{"id":298,"date":"2024-09-13T11:23:18","date_gmt":"2024-09-13T11:23:18","guid":{"rendered":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=298"},"modified":"2024-09-13T11:28:14","modified_gmt":"2024-09-13T11:28:14","slug":"er-bibelens-skabelses-og-syndefaldsberetning-aegte-historie-hvad-siger-bibelen-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=298","title":{"rendered":"Er Bibelens skabelses- og syndefaldsberetning \u00e6gte historie? – Hvad siger Bibelen? (2. del)"},"content":{"rendered":"\n

Download de tre artikler samlet her!<\/a><\/p>\n\n\n\n

Artikel 2 ud af 3 om forfatterintention \u2013 Hyppig brug af waw, Hebraisk poesi og begrebsforst\u00e5else ud fra kontekst<\/a><\/h1>\n\n\n\n

F\u00f8rste artikel af denne artikelserie viste, at den meget data i skabelsesteksten underbygger, at forfatterintentionen er, at vi skal l\u00e6se skabelses- og syndefaldsberetningen som \u00e6gte, sand og virkelig historie p\u00e5 samme m\u00e5de som f.eks. 1. Mos kapitel 12. Artikel 2 vil omhandle sproget i skabelsesberetningen.<\/p>\n\n\n\n

 <\/h2>\n\n\n\n

Artikel 2.1.1 – waw-consecutive<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Forfatteren til skabelses- og syndefalds-beretningen bruger waw-consecutive p\u00e5 en m\u00e5de, som tydeligt indikerer hans \u00f8nske om at udtrykke og fort\u00e6lle om \u00e6gte og virkelige begivenheder i historien.  <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r der p\u00e5 hebraisk fort\u00e6lles om fortl\u00f8bende historiske begivenheder \/ en sekvens af begivenheder bruges waw-consecutive. Waw p\u00e5 hebraisk overs\u00e6ttes typisk: \u201dOg\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I en dansk overs\u00e6ttelse vil vi typisk ikke bruge at overs\u00e6tte waw-consecutive, fordi vi p\u00e5 dansk typisk ikke bruger \u2019og\u2019<\/em> hver gang vi fort\u00e6ller om fortl\u00f8bende begivenheder. Dog er det netop noget lignende vores b\u00f8rn kan g\u00f8re, n\u00e5r de skal fort\u00e6lle om deres dag i b\u00f8rnehaven: \u201dJeg kom ned i b\u00f8rnehaven og<\/strong> jeg fandt min ven Oliver og<\/strong> vi aftalte at lege og<\/strong> k\u00f8rte f\u00f8rst p\u00e5 moon-cars og\u2026og\u2026og\u2026osv<\/strong>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 dansk skriftsprog bruger vi ikke \u2019og\u2019<\/em> s\u00e5 udpr\u00e6get, n\u00e5r vi fort\u00e6ller om fortl\u00f8bende begivenheder, hvorfor det i den danske 1992-overs\u00e6ttelse typisk er udeladt. Selvom vi ikke bruger det s\u00e5 meget p\u00e5 dansk, s\u00e5 skal vi bem\u00e6rke, at den hebraiske grammatik og skriftlige fremstilling p\u00e5 dette punkt er mere informativt end skriftlig fremstilling p\u00e5 dansk.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder, at l\u00e6seren, som l\u00e6ser disse waw-consecutive p\u00e5 hebraisk og is\u00e6r n\u00e5r der forekommer en lang r\u00e6kke af dem,[1]<\/a> bliver informeret om, at det er overvejende sandsynligt, at forfatterintentionen er, at fort\u00e6lle om virkelige historiske begivenheder og at der nu fort\u00e6lles om dem i en fortl\u00f8bende r\u00e6kkef\u00f8lge.[2]<\/a> God service fra grammatikken.<\/p>\n\n\n\n

Waw-consecutive er ikke noget, som vi typisk f\u00e5r med i en dansk overs\u00e6ttelse. Alligevel kan man finde hj\u00e6lp i en engelsk King James-overs\u00e6ttelse, hvor dette waw netop overs\u00e6ttes. Pr\u00f8v at sammenligne, Genesis kapitel 12 i King James med 1. Mos kapitel 12 i den danske 1992-overs\u00e6ttelse. King James har langt flere \u201dand\u201d<\/em> end den danske 1992-overs\u00e6ttelse har \u201dog\u201d<\/em>.   <\/p>\n\n\n\n

