{"id":287,"date":"2023-06-04T22:15:00","date_gmt":"2023-06-04T22:15:00","guid":{"rendered":"http:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=287"},"modified":"2023-06-04T22:15:00","modified_gmt":"2023-06-04T22:15:00","slug":"nts-laere-om-skabelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=287","title":{"rendered":"NT\u2019s l\u00e6re om skabelsen<\/strong>"},"content":{"rendered":"\n

ved Torben Kj\u00e6r<\/a>, maj 2023<\/em><\/p>\n\n\n\n

Skabelsen er en af de b\u00e6rende tanker i NT. Den er dog ikke et selvst\u00e6ndigt l\u00e6repunkt i NT, men i NT knyttes der til ved skabelsen mange steder med henblik p\u00e5 at undervise om Gud, Kristus og mennesket. Det skal vi se p\u00e5 i det f\u00f8lgende. Jeg kommer ikke ind p\u00e5 alle de steder, hvor skabelse omtales, men de v\u00e6sentligste.<\/p>\n\n\n\n

De tre f\u00f8rste evangelier<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I de tre f\u00f8rste evangelier er der ikke meget om Gud som den, der oprindeligt skabte verden. I den eskatologiske tale kommer Jesus ind p\u00e5 en s\u00e5dan tr\u00e6ngsel, som ikke har v\u00e6ret fra begyndelsen p\u00e5 skabelsen, som Gud skabte<\/em>, og indtil nu (Mark 13,19). Her er der en eksplicit reference til Gud som skaberen i begyndelsen. I Matt 19,4 og Mark 10,6 taler Jesus om, at Gud fra skabelsens begyndelse skabte mennesket som mand og kvinde. Her er der igen en eksplicit reference til den oprindelige skabelse. Der ligger ogs\u00e5 i fra<\/em> begyndelsen<\/em>, at Gud er fortsat med at skabe. Dette er de to eneste eksplicitte referencer til den oprindelige skabelse. I Luk 11,40 omtales Gud som skaberen af b\u00e5de menneskets ydre og indre, og her er fokus p\u00e5 Guds fortsatte skabelse. I udsagnet om at sv\u00e6rge ved himlen, som er Guds trone, og jorden, som er Guds fodskammel (Matt 5,34-35; 23,22) er der implicit en reference til Gud som skaberen. Himmel og jord tilh\u00f8rer Gud og er relateret til ham, fordi han har skabt dem. Jesus l\u00e6rer, at Gud har skabt sabbatten for menneskets skyld (Mark 2,27). Sabbatten er en skaberordning. \u00c5benbaringen af Gud som skaber bekr\u00e6ftes og forst\u00e6rkes af Jesu forkyndelse af Guds styre i denne verden. Gud styrer sol og regn i vores verden. Han lader sin sol st\u00e5 op over onde og gode og lader det regne over retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige<\/em> (Matt 5,45). Sol og regn er foruds\u00e6tning for liv og afgr\u00f8de, og det er derfor Gud, som giver frugtbare tider. Det er en del af Guds generelle styre i denne verden. Sol og regn viser Guds k\u00e6rlighed og omsorg p\u00e5 skabelsens plan for alle mennesker uanset deres etiske kvalitet. Det er en del af hans forsyn.[1]<\/a> Guds aktive styre \u00e5benbares i ordet om himlens fugle og markens liljer. Se himlen fugle; de s\u00e5r ikke og h\u00f8ster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem f\u00f8den<\/em> (Matt 6,26). L\u00e6g m\u00e6rke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke<\/em> (Matt 6,28). Gud kl\u00e6der markens liljer (Matt 6,30). Gud har omsorg for himlens fugle og markens liljer. Han f\u00f8der dem og kl\u00e6der dem. Han er aktiv skabende i naturen og giver afgr\u00f8de, som fuglene kan leve af. Han er aktiv skabende i liljerne og giver dem deres sk\u00f8nhed. Naturen med sol og regn, v\u00e6kst og afgr\u00f8de er styret af Gud. I alt dette er Gud tilstedev\u00e6rende, opretholdende og skabende i denne verden.[2]<\/a> Gud som skaberen er forudsat fra GT, fordi Jesus st\u00e5r i den samme \u00e5benbaringshistorie og frelseshistorie, som GT bevidner.<\/p>\n\n\n\n

Johannesevangeliet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Joh 1,3 st\u00e5r der:<\/p>\n\n\n\n

