{"id":300,"date":"2024-09-13T11:23:27","date_gmt":"2024-09-13T11:23:27","guid":{"rendered":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=300"},"modified":"2024-09-13T11:46:17","modified_gmt":"2024-09-13T11:46:17","slug":"er-bibelens-skabelses-og-syndefaldsberetning-aegte-historie-hvad-siger-bibelen-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=300","title":{"rendered":"Er Bibelens skabelses- og syndefaldsberetning \u00e6gte historie? – Hvad siger Bibelen? (3. del)"},"content":{"rendered":"\n

Download de tre artikler samlet her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

Artikel 3 ud af 3 om forfatterintentionen – andre bibelske b\u00f8gers forst\u00e5else af skabelsesberetningen<\/a><\/h1>\n\n\n\n

De 2 f\u00f8rste artikler i denne artikelserie har prim\u00e6rt set p\u00e5, hvor tydeligt skabelses- og syndefaldsberetningen kommunikerer sand, virkelig og \u00e6gte historie. Vi har p\u00e5 denne baggrund f.eks. fundet det tydeligt kommunikeret, at skabelsen skete p\u00e5 6 dage \u00e1 24 timer. Er denne forst\u00e5else holdbar igennem hele skriften eller bliver denne forst\u00e5else ligefrem bekr\u00e6ftet af andre bibelske b\u00f8ger?  Bekr\u00e6fter de andre bibelske b\u00f8ger end 1. Mosebog, at skabelses- og syndefaldsberetningen er sand historie?<\/p>\n\n\n\n

Da 1. Mos og skabelsesberetningen ofte citeres i de resterende bibelske b\u00f8ger, har jeg udvalgt blot 3 steder. Selvom artiklen her kun kigger p\u00e5 3 steder i skriften til belysningen af ovenn\u00e6vnte sp\u00f8rgsm\u00e5l, er der flere steder i skriften hvor lignende kunne konkluderes. <\/p>\n\n\n\n

Artikel 3.1 – Er der overensstemmelse mellem skabelsesberetningen og sabbatsbuddet?<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Sabbatsbuddet kommunikerer meget tydeligt at Gud skabte alt<\/em> p\u00e5 6 dage, hvilket er pr\u00e6cis det som skabelsesberetningen kommunikerer. Hermed bekr\u00e6fter sabbatsbuddet hvad skabelsesberetningen siger: Gud skabte alt p\u00e5 6 x 24 timer.    <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

2. Mos 20,11 n\u00e6vner meget specifikt de 6 skabelsesdage og at Gud hvilede p\u00e5 den syvende. Det er i forbindelse med et af de 10 bud. Der henvises til de 6 skabelsesdage, som en begrundelse for at vi m\u00e5 arbejde 6 dage. Der henvises endvidere til, at Gud hvilede p\u00e5 den syvende dag efter de 6 skabelsesdage og vi derfor<\/em> skal holde den syvende dag hellig. Begrebet \u201ddag\u201d (yom p\u00e5 hebraisk) bruges om de 6 dage, hvor vi m\u00e5 arbejde og om den syvende dag, hvor vi skal holde fri. Det samme begreb \u201ddag\u201d \/ \u201dyom\u201d bruges n\u00e5r der p\u00e5 stentavlerne henvises til de 6 skabelsesdage og til den syvende dag, hvor Gud hvilede. Forfatterintentionen m\u00e5 derfor v\u00e6re, at vi m\u00e5 arbejde i 6 dage \/ 6 x 24 timer og skal holde den syvende dag fri, som ligeledes er 24 timer. P\u00e5 samme m\u00e5de m\u00e5 dag \/ yom ogs\u00e5 betyde en 24 timers dag, n\u00e5r der henvises til skabelsesdagene. Som en samvittighedsfuld l\u00e6ser, der \u00f8nsker at forst\u00e5 forfatterintentionen, m\u00e5 man lade yom betyde det samme, om der i teksten tales om skabelsesdagene eller om der tales om de dage, vi m\u00e5 arbejde. Siden alle (i hvert fald alle jeg kender til) forst\u00e5r, at det kommunikeres, at det er 6 x 24 timer vi m\u00e5 arbejde, s\u00e5 m\u00e5 skabelsesdagene if\u00f8lge 2. Mos 20,11 ogs\u00e5 v\u00e6re 6×24 timer. Andet vil v\u00e6re at l\u00e6se en fremmed \/ ens egne tanker ind i teksten. \u201dFor p\u00e5 seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men p\u00e5 den syvende dag hvilede han.\u201d 2. Mos 20,11<\/p>\n\n\n\n

Allerede i skabelsesberetningen er det tydeligt kommunikeret, at Gud skabte alt p\u00e5 6 dage og at han hvilede p\u00e5 den syvende. Gud har med sin egen finger tydeligt kommunikeret og bekr\u00e6ftet, at han skabte alt p\u00e5 6 dage, hvilket i forvejen er kendt fra skabelsesberetningen. S\u00e5 stentavlerne med de 10 bud bekr\u00e6fter, at skabelsesberetningen er \u00e6gte og sand historie.<\/p>\n\n\n\n