Konklusionen p\u00e5 ovenst\u00e5ende er, at hvis en l\u00e6ser skulle v\u00e6re i tvivl om forfatterintentionen i 1. Mos kapitel 12 er at fort\u00e6lle om historiske begivenheder, s\u00e5 er waw-consecutive et tungt og v\u00e6sentligt argument for, at forfatteren \u00f8nsker at fort\u00e6lle om sande virkelige historiske begivenheder i en r\u00e6kkef\u00f8lge. Det n\u00f8jagtigt samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende med skabelsesberetningen, som ogs\u00e5 er fyldt med adskillige waw-consecutive. Selvom en l\u00e6ser af den danske 1992-overs\u00e6ttelse ikke kan se det, s\u00e5 er det nemt at spotte i en engelsk King James-overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n

En af flere gode grunde til at antage, at forfatterintentionen i skabelses- og syndefaldsberetningen er at fort\u00e6lle om \u00e6gte, sande og virkelige historiske begivenheder er brugen af waw-consecutive.<\/p>\n\n\n\n

Artikel 2.1.2 – waw-consecutive mellem de f\u00f8rste vers<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Forfatterens brug af waw i og mellem vers 1,2 og 3 korresponderer med, at Gud skabte alt p\u00e5 6 dage (2 Mos 20,11), hvilket umuligg\u00f8r at tilf\u00f8je milliarder af \u00e5r mellem vers 1 til 3.<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

2. Mos 20,11 fort\u00e6ller, at Gud skabte alt p\u00e5 6 dage. Dette er endda skrevet med Guds egen finger. Siden Gud skabte alt p\u00e5 6 dage, s\u00e5 er der g\u00e5et 6 X 24 timer fra der intet var, til alting i tid, rum og stof var skabt. Det betyder, at 1. Mos 1,1 er en del at den f\u00f8rste skabelsesdag. Alligevel er der teologer, som v.h.a. \u201dThe Gap Theory\u201d, fors\u00f8ger at tilf\u00f8je de evolutionistiske jordlag og den evolutionistiske tidslinje mellem vers 1 og vers 2.<\/p>\n\n\n\n

En tilf\u00f8jelse p\u00e5 milliarder af historiske \u00e5r mellem vers 1 og 2 konflikter selvf\u00f8lgelig med, at Gud har skabt alt p\u00e5 6 dage (2. Mos 20,11), idet skabelsen i s\u00e5 fald i stedet har taget milliarder af \u00e5r[3]<\/a>. Udover at et s\u00e5dant kompromis mellem evolutionistisk tidslinje og en bibelsk tidslinje klart g\u00f8r Bibelen selvmodsigende, s\u00e5 kan man heller ikke grammatisk tilf\u00f8je noget mellem disse vers.<\/p>\n\n\n\n

Vers 2 begynder med et waw efterfulgt af et navneord, \u201djorden\u201d. Grammatisk betyder det, at forfatteren laver en parentes-bem\u00e6rkning, hvor han beskriver jorden. Vers 2 b\u00f8r derfor l\u00e6ses, som en parentes bem\u00e6rkning. Vers 3 (m\u00e5ske allerede vers 2b) begynder s\u00e5 med et waw-consecutive, som viser, at nu kommer n\u00e6ste begivenhed, efter den begivenhed, som begyndte i vers 1.[4]<\/a> <\/p>\n\n\n\n

Der er en waw mellem vers 1 og vers 2 og et waw-consecutive i vers 3. Det betyder, at forfatteren fort\u00e6ller om fortl\u00f8bende begivenheder, dog med en lille paratesbem\u00e6rkning i vers 2. Det betyder, at l\u00e6seren af versene ikke s\u00e5dan uden videre kan tilf\u00f8je noget mellem versene. N\u00e5r f.eks. Neerskov og andre \u201dGap Theory\u201d -t\u00e6nkere g\u00f8r det, er det ikke forfatterintentionen i skriften, men de er selv blevet forfattere til skriften og skrevet milliarder og millioner \u00e5rs historie ind i skriften. En tilf\u00f8jelse til skriftens historie, som enhver samvittighedsfuld kristen burde holde sig langt fra (\u00c5b 22,18-19).  <\/p>\n\n\n\n

