi den er blevet til ved \u00c5ndens medvirken. En fantastisk rigdom hvis egentlige inspirationskilde er Gud selv. Der er 66 b\u00f8ger i hele bibelen med mere end 40 forskellige forfattere og en tilblivelseshistorie p\u00e5 ca. 1500 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Gud kalder mennesker til at v\u00e6re hans ords budbringere.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi ser gang p\u00e5 gang hvordan Gud kalder forskellige mennesker ud af folket for at de skal modtage fra Gud og give videre. F.eks. Amos 7,15 \u201dMen Herren tog mig bort fra hjorden og sagde til mig: \u201dG\u00e5 hen og profeter for mit folk Israel\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Da Moses m\u00f8dte kaldet m\u00e5tte han indvende: \u201dAk, Herre, jeg er ingen veltalende mand\u201d. Men Herren sagde: \u201dG\u00e5, jeg vil v\u00e6re med dig\u201d. Og vi kunne forts\u00e6tte med Esajas og mange flere. De var ikke religionsstiftere eller filosoffer, men budbringere fra Gud. Hebr\u00e6erbrevet indledes med ordene: \u201dMangfoldige gange og p\u00e5 mangfoldige m\u00e5der har Gud i fortiden talt til os gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin s\u00f8n\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det er Gud og hans \u00e5nd der driver det profetiske budskab frem som skal bringes videre. Apostlen Peter siger: \u201dFor ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Hellig\u00e5nden har mennesker sagt det der kom fra Gud\u201d. (2. Pet 1,21).<\/p>\n\n\n\n

Ikke altid har profeterne forst\u00e5et budskabet de skulle bringe videre fra Gud.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Den samme Peter taler i sit f\u00f8rste brev om at profeterne har gransket og grundet og ikke altid forst\u00e5et hvorn\u00e5r og hvordan den tid ville v\u00e6re som Kristi \u00e5nd i dem pegede p\u00e5 n\u00e5r den forud vidnede om Kristi lidelser og herlighed.<\/p>\n\n\n\n

Ikke altid har de i deres tankeverden kunnet f\u00e5 det til at g\u00e5 op. Men de har b\u00f8jet sig for det som Guds ord og t\u00e6nkt at Gud m\u00e5tte kende g\u00e5dens l\u00f8sning. T\u00e6nk f.eks. p\u00e5 de to tilsyneladende helt modsatte messiasprofetier: En der taler om den lidende tjener, foragtet og ikke regnet blandt m\u00e6nd, en der skulle d\u00f8 som et lam for vore overtr\u00e6delser og s\u00e5 en der taler om ham som den sejrende l\u00f8ve af Juda stamme, kongen, den evigt regerende sejrshelt. Messias. <\/p>\n\n\n\n

Eller hvad med de tilsyneladende modsigende profetier om at han skulle f\u00f8des i den lille fl\u00e6kke Betlehem og v\u00e6re af Davids sl\u00e6gt, at han skulle kaldes fra \u00c6gypten og at han skulle kaldes nazar\u00e6er.<\/p>\n\n\n\n

Dette \u201dprofetiske n\u00e5le\u00f8je\u201d g\u00e5r Jesus igennem og disse profetiske brudstykker bliver alle opfyldt i ham. Det har un\u00e6gtelig p\u00e5 forh\u00e5nd v\u00e6ret sv\u00e6rt at forst\u00e5 hvordan dette puslespil skulle g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed.<\/p>\n\n\n\n

Forklarelsens lys.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst bagefter er det blevet begribeligt for apostlene og for os hvordan dette kunne forenes i en og samme person. For at sige det med Peters egne ord i 2 Pet 1,19 s\u00e5 st\u00e5r profetens ord nu s\u00e5 meget klarere for os. Det er som n\u00e5r man retter sin lampe mod et m\u00f8rkt og dunkelt sted. Nu ser vi det hele i forklarelsens lys. Alt det der skete med Jesus ser vi nu som noget der kun er med til at bekr\u00e6fte GTs ord, profetier og forbilleder. <\/p>\n\n\n\n