 <\/h5>\n\n\n\n

Bibelens indre sammenh\u00e6ng er p\u00e5 spil<\/a><\/h3>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Sabbatsbuddet begrundes i, at skabelsen skete p\u00e5 6 x 24 timer. Hvis begrundelsen anf\u00e6gtes, bliver buddet ogs\u00e5 anf\u00e6gtet og Bibelens indre sammenh\u00e6ng er p\u00e5 spil. Til sidst men ikke mindst er vores forst\u00e5else af evangeliet ogs\u00e5 p\u00e5 spil.   <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Hvis det ikke er sandt, at Gud skabte alt p\u00e5 6 x 24 timer, er sabbatsbuddet det heller ikke. Hvis dette bud ikke er sandt, hvorfor skulle de andre bud s\u00e5 v\u00e6re sande og hvis buddene ikke er sande, er synd ikke sandt og virkeligt. Hvis dette er tilf\u00e6ldet, hvad skal vi s\u00e5 med evangeliet? P\u00e5 denne m\u00e5de falder Bibelens indre sammenh\u00e6ng fra hinanden uden en historisk forst\u00e5else af skabelsesberetningen.      <\/p>\n\n\n\n

Hvis ikke de 6 skabelsesdage er sande historiske dage \u00e1 24 timer, s\u00e5 er sabbatsbuddet heller ikke sandt, idet dens begrundelse i s\u00e5 fald er falsk. Dette er meget sigende for, hvordan Bibelens indre sammenh\u00e6ng falder fra hinanden, hvis ikke Bibelens f\u00f8rste kapitler l\u00e6ses som \u00e6gte historie. Netop 1. Mosebog er central at forst\u00e5 og det er centralt at fange forfatterintentionen, idet alle doktriner direkte eller indirekte udledes fra Bibelens f\u00f8rste bog. Dette bekr\u00e6ftes endvidere af, at 1. Mos er den mest citerede bog i resten af Bibelen.<\/p>\n\n\n\n

Artikel 3.2 Hvordan begrunder Jesus sin definition af \u00e6gteskabet?<\/a><\/h2>\n\n\n\n

En hverdagsting som \u00e6gteskab, hvad \u00e6gteskab er og hvad en familie<\/p>\n\n\n\n

Argumentationen i artiklen:<\/strong> Jesus, som selv er Skaberen og vidne til skabelsen, begrunder \u00e6gteskabet med sin historiske og ligefremme forst\u00e5else af skabelsesberetningen og bekr\u00e6fter herved at skabelsesberetningen er \u00e6gte historie.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

 er, er \u00e9n ud af mange v\u00e6sentlige ting, som Jesus underviste om i sin tid her p\u00e5 jorden. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at Jesus ikke l\u00e6rer om \u00e6gteskabet ud fra hvad han lige synes eller ud fra observationer, som meget moderne psykologi vil g\u00f8re. I stedet henviser han til historien, n\u00e5r han skal begrunde sin definition af \u00e6gteskabet. Han viser tilbage til begyndelsen, dvs. skabelsen. Han citerer fra 2 forskellige steder i skabelsesberetningen (1. Mos 1,27 og 2,24). P\u00e5 denne m\u00e5de bekr\u00e6fter han det historiske i skabelsesberetningen og at kapitel 1 og kapitel 2 taler om samme historiske begivenhed og de 2 er komplement\u00e6re beretninger om samme begivenhed.<\/p>\n\n\n\n

Udtrykket \u201dHar I ikke l\u00e6st\u201d taler til vores samvittighed. Det er faris\u00e6ere, der er Jesu tilh\u00f8rere, s\u00e5 selvf\u00f8lgelig har de l\u00e6st, s\u00e5 der ligger nok noget mere i udtrykket end blot om de har l\u00e6st ordene. Jeg tror, det d\u00e6kker over, om de har troet beretningen, taget den alvorlig, taget det som \u00e6gte historie. P\u00e5 denne m\u00e5de prikker han til deres samvittighed og samtidig f\u00e5r han sagt, at med dette historiske fundament p\u00e5 plads, kan I komme til at forst\u00e5 den institution som Gud har lavet, som vi kalder \u00e6gteskab og familie. Argumentationen bliver hermed, at siden<\/em> Gud har skabt n\u00f8jagtig som 1. Mos beretter, s\u00e5<\/em> \u201dDerfor<\/em> skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive \u00e9t k\u00f8d. Derfor<\/em> er de ikke l\u00e6ngere to, men \u00e9t k\u00f8d.\u201d Matt 19,5-6. Bem\u00e6rk at Jesus bruger 2 gange ordet \u201dderfor\u201d. V\u00e6gten i argumentet er, at siden<\/em> skabelsesberetningen er sand historie, er Jesu definition af \u00e6gteskab ogs\u00e5 sandhed. P\u00e5 denne m\u00e5de har Jesu l\u00e6re om \u00e6gteskab et historisk fundament som grundlag.<\/p>\n\n\n\n