Grammatikken og forfatterens brug af waw er godt argument imod at tilf\u00f8je millioner og milliarder af evolutionistiske \u00e5r. Samtidig kan tilf\u00f8jelsen jo ogs\u00e5 sagtens afvises af den simple grund, at 2. Mos 20,11 fort\u00e6ller, at Gud skabte alt p\u00e5 6 dage og derfor er 1. Mos 1,1 selvf\u00f8lgelig en del af den f\u00f8rste skabelsesdag.        <\/p>\n\n\n\n

Artikel 2.2 \u2013 Parallelismer?<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Skabelses- og syndefaldsberetningen har for meget konkret og historisk data og den mangler parallelismer til at kunne betragte teksten som poesi. Forfatteren har derimod skrevet i en stil, hvor han \u00f8nsker at hans ord bliver l\u00e6st som ligefrem historie.      <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

Vi har i Bibelen eksempler p\u00e5, at skabelsen bliver udtrykt i poesi, s\u00e5 vi ved godt hvordan poesi skulle have set ud, hvis skabelsesberetningen var hebraisk poesi. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at n\u00e5r salmerne taler om skabelse, er det slet ikke i samme detaljeniveau med en m\u00e6ngde data og en r\u00e6kkef\u00f8lge af begivenheder osv. som vi kender det fra skabelsesberetningen. (J\u00e6vnf\u00f8r artikel 1 som viser at skabelsesberetningen har ret mange detaljer. Dette kan sammenlignes med f.eks. Sl 8,4, Sl 33,6 Sl 104 og Sl 136,4-9 hvor skabelse udtrykkes i poesi). Alene m\u00e6ngden af data og fokus p\u00e5 detaljer i skabelsesberetningen giver l\u00e6seren af skabelsesberetningen viden om, at genren ikke er poesi, men forfatterintentionen er, at fort\u00e6lle om hvordan og hvorn\u00e5r skabelsen skete og forfatterens \u00f8nske med teksten er, at den skal l\u00e6ses som ligefrem historie.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi har poesi p\u00e5 hebraisk, er poesien skrevet i form af parallelismer – alts\u00e5 hvor f.eks. 2 eller flere vers siger den samme ting, men p\u00e5 forskellige m\u00e5der, hvilket vil v\u00e6re en synonym parallelisme. Skabelsesberetningen er ikke skrevet med parallelismer, s\u00e5 skabelsesberetningens genre er ikke poesi. Forfatterens \u00f8nske med teksten er, at den skal l\u00e6ses som ligefrem historie og derfor bruges der ikke poesi og billedtale. Forfatterens intention er, at ordene skal tages for det de siger.<\/p>\n\n\n\n

1. Mos 2,23 er i den danske 1992-overs\u00e6ttelse markeret som poesi. At genren skifter fra ligefrem historie til poesi og tilbage til historie igen er ikke us\u00e6dvanligt. Et andet meget tydeligt eksempel p\u00e5, at genren kan skifte fra historie til poesi, er Moses\u2019 sang i 5. Mos. 32.<\/p>\n\n\n\n

Hvis 1. Mos 2,23 er poesi, s\u00e5 er det Adams lovprisning over den kvinde og \u00e6gtef\u00e6lle, som Gud har skabt til ham. Jeg vil undlade at g\u00e5 ind i diskussionen om det er poesi eller ej. I det tilf\u00e6lde, at vers 23 er poesi, bekr\u00e6fter det, at resten af skabelsesberetningen absolut ikke er. Det vil s\u00e5 blot v\u00e6re, at forfatteren har valgt at bruge poesi midt imellem beretninger om historiske h\u00e6ndelser. Det er meget almindeligt (f.eks. Moses, sang 5. Mos. 32) og ikke noget der kan genreombestemme hele skabelsesberetningen.  <\/p>\n\n\n\n