                      Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Johannes har beskrevet evigheden som et f\u00e6llesskab mellem Ordet og Gud, og han g\u00e5r nu videre til skabelsen. Alt <\/em>er universet. Det er alt det skabte. Blev til ved ham <\/em>beskriver tilblivelse. Der er t\u00e6nkt p\u00e5 den oprindelige skabelse. Ved ham <\/em>ervedOrdet, som er skabelsesmidleren. Ordet er den, ved hvem Gud skabte (jf. Kol 1,16-17 og Hebr 1,2), og Ordet er Jesus Kristus (Joh 1,14). Ordet var alts\u00e5 aktivt ved skabelsen. Og uden ham blev ikke et eneste til, som er blevet til <\/em>er en pr\u00e6ciserende gentagelse. Johannes fremh\u00e6ver, at alt eksisterende er blevet til ved Ordet. Der er t\u00e6nkt p\u00e5 den fortsatte skabelse. Det er ikke s\u00e5dan, at Gud engang skabte universet ved Ordet, og derefter overlod det til sig selv og tillod andre magter at komme til, som s\u00e5 har \u00e6ndret og \u00f8delagt skabelsen. Den oprindelige skabelse er ved Ordet, og den fortsatte skabelse er ved Ordet, for det, der nu eksisterer, er ved Ordet.[3]<\/a> Joh 17,5 bekr\u00e6fter, at Jesus levede hos Gud f\u00f8r skabelsen.<\/p>\n\n\n\n

Apostlenes Gerninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n

ApG 4,24 og 7,50<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I menighedens b\u00f8n i ApG 4,24 lyder der en bekendelse til Gud som skaber:<\/p>\n\n\n\n

                      Herre, du, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad det rummer<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er en bekendelse til Gud som den alm\u00e6gtige, der hersker over folk og herskere, og som styrer begivenheder efter sin plan. Skabelsen begrunder Guds magt og styre. I ApG 7,50 begrunder Guds skabelse af himmel og jord, at et tempel ikke kan v\u00e6re Guds bolig (ApG 17,24).<\/p>\n\n\n\n

ApG 14,15-17<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I to taler i ApG udfolder Paulus skabelsestanken. Den ene tale er i Lystra, og ApG 14,15-17 gengiver Barnabas\u2019 og Paulus\u2019 tale til folk i Lystra.[4]<\/a> F\u00f8rste del af forkyndelsen er et kald til at vende om fra afguderne og til Gud. ApG 14,15b:<\/p>\n\n\n\n

                      Vi forkynder, at I skal vende om fra disse tomme guder til den levende Gud,<\/em><\/p>\n\n\n\n

som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad det rummer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ordet tomme guder <\/em>og kontrasten til den levende Gud fort\u00e6ller, at de tomme afguder er d\u00f8de og inaktive.[5]<\/a> De er uden betydning. Anden del af forkyndelsen er en forkyndelse af den levende Gud.<\/p>\n\n\n\n

a) Den<\/em> levende<\/em> Gud<\/em> er skaberen, og det legitimerer, at Gud er den eneste og levende Gud (jf. 1 Kor 8,6).[6]<\/a> Som Skaberen er den levende Gud en Gud, der fordrer menneskets liv og eksistens. Dette illustreres nu i Paulus\u2019 opfordring til omvendelse.[7]<\/a><\/p>\n\n\n\n

b) Den levende Gud <\/em>er folkenes herre. Vers 16:<\/p>\n\n\n\n

I tidligere tider har Gud ladet alle hedninger g\u00e5 deres egne veje.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I formuleringen har<\/em> ladet<\/em> eller mere pr\u00e6cist har<\/em> tilladt<\/em> ligger der b\u00e5de magt og fordring, og alle hedninger <\/em>(\u201dalle folk\u201d) viser, at den levende Gud har universel magt. Den levende Gud er derfor ikke en gud blandt andre med f\u00e5 kompetencer og et begr\u00e6nset omr\u00e5de. Har<\/em> tilladt<\/em> \u00e5benbarer, at folkene opererer under Guds tilladelse. Det g\u00e6lder folkene i fortiden og i nutiden. Men med det f\u00f8rste m\u00f8de med evangelieforkyndelse sker der noget. De tidligere tider er oph\u00f8rt. Nu m\u00f8der de kravet om omvendelse. Folkenes egne veje<\/em> er en beskrivelse af folkenes afgudsdyrkelse. Termen har<\/em> tilladt<\/em> betyder, at Gud holder sin dom tilbage over folkenes afgudsdyrkelse. Dette er et udslag af Guds overb\u00e6renhed (jf. Rom 2,4). Har<\/em> tilladt<\/em> og at<\/em> g\u00e5 deres<\/em> egne veje<\/em> implicere en form for Guds-forladthed: Deres afgudsdyrkelsen er uden troens ber\u00f8ring med Gud.<\/p>\n\n\n\n