Stamtavlerne og den historiske data der ellers er i Bibelen kan f\u00f8re os tilbage til, at skabelsen skete for ca. 6000 \u00e5r siden, hvor vores tid, rum og stof begyndte. 6 dage efter denne begyndelse skabte treenigheden mennesket. Jesus, som selv var Skaberen og dermed vidne til skabelsen bekr\u00e6fter denne begivenhed: \u201dFra begyndelsen<\/em> skabte han dem som mand og kvinde.\u201d Matt 19,4. Selvom mennesket ikke blev skabt lige i det \u00f8jeblik Gud skabte tid, rum og stof p\u00e5 f\u00f8rste skabelsesdag, men p\u00e5 den sjette skabelsesdag, er Jesu udtalelse om, at mennesket blev skabt i begyndelsen, stadig korrekt som figur 1 viser forneden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvis man derimod begynder at fifle med den bibelske tidslinje, ved at tilf\u00f8je en evolutionistisk tidslinje ved f.eks. at g\u00f8re skabelsesdagene til lange tidsperioder eller tilf\u00f8je milliarder af \u00e5r imellem 1. Mos 1,1 og 1,2. eller ved genreombestemme til f.eks. poesi, prosa eller andet, s\u00e5 bliver Jesu udtalelse falsk, hvilket er illustreret p\u00e5 figur 2. Hvis der tilf\u00f8jes millioner af \u00e5r til den bibelske tidslinje og stamtavlerne stadig er sande, s\u00e5 kommer skabelsen af mennesket uundg\u00e5eligt til at ligge i slutningen af en tidslinje og alts\u00e5 meget langt fra begyndelsen.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hermed l\u00e6rer Jesus og Matth\u00e6usevangeliet os, at skabelsesberetningen er \u00e6gte historie og bekr\u00e6fter hermed skabelsesberetningen selvf\u00f8lgelig skal l\u00e6ses som \u00e6gte, sand og virkelig historie.<\/p>\n\n\n\n

Har det konsekvenser for familieetikken, om den er begrundet i bibelsk historie eller ej?<\/a><\/h3>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Jesu definition af \u00e6gteskab og familie begrundes i Jesu ligefremme forst\u00e5else af skabelsesberetningen. Hvis vi ikke tror p\u00e5 Jesu begrundelse, kan vi ikke i l\u00e6ngden fastholde Jesu definition af \u00e6gteskabet.   <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Den forvirring der forekommer i samfundet, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 indenfor kirken, omkring hvordan \u00e6gteskabet defineres og er for en st\u00f8rrelse, er egentlig en meget let forudsigelig og forventelig forvirring, for selvf\u00f8lgelig kan man ikke trov\u00e6rdigt og i l\u00e6ngden fastholde Jesu definition af \u00e6gteskabet, hvis ikke man tror p\u00e5 hans begrundelse<\/em> herfor.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Jesus l\u00e6rer, at historiske ting om dengang Gud skabte, er begrundelsen for at \u00e6gteskabet er defineret som v\u00e6rende mellem \u00e9n mand og \u00e9n kvinde, s\u00e5 bliver det v\u00e6sentligt, at vi tror p\u00e5 begrundelsen og ikke bare definitionen. N\u00e5r nogle kristne ikke tror skabelsesberetningen, tror de hermed heller ikke begrundelsen for, at et \u00e6gteskab er mellem \u00e9n mand og \u00e9n kvinde. For s\u00e5danne kristne st\u00e5r den kristne doktrin om \u00e6gteskabet derfor uden fundament, hvilket resulterer i kristne, som bliver forvirret omkring hvad \u00e6gteskabet er og derfor lettere bliver mere verdslige end bibelske i deres tilgang til \u00e6gteskabet og familielivet. De f\u00e5r desuden utroligt sv\u00e6rt ved at forsvare den kristne definition af \u00e6gteskabet og fremst\u00e5r forvirret, idet Bibelens indre sammenh\u00e6ng ikke regnes for trov\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n

Jesu definition af \u00e6gteskab kan ikke v\u00e6re sand, hvis hans begrundelse er falsk. Om vi l\u00e6ser skabelsesberetningen som historie eller ej, har hermed b\u00e5de store konsekvenser for sammenh\u00e6ngen og trov\u00e6rdigheden i Skriften og har store konsekvenser i hverdagslivet, s\u00e5som i synet p\u00e5 \u00e6gteskab og familie. Siden skabelsesberetningen er sand og virkelig historie, er Jesu definition af \u00e6gteskabet ogs\u00e5 sand.<\/p>\n\n\n\n