Som l\u00e6ser af 1992-overs\u00e6ttelsen b\u00f8r man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at n\u00e5r vers 23 er markeret som poesi, er det en tolkning af overs\u00e6tteren.<\/p>\n\n\n\n

En bogstavelig l\u00e6sning af salmernes poesi er at l\u00e6se det som poesi. En bogstavelig l\u00e6sning af skabelsesberetningen er at l\u00e6se den som ligefrem historie. At l\u00e6se Bibelen bogstaveligt betyder at l\u00e6se efter hvilken genre forfatteren har skrevet i.<\/p>\n\n\n\n

Artikel 2.3 – Yom \/ Dag<\/a><\/h2>\n\n\n\n
Argumentationen i artiklen:<\/strong> Yom \/ dag kan have forskellige betydninger, men konteksten g\u00f8r forfatterens brug af begrebet meget ukompliceret af forst\u00e5 for l\u00e6seren. Skabelses- og syndefalds-beretningen er ingen undtagelse herfor – tv\u00e6rt imod har forfatteren gjort sin brug af begrebet s\u00e6rdeles tydelig.     <\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n

\u201dYom\u201d er det hebraiske ord for \u201ddag\u201d. Ordet \u201ddag\u201d kan have mange betydninger – afh\u00e6ngig af den kontekst som ordet st\u00e5r i! Netop konteksten g\u00f8r, at vi n\u00e6rmest aldrig er i tvivl om forfatterens brug af begrebet \u201ddag\u201d, til trods for at dens brug kan v\u00e6re varierende.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 p\u00e5 dansk kan vi med lethed bruge begrebet \u201ddag\u201d p\u00e5 adskillige m\u00e5der, uden at l\u00e6seren bliver i tvivl om, hvordan begrebet bliver brugt, idet konteksten g\u00f8r betydningen tydelig. L\u00e6s forneden det som jeg har forfattet og tjek, om du er i tvivl om min intention med brug af begrebet.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI min bedstefars dage<\/em> varede kartoffelferien (efter\u00e5rsferien) 9 dage<\/em> og en arbejdsdag<\/em> var noget l\u00e6ngere end vores 8 timers arbejdsdag,<\/em> som vi har i dag. <\/em>I kartoffelferien arbejdede man typisk hele dagen<\/em>.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Til trods for, at jeg har brugt begrebet \u201ddag\u201d p\u00e5 forskellig vis, er jeg ret overbevist om, at mit forskellige brug af begrebet og l\u00e6serens forst\u00e5else af begrebet stemmer overens. Hvorfor? Fordi konteksten g\u00f8r det klart. Som l\u00e6seren af teksten kan man med lethed bestemme de forskellige brug af begrebet: Dag = De lyse timer i kontrast til de m\u00f8rke, en 24 timers periode, tid generelt eller en specifik periode.<\/p>\n\n\n\n

Pointen hermed i forhold til skabelsesberetningens brug af begrebet er, at det er korrekt, at ordet \u201ddag\u201d kan have varierende betydning, men derfor er det ikke frit op til l\u00e6seren at v\u00e6lge betydningen, men konteksten g\u00f8r det klart for den samvittighedsfulde l\u00e6ser, hvordan forfatteren har brugt begrebet \u201ddag\u201d. Det er alts\u00e5 ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l, om ordet \u201ddag\u201d kan have forskellige betydninger, men et sp\u00f8rgsm\u00e5l om konteksten viser, hvordan forfatteren bruger begrebet.<\/p>\n\n\n\n

Os som tror p\u00e5 bibelsk skabelse, tror ogs\u00e5 at begrebet \u201ddag\u201d kan have forskellige betydninger, men vi mener ikke, at l\u00e6seren af en bibelsk tekst selv frit kan v\u00e6lge betydningen, men at konteksten skal give betydningen. <\/p>\n\n\n\n

Skabelsesberetningen efterlader ikke l\u00e6seren nogen tvivl om forfatterens brug af dag \/ yom, fordi konteksten g\u00f8r brugen helt klar. The New Answers Book 1 fort\u00e6ller:<\/p>\n\n\n\n