c) Den levende Gud <\/em>er den fortsat skabende Gud.Vers 17:<\/p>\n\n\n\n

                      Og alligevel har han vidnet om sig selv gennem sine velgerninger<\/em><\/p>\n\n\n\n

ved at give jer regn fra himlen og frugtbare \u00e5rstider,<\/em><\/p>\n\n\n\n

ved at m\u00e6tte jer og ved at fylde jeres hjerter med gl\u00e6de.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Her placerer Paulus ansvaret for afgudsdyrkelsen hos folkene. Gud har tilladt afgudsdyrkelsen, men det skete til trods for, at Gud har \u00e5benbaret sig for dem. Paulus omtaler en side af Guds skabergerning, der best\u00e5r i, at han g\u00f8r godt. Det sker ved, at han giver regn dvs. frugtbare tider (jf. 3 Mos 26,4; Sl 147,8-9 og Jer 5,24). Det sker ved, at Gud fylder hjerterne med f\u00f8de, dvs. gl\u00e6de (jf. Sl 145,15-17). Vidnesbyrdet er en \u00e5benbaring. Dens sted er Guds handlinger uden for mennesket (\u00e5rstiders vekslen) og i mennesket (f\u00f8de og gl\u00e6de). Vidnesbyrdets virkelighed og klarhed er givet med \u00e5rstidernes vekslen og den sk\u00e6nkede f\u00f8de og gl\u00e6de. Guds vidnesbyrd er folkenes virkelighed, men folkene har forn\u00e6gtet dette vidnesbyrd og dyrket deres egen guder.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r Paulus forkyndte for j\u00f8der og gudfrygtige kunne han basere sin forkyndelse p\u00e5 to foruds\u00e6tninger: En monoteistisk gudstro og GT som \u00e5benbaring. De to foruds\u00e6tninger findes ikke blandt hedningerne. I talen i Lystra knytter Paulus derfor til ved den naturlige \u00e5benbaring. Han gen-\u00e5benbarer et stykke af den naturlige \u00e5benbaring. Han forkynder, at Gud er eksisterende, skabende, godg\u00f8rende og fordrende.<\/p>\n\n\n\n

ApG 17,22-31<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I to taler i ApG udfolder Paulus skabelsestanken. Den anden tale er p\u00e5 Areopagos (ApG 17,22-31).[8]<\/a> Paulus knytter til ved et alter (vers 23), og alteret med dens inskription for<\/em> en<\/em> ukendt<\/em> gud<\/em> bliver den tekst, Paulus tager sit udgangspunkt i. Han anvender denne inskription som en slags katapult, som han tager afs\u00e6t i og lader sig slynge bort fra. For i anvendelsen l\u00f8sner Paulus en<\/em> ukendt<\/em> gud<\/em> fra athenernes polyteistiske og materialistiske forestillinger. Han abstraherer fra inskriptionens oprindelige betydning og anvender en<\/em> ukendt<\/em> gud<\/em> abstrakt, og det abstrakte en<\/em> ukendt<\/em> gud<\/em> identificerer Paulus med den ene sande Gud.<\/p>\n\n\n\n

a) Paulus identificerer den ukendte Gud som skaberen (vers 24), som har skabt verden og alt i den (jf. Es 42,5 og 45,18).<\/p>\n\n\n\n

b) Paulus identificerer den ukendte Gud som Herre (Kyrios) over himmel og jord (vers 24 og jf. Es 42,5 og 45,18). Guds status som Herren er baseret p\u00e5, at Gud er skaberen.<\/p>\n\n\n\n

c) Paulus identificeret den ukendte Gud som en person, der ikke bor i menneskeskabte templer. Et tempel skal forst\u00e5s som en begr\u00e6nsning af Gud. Man binder Gud til bestemte menneskeskabte bygninger. Som skaber af alt er hans skabermagt allestedsn\u00e6rv\u00e6rende, og som Herre over himmel og jord er hans herred\u00f8mme allestedsn\u00e6rv\u00e6rende. Guds n\u00e6rv\u00e6relse kan derfor ikke begr\u00e6nses til templer (jf. Es 45,18f; 66,1f, Joh 2,18-22; 4,19-24 og ApG 7,48-49).  <\/p>\n\n\n\n