Artikel 3.3 Paulus\u2019 l\u00e6re om den f\u00f8rste og anden Adam<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Historiens v\u00e6rste begivenhed er helt sikkert syndefaldet i Edens have. Alt andet synd og det faktum at vi er d\u00f8ende, er en frugt af denne begivenhed.     Historiens bedste begivenhed er evangeliet, hvor Jesus er overhovedet for en ny sl\u00e6gt. For den troende er frugten af Jesu liv og d\u00f8d tilgivelse og evigt liv i Himlen.   Paulus\u2019 teologi og l\u00e6re er harmonisk med og foruds\u00e6tter en ligefrem og historisk forst\u00e5else af skabelses- og syndefalds-beretningen. Hermed bekr\u00e6fter Paulus, at skabelses- og syndefaldsberetningen er \u00e6gte og sand historie.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Paulus l\u00e6rer os om den f\u00f8rste og den anden Adam. Den f\u00f8rste Adam er selvf\u00f8lgelig det f\u00f8rste menneske og han faldt i synd og hermed kom d\u00f8den ind i verden. Syndefaldet var en virkelig begivenhed, som formentlig skete kort tid efter skabelsen, idet Adam og Eva havde f\u00e5et besked om at blive en familie med b\u00f8rn, men det n\u00e5r de ikke inden syndefaldet.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r syndefaldet er en historisk og virkelig begivenhed, er synden i dag det ogs\u00e5, ligesom d\u00f8den ogs\u00e5 er det. Paulus forklarer med henvisning til den f\u00f8rste Adam, hvorfor der er synd og d\u00f8d i vores tilv\u00e6relse og virkelighed i dag. \u201dSynden kom ind i verden ved \u00e9t menneske, og ved synden d\u00f8den, og s\u00e5dan kom d\u00f8den til alle mennesker, fordi alle syndede.\u201d Rom 5,12. For Paulus er d\u00f8den, synden og Adams fald en del af samme virkelighed og en slags \u00e5rsagsk\u00e6de, der starter med Adams syndefald. Det bliver virkelig problematisk at forst\u00e5 Paulus, hvis Adams synd omtolkes til noget symbolsk, uhistorisk og uvirkeligt, for s\u00e5 bliver synden og d\u00f8den det ogs\u00e5. Det er sv\u00e6rt at forst\u00e5 Paulus anderledes end, at han mener og kommunikerer i tydelige vendinger, at i det tilf\u00e6lde at Adam eller hans efterkommere aldrig havde syndet, s\u00e5 havde der heller ikke v\u00e6ret synd og d\u00f8d i dag.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de, som den f\u00f8rste Adam var et historisk menneske, som blev til synd og d\u00f8d for hele menneskeheden, s\u00e5 er den anden Adam ogs\u00e5 en historisk person. Her henviser Paulus naturligvis til Jesus. Den anden Adam er den f\u00f8rste Adams mods\u00e6tning, idet Jesus blev til liv for alle dem som tror ham, hvorimod den f\u00f8rste Adam blev til d\u00f8d. Jesus er p\u00e5 denne m\u00e5de en ny sl\u00e6gt for de troende, hvilket forklarer jomfruf\u00f8dslens store teologiske betydning.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste og anden Adam er ikke kun hinandens mods\u00e6tninger, de har ogs\u00e5 den lighed, at deres gerning fik konsekvens for hele deres sl\u00e6gt \/ hvad der er dem underlagt. Det betyder, at mennesket siden Adams fald har kendt til synd og d\u00f8d pga. Adams fald. Jesu gerning, hans d\u00f8d og opstandelse, har betydet tilgivelse, retf\u00e6rdighed og liv for troens sl\u00e6gt – alts\u00e5 de som tror p\u00e5 Jesus.   <\/p>\n\n\n\n

Hvis den f\u00f8rste Adams fald ikke var \u00e6gte og sand historie, s\u00e5 er synd det heller ikke if\u00f8lge Paulus – og hvis synd ikke er virkelig, hvorfor skulle Jesus s\u00e5 d\u00f8? Selvf\u00f8lgelig mener Jesus og Paulus, at syndefaldet var en virkelig historisk begivenhed, at synd liges\u00e5 er en virkelig frugt af denne begivenhed og at dette er forklaringen p\u00e5, hvorfor vi er d\u00f8ende. Derfor giver det mening, at Jesus d\u00f8de i vores sted og p\u00e5 den m\u00e5de tog synden p\u00e5 sig og tilb\u00f8d tilgivelse og evigt liv til enhver som tror p\u00e5 Ham. Det var kun p\u00e5 den m\u00e5de, Gud kunne skabe en ny sl\u00e6gt, hvis liv ikke vil ende i d\u00f8d men i evigt liv, svarende til det som Gud oprindeligt havde p\u00e5t\u00e6nkt Adam og Evas sl\u00e6gt.     <\/p>\n\n\n\n

Vi kan l\u00e6se den samme tankegang i 1. kor 15  <\/p>\n\n\n\n

Med en historisk forst\u00e5else af skabelsesberetningen er Paulus l\u00e6re om den f\u00f8rste og anden Adam fuldst\u00e6ndig harmonisk med skabelses- og syndefaldsberetningen og Bibelen bevarer sin interne rationalitet \/ sammenh\u00e6ng. Hermed bekr\u00e6ftes skabelses- og syndefaldsberetningen som \u00e6gte og sand historie. <\/p>\n\n\n\n