. For samtiden har det ikke altid v\u00e6ret let at forst\u00e5. Men Gud har hele tiden kendt opfyldelsens hemmelighed og derfor indgav han profeterne (og hele skriften) at tale s\u00e5dan. Jesus samler alle de profetiske brudstykker i GT til et hele. Brikkerne falder p\u00e5 plads med hans liv, d\u00f8d og opstandelse. Det f\u00e5r Paulus til at sige at alle profetierne (Guds frelsesplan) er sammenfattet i Jesus (Ef 1,10) og at alle Guds l\u00f8fter har f\u00e5et deres ja i ham.<\/p>\n\n\n\n

NT erstatter ikke GT, men bekr\u00e6fter og fuldender det.<\/p>\n\n\n\n

I samklang.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi er i dyb samklang med apostlene med vores egen Luther, ja, Jesus selv n\u00e5r han f.eks. i Johs 5 siger til faris\u00e6erne: \u201dI ransager Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem og netop de vidner om mig\u2026.. havde I troet Moses, ville I have troet mig, for det var mig han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I s\u00e5 tro mine ord?\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Om Jesus st\u00e5r der ogs\u00e5, da han efter sin opstandelse kom og fulgtes med de to Emmaus-vandrere, at han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. Skrifterne vidner om Kristus og Kristus vidner om Skrifterne. Apostlene gik ud fra Skrifterne og beviste netop herudfra at Jesus var Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Skriftens stjerne og kerne.<\/u><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Testrup Pedersen siger om Luther at han ser p\u00e5 GT med den Kristus-troendes \u00f8jne og opdager derved den skjulte grundskrift i alle GTs hoveddele. Han ser s\u00e5 at sige vandm\u00e6rket i papiret ved at holde det op i NTs lys. Han ser Kristus tr\u00e6de frem ikke blot i profetierne om Messias, men overalt hvor Gud \u00e5benbarer sig og taler til Israel om dom og n\u00e5de. Han er \u201dmanden\u201d hvorom alt g\u00e6lder, siger Luther.<\/p>\n\n\n\n

Hovedsagen i hele Skriften er Guds frelse i Jesus Kristus. Han er hele Skriftens stjerne og kerne. Alt m\u00e5 l\u00e6ses og forst\u00e5s i lyset af dette centrum. Luther taler om at alt det i Skriften der driver p\u00e5 Kristus er centrum, det andet er periferi. <\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke at vi kan sk\u00e6re de mindre v\u00e6sentlige sider v\u00e6k. De h\u00f8rer med for at vi skal forst\u00e5 hovedsagen. Jesus er manden. I ham flettes GT og NT i den grad ind i hinanden. I ham m\u00f8des de i en f\u00e6lles lovprisning, opfyldelse og fuldendelse af hele Guds frelsesplan. Han er stjernen og kernen. Han er den r\u00f8de tr\u00e5d i hele Skriften.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et pr\u00e6stekonvent hvor Bartoldy var til stede og hvor GTs trov\u00e6rdighed var til diskussion, sagde en: \u201dDer burde ikke v\u00e6re en bog, men to, som skulle indbindes hver for sig. P\u00e5 den ene skulle der st\u00e5 j\u00f8dedom og p\u00e5 den anden kristendom\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201dNej\u201d, sagde Bartoldy, \u201ddet gale er ikke at vi har GT og NT i et bind, men tv\u00e6rtimod at det er blevet s\u00e5 almindeligt med NT indbundet for sig. Det er en moderne opfindelse, som burde forbydes\u201d. Ret forst\u00e5et er der noget om det.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Oprindeligt bragt som artikel i Indre Missions Tidende Guds ord eller en s\u00e5re menneskelig aff\u00e6re Desv\u00e6rre er det en udbredt<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[9],"tags":[11,10],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63"}],"collection":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=63"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":117,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/63\/revisions\/117"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=63"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=63"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=63"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}