                      d) Paulus identificerer den ukendte Gud som en person, der ikke tjenes af menneskeh\u00e6nder (vers 25). Der er t\u00e6nkt p\u00e5 en tjeneste i templet (vers 24), og det f\u00f8lgende af<\/em> menneskers<\/em> h\u00e6nder<\/em> viser, at der er t\u00e6nkt p\u00e5 ofre og fysisk tjeneste for Gud. Gud har ikke brug for materielle gaver til at opretholde livet.<\/p>\n\n\n\n

e) Paulus identificerer den ukendte Gud som en person, der giver liv og bevarer livet (vers 25 og jf. Sl 50,715; Es 46,1 og Jer 10,5). Liv<\/em> og<\/em> \u00e5nde<\/em> er et samlet udtryk for, at Gud giver livet (jf. 1 Mos 2,7 og Es 42,5). Alt<\/em> er alt til opretholdelse af livet. Paulus formulerer sig i nutid og beskriver en del af Guds fortsatte skabende og livgivende aktivitet.<\/p>\n\n\n\n

                      f) Paulus identificerer den ukendte Gud som historiens Herre (vers 26). Gud har skabt ethvert folk af \u00e9n stamfader (Adam). Paulus bekr\u00e6fter, at Adam er en historisk person. Skabelsesteologisk er folkene en enhed, idet Gud skabte alle folk af den samme stamfader. Paulus taler om Guds forudbestemmelse, hvad ang\u00e5r folkenes historiske perioder og gr\u00e6nser. Bestemte<\/em> tider<\/em> er fastsatte tider for folkenes bos\u00e6ttelse. Gud har bestemt fastsatte perioder for folkene. Deres tider er i Guds h\u00e5nd. Gr\u00e6nser<\/em> er gr\u00e6nser for folkenes bos\u00e6ttelse. Gud har bestemt gr\u00e6nser for deres bos\u00e6ttelse. Folkenes omr\u00e5der er i Guds h\u00e5nd. Form\u00e5let er, at de skal s\u00f8ge ham. Guds aktivitet i folkenes historie er \u00e5benbaring af Gud, men form\u00e5let bliver dog ikke opfyldt. Om de kunne famle sig frem og finde ham <\/em>er i sammenh\u00e6ngen et forg\u00e6ves h\u00e5b. Athenernes dyrkelse af guderne viser dette. Det skyldes ikke en fejl p\u00e5 \u00e5benbaringens side. Det fremh\u00e6ver Paulus, n\u00e5r han tilf\u00f8jer om Gud, at han ikke er langt borte fra en eneste af os (vers 27). Udsagnet beskriver Guds universelle allestedsn\u00e6rv\u00e6relse. Dette er skabelsesteologisk forst\u00e5et som Guds skabende, livgivende og opretholdende aktivitet i mennesket. I sin tale har Paulus betonet Guds transcendens og herred\u00f8mme over det skabte. Gud og det skabte er adskilt. Gud er Skaberen, det skabtes herre og historiens herre. Talen har ogs\u00e5 beskrevet Guds immanens gennem hans skaberaktivitet, livgivende aktivitet og aktive herred\u00f8mme. Men Guds transcendens i denne immanens er fastholdt.<\/p>\n\n\n\n

g) Paulus identificerer den ukendte Gud som den, der giver liv og opretholder livet (vers 28). I talens egen sammenh\u00e6ng er det naturligt at forst\u00e5 for i ham lever vi, \u00e5nder vi og er vi<\/em> skabelsesteologisk, dvs. om Guds allestedsn\u00e6rv\u00e6rende livgivende og opretholdende aktivitet. Udsagnet beskriver menneskets totale afh\u00e6ngighed af Gud. Uden Gud intet liv. Der er n\u00e6ppe andet end nuanceforskelle i de tre udtryk, og derfor er det bedst at forst\u00e5 det som et samlet udtryk for menneskets liv og eksistens i afh\u00e6ngighed af Gud. Vi er ogs\u00e5 af hans sl\u00e6gt<\/em> er et citat fra stoikeren Aratus og handler oprindeligt om, at vi er Zeus\u2019 sl\u00e6gt. Paulus giver citatet en anden betydning, idet han s\u00e6tter citatet ind i en ny kontekst, og citatet skal nu forst\u00e5s i denne nye kontekst. I det foreg\