Anderledes uharmonisk bliver det at l\u00e6se om den f\u00f8rste og anden Adam i Romerbrevet eller 1. Korintherbrev, hvis man har en ikke-bibelsk historisk forst\u00e5else af skabelses- og syndefaldsberetningen. Bibelens indre sammenh\u00e6ng er for en s\u00e5dan l\u00e6ser blevet usynliggjort. Ikke fordi Bibelen ikke har en indre sammenh\u00e6ng, men fordi l\u00e6seren l\u00e6ser det historiske i Bibelen anderledes end Bibelens egen forst\u00e5else (i dette tilf\u00e6lde Paulus\u2019 forst\u00e5else).       <\/p>\n\n\n\n

Udtryk som viser hvordan Paulus l\u00e6ser skabelses- og syndefaldsberetningen?<\/a><\/h2>\n\n\n\n

Er skriften virkelig s\u00e5 enkel at forst\u00e5 og er det virkelig s\u00e5 enkelt at se sammenh\u00e6ngen i Skriften som vist foroven i artikel 3.2? At Bibelen er enkel at forst\u00e5 og har en klar indre sammenh\u00e6ng, synes i forhold til dette emne at st\u00e5 og falde med, om Paulus tager skabelses- og syndefaldsberetningen bogstaveligt og som \u00e6gte og sand historie. Hvor i teksten kan vi l\u00e6se, at Paulus tager de f\u00f8rste kapitler i Bibelen som \u00e6gte historie?<\/p>\n\n\n\n

3.3.1 Udtrykket \u201d\u2026fra Adam til Moses\u2026\u201d<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Udtrykket \u201d\u2026fra Adam til Moses\u2026\u201d giver kun mening hvis begge er historiske personer, hvorfor udtrykket tydeligvis definerer en historisk periode mellem 2 historiske personer.  Udtrykket bekr\u00e6fter, at skabelsesberetningen er \u00e6gte historie p\u00e5 lige fod med den historiske Moses.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

\u201d\u2026fra Adam til Moses\u2026\u201d Rom 5,1. Dette udtryk kunne umiddelbart godt definere en historisk periode, som i tid g\u00e5r fra en historisk person til en anden historisk person. Udtrykket giver kun mening, hvis ikke alene Moses er en historisk person, men ogs\u00e5 Adam er det. Kun ekstreme skeptikere eller \u00e9n helt uden viden om Bibelen og om bibelske personer vil ben\u00e6gte, at Moses har v\u00e6ret en historisk person.<\/p>\n\n\n\n

Det bliver irrationelt, n\u00e5r kompromiskristne vil forst\u00e5 Moses som en historisk person, men ikke Adam. Det bliver irrationelt i den forstand, at der s\u00e5 ikke bliver en rationel sammenh\u00e6ng i skriften og selve udtrykket \u201dfra Adam til Moses\u201d mister sin mening. Udtrykket \u201dfra Adam til Moses\u201d vil med en uhistorisk forst\u00e5else af Adam blive et irrationelt udtryk. Det eneste rationelle vil v\u00e6re enten at b\u00e5de Adam og Moses er symbolske og fiktive personer eller at de begge er historiske personer.<\/p>\n\n\n\n

Den m\u00e5de som Paulus bruger udtrykket \u201dfra Adam til Moses\u201d p\u00e5, m\u00e5 v\u00e6re med henvisning til den virkelige \u00e6gte og sande historiske periode fra Adam til Moses. Forfatterintentionen er, at udtrykke en sand historisk periode og Paulus g\u00f8r dette endnu tydeligere ved at bruge \u00e6gte historiske personer til betegnelsen af tidsperioden. Et godt bud i \u00e5rstal vil v\u00e6re, at Paulus snakker om perioden fra ca. 4000 f.Kr. til ca. 1491 f.Kr hvor Gud giver Moses stentavlerne med de 10 bud.[1]<\/a>       <\/p>\n\n\n\n

Paulus, som i sit nye liv satte en \u00e6re i ikke at rives hid og did af verdslig visdom og filosofi (Ef 4,14) – hvilket helt sikkert ogs\u00e5 har inkluderet evolution, som ogs\u00e5 dengang var en udbredt religion – tager den bibelske tidslinje med dens stamtavler osv. for p\u00e5lydende.<\/p>\n\n\n\n

3.3.2 Udtrykket \u201dDen f\u00f8rste og sidste Adam\u201d<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Udtrykket \u201dDen f\u00f8rste og sidste Adam\u201d giver kun mening, hvis begge er historiske personer. Siden Jesus er en historisk person, er Adam det ogs\u00e5. Udtrykket bekr\u00e6fter, at skabelsesberetningen er \u00e6gte historie p\u00e5 lige fod med den historiske Jesus.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

\u201dDen f\u00f8rste og sidste Adam\u201d (1. Kor 15,45). Ogs\u00e5 dette udtryk giver kun mening, hvis de begge er historiske personer eller hvis de begge er fiktive personer. Den anden Adam er Jesus. Det er useri\u00f8st at g\u00f8re Jesus uhistorisk og derfor m\u00e5 ogs\u00e5 den f\u00f8rste Adam v\u00e6re en historisk person.<\/p>\n\n\n\n

Paulus viser meget klart sin forfatterintention om, at Adam er en historisk person. 1. Kor 15,45 starter: \u201ddet er skrevet\u201d hvorefter han citerer 1. Mos 2,7 og bekr\u00e6fter hermed, at Adam blev skabt af Gud og bekr\u00e6fter skabelsesberetningen historiske korrekthed. Ved at citere fra GT tr\u00e6kker Paulus p\u00e5 den h\u00f8jeste autoritet for sandhed. For Paulus er det hermed p\u00e5 meget sikker grund (p\u00e5 Bibelens grund) at p\u00e5st\u00e5, at Adam var en historisk person.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDen f\u00f8rste og anden Adam\u201d (1. Kor 15,47). Jesus er p\u00e5 ingen m\u00e5de det andet menneske, som blev f\u00f8dt p\u00e5 naturlig vis, da dette var Kain. Jesus er heller ikke den anden, som blev f\u00f8dt p\u00e5 overnaturlig vis. Samuel, Johannes og Isak blev alle f\u00f8dt under overnaturlige omst\u00e6ndigheder, men dog med en normal undfangelse. Den m\u00e5de skriften giver sammenh\u00e6ng mellem den f\u00f8rste og anden Adam er, n\u00e5r man tager skabelsesberetningen for p\u00e5lydende. Den f\u00f8rste Adam blev ikke f\u00f8dt p\u00e5 naturlig vis, men skabt direkte fra Gud. P\u00e5 samme m\u00e5de er ogs\u00e5 den anden Adam unikt undfanget fra Gud, men denne anden<\/em> og sidste<\/em> gang i maven p\u00e5 jomfru<\/em> Maria. Den anden Adam er hermed en ny sl\u00e6gt, hvor Jesus er Gud og samtidigt fuldt menneske, dog uden synd.<\/p>\n\n\n\n

Derfor giver det ogs\u00e5 god mening, at Paulus fort\u00e6ller, at vi virkelig er efterkommere fra den f\u00f8rste Adam, hvilket f\u00f8rer til d\u00f8den pga. synden. Da Jesu jordiske krop er unikt undfanget i maven p\u00e5 jomfru Maria som en livgivende \u00c5nd, kan den som tror p\u00e5 Jesus, flyttes over i denne nye sl\u00e6gt \/ den anden Adam.<\/p>\n\n\n\n

Med en ligefrem og bogstavelig l\u00e6sning af skabelses- og syndefaldsberetningen fremst\u00e5r Paulus\u2019 teologi og den m\u00e5de han udl\u00e6gger evangeliet, som sammenh\u00e6ngende og rationel. Derimod falder Paulus\u2019 teologi om evangeliet fra hinanden, hvis vi ikke tager Adam som en historisk person, som vi virkelig er efterkommere af. Skabelses- og syndefaldberetningen er for Paulus \u00e6gte, sand og virkelig historie.<\/p>\n\n\n\n

3.3.3 Udtrykket \u201dD\u00f8den kom ved synden\u201d<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Udtrykket \u201dd\u00f8den kom ved synden\u201d er harmonisk med syndefaldsberetningens l\u00e6re om, at d\u00f8den er for\u00e5rsaget af syndefaldet i Edens have. Rom 5,12 bekr\u00e6fter herved, at der ikke var synd og d\u00f8d f\u00f8r syndefaldet. Evolutionsl\u00e6ren kan aldrig p\u00e5 en harmonisk m\u00e5de forenes med Bibelens l\u00e6re, da et s\u00e5dant kompromis altid vil placere lidelse og d\u00f8d f\u00f8r syndefaldet.    <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

\u201d\u2026d\u00f8den kom ved synden..\u201d(Rom 5,12). Dette udtrykker Paulus\u2019 overensstemmelse mellem hvad skabelses- og syndefaldsberetningen siger og hvad Paulus l\u00e6rer: Der var ingen d\u00f8d f\u00f8r syndefaldet i Edens have. Det var f\u00f8rst da syndefaldet var sket, at Gud forbandede Adam og det som var ham underlagt og d\u00f8den herved begyndte (1 Mos 3,17-19, Rom 8,20-22 og 1 Kor 15,21-22).<\/p>\n\n\n\n

Paulus\u2019 l\u00e6re og teologi om evangeliet falder sammen eller i hvert fald virker usammenh\u00e6ngende \/ irrationelt, hvis man i et kompromis med evolutionst\u00e6nkning placerer d\u00f8d f\u00f8r syndefaldet.<\/p>\n\n\n\n

Siden enhver kristen, som laver kompromis mellem Bibelen og evolution, m\u00e5 placere d\u00f8d f\u00f8r syndefaldet, s\u00e5 kan s\u00e5danne kristne ikke opretholde Paulus\u2019 sammenh\u00e6ng og rationalitet. S\u00e5danne kristne har ikke n\u00f8dvendigvis forladt troen p\u00e5 evangeliet, men har ikke Paulus\u2019 fundament under evangeliet. Der kunne skrives meget om hvilke konsekvenser det f\u00e5r for kristenlivet, teologien, trosforsvaret osv. I denne artikel er m\u00e5let dog blot at konstatere, at Paulus har sammenh\u00e6ng imellem sin teologi og skriften, men hvis man placerer d\u00f8d f\u00f8r syndefaldet, s\u00e5 falder Paulus\u2019 teologi fra hinanden og Bibelens indre logik falder fra hinanden.
<\/p>\n\n\n\n

3.3.4 Udtrykket \u201dHan er blevet et billede p\u00e5 ham der skulle komme.\u201d<\/a><\/h2>\n\n\n\n

\u201d\u2026Han er blevet et billede p\u00e5 ham der skulle komme\u2026\u201d. Den f\u00f8rste Adam er p\u00e5 denne m\u00e5de den sidste Adams kontrasttype (1. Kor 15,45). Hvor den f\u00f8rste bragte \/ bringer d\u00f8d til verden, bringer den sidste liv til verden. Denne kontrast type mellem den f\u00f8rste og sidste Adam bliver stillet op med mange kontraster i Rom 5,15-21:<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste Adam > < Den anden Adam<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vers 15: Fald \/ d\u00f8d > < N\u00e5degave<\/p>\n\n\n\n

Vers 16: Dom \/ ford\u00f8mmelse > < N\u00e5degaven \/ retf\u00e6rdighed<\/p>\n\n\n\n

Vers 17: D\u00f8d > < herred\u00f8mme og liv <\/p>\n\n\n\n

Vers 18: Fald og ford\u00f8mmelse > < retf\u00e6rdighed og liv<\/p>\n\n\n\n

Vers 19: Syndere ved det ene menneskes ulydighed > < \u2026 blive retf\u00e6rdige ved \u00e9n enestes retf\u00e6rdighed<\/p>\n\n\n\n

Vers 20: Loven og faldet > < Loven og n\u00e5den (Loven g\u00f8r b\u00e5de faldet og n\u00e5den st\u00f8rre)<\/p>\n\n\n\n

Vers 21: Synden hersker i og med d\u00f8den > < N\u00e5den hersker ved retf\u00e6rdighed til evigt liv i Jesus Kristus.<\/p>\n\n\n\n

Argumentationen i artiklen:<\/strong> Udtrykket \u201dHan er blevet et billede p\u00e5 ham der skulle komme\u201d viser, at Jesus er den f\u00f8rste Adams kontrasttype. Samtidig har de deres lighed i, at hver deres gerning indvirker p\u00e5 dem, som er dem underlagt. Den som er underlagt den f\u00f8rste Adam, er underlagt d\u00f8den og den som er underlagt Jesus, er underlagt livet. Udtrykket giver kun mening og logisk sammenh\u00e6ng, hvis de begge er historiske personer, hvorfor udtrykket bekr\u00e6fter at skabelses- og syndefaldsberetningen er \u00e6gte historie.  <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Alle disse vers ville miste deres pointe og indre sammenh\u00e6ng og rationale, hvis den f\u00f8rste Adam ikke var det f\u00f8rste menneske Gud skabte og var stamfar til os alle. Paulus\u2019 m\u00e5de at bruge den f\u00f8rste Adam p\u00e5 foruds\u00e6tter, at Adam virkelig var det f\u00f8rste menneske og han virkelig ved syndefaldet bragte synd og d\u00f8d ind i verden.<\/p>\n\n\n\n

Man kan sige, at b\u00e5de den f\u00f8rste og den anden Adams virkelige eksistens bekr\u00e6ftes af Paulus. Billedet falder ganske simpel fra hinanden, hvis de ikke begge er historiske personer p\u00e5 den m\u00e5de Bibelen beskriver dem.<\/p>\n\n\n\n

Evangeliets virkelige virkning og uforanderlighed er forankret i bibelsk historie<\/a><\/h3>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Lige nu befinder du og jeg os i historien. Vi m\u00e6rker og erfarer synden og d\u00e9t at v\u00e6re forfaldende og d\u00f8ende. Dette skyldes dybest set, if\u00f8lge Bibelen, den historiske begivenhed, som var Adams fald i Edens have. Historie er virkelighed og n\u00e5r vi forst\u00e5r, at Bibelen taler om historie, forst\u00e5r vi, at den taler om vores virkelighed. Heldigvis er vores virkelighed ikke l\u00e6ngere, at vi har tabt paradiset for altid. Ved Jesu offer og blod kan vi ved troen vinde paradistilstanden tilbage i form af Himlen.      <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

For den kristne i dag, har det historiske om den f\u00f8rste og sidste Adam stor betydning som foruds\u00e6tning for at forst\u00e5 evangeliet. Ved en historisk og bogstavelig forst\u00e5else af skabelses- og syndefaldsberetningen forst\u00e5r vi, at nutidens synd og d\u00f8d er en frugt af Adams fald i Edens have. Vi kan forst\u00e5, at vores alles stamfar, Adam, virkelig og bogstaveligt blev vores alles fald og d\u00f8d. Hvor katastrofalt dette end m\u00e5tte lyde og v\u00e6re, kan den kristne i dag, p\u00e5 baggrund af f.eks. Paulus\u2019 udl\u00e6gning Rom 5,14-21, ogs\u00e5 forst\u00e5, at den anden Adams lydighed giver tilgivelse og liv i endnu h\u00f8jere grad.<\/p>\n\n\n\n

Den anden Adam er blevet de troendes sl\u00e6gts stamfar. Dette er lige s\u00e5 virkelig en n\u00e5degave og liv som den f\u00f8rste Adams fald virkelig blev til d\u00f8d for os alle. Omvendt hvis vi forst\u00e5r det historiske fra den f\u00f8rste Adam som uhistorisk og p\u00e5 denne m\u00e5de kobler ham fra vores nutidige virkelighed, s\u00e5 kommer vi ogs\u00e5 til at g\u00f8re det ved den anden Adam og vice versa. Hvis vi derimod bibeholder den f\u00f8rste Adam som en historisk person og bibeholder dette som en forklaring p\u00e5 nutidens synd og d\u00f8d, s\u00e5 bibeholdes ogs\u00e5 evangeliets n\u00e5de ved den anden Adam, som en virkelighed for den troende \/ nyf\u00f8dte \/ nyskabte i dag.  <\/p>\n\n\n\n

Giver det mening at tale om bibelsk skabelse?<\/strong><\/a><\/h1>\n\n\n\n

I det tilf\u00e6lde at Bibelen er tydelig omkring nogle detaljer, s\u00e5som 6-dags skabelse og andre detaljer og hvis Bibelens beskrivelse af skabelse er en beskrivelse om \u00e6gte, sande og virkelige begivenheder, giver det mening at snakke om bibelsk skabelse og ikke bare om skabelse. P\u00e5 baggrund af mine 3 artikler om forfatterintentionen omkring skabelses- og syndefaldsberetninger, giver det mening at snakke om bibelsk skabelse, fordi:<\/p>\n\n\n\n

1: Skabelsesberetningen tydeligt kommunikerer detaljer om skabelsen.<\/p>\n\n\n\n

2: Sabbatsbuddet tydeligt bekr\u00e6fter en klar forfatterintention i skabelsesberetningen om bl.a. at fort\u00e6lle om, at Gud skabte alt p\u00e5 6 dage \u00e1 24 timer.<\/p>\n\n\n\n

3: Jesus med egne ord bekr\u00e6fter skabelsesberetningens historiske trov\u00e6rdighed ved b\u00e5de at henvise til den og specifikt sl\u00e5 fast, at menneskene blev skabt som mand og kvinde fra begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n

4: Paulus\u2019 l\u00e6re omkring betydningen af Jesu d\u00f8d og opstandelse bygger p\u00e5 \/ har som fundament, at Bibelens f\u00f8rste kapitler er \u00e6gte, sand og trov\u00e6rdig historie.<\/p>\n\n\n\n

5: Den eneste forst\u00e5else af skabelsesberetningen, som giver en sammenh\u00e6ng med resten af skriften, er en ligefrem og bogstavelig l\u00e6sning af skabelsesberetningen og at l\u00e6se det som sand historie. Det er den eneste m\u00e5de Bibelens indre og rationelle sammenh\u00e6ng kan bevares.<\/p>\n\n\n\n

6: Guds ord forpligter os ikke<\/em> til at finde sammenh\u00e6ng mellem sekul\u00e6r t\u00e6nkning og Bibelens m\u00e5de at forst\u00e5 verden og virkeligheden p\u00e5. Selvf\u00f8lgelig vil en naturalistisk og ateistisk evolutionistisk tolkning af vores verden og eksistens ikke kunne harmonere med Bibelens forst\u00e5else af Guds skabte verden, idet de er hinandens mods\u00e6tninger. Bibelen advarer kraftigt imod at l\u00e6se s\u00e5danne fremmede filosofier ind i den bibelske tekst (\u00c5b 22,18-19).<\/p>\n\n\n\n

7: Den mest sikre erkendelse af verden opn\u00e5s ved at betragte den som Gud selv, Skaberen, betragter den og d.v.s. som Gud tydeligt har \u00e5benbaret det i sit Ord, Bibelen.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> James Ussher, The Annals of the World, James Ussher\u00b4s Classic Survey of World History. Master Books, 2012, side 40 paragraf 2513d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Download de tre artikler samlet her! Artikel 3 ud af 3 om forfatterintentionen – andre bibelske b\u00f8gers forst\u00e5else af skabelsesberetningen<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[9,2,20,28],"tags":[14,7,3],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/300"}],"collection":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=300"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/300\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":329,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/300\/revisions\/329"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=300"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=300"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=300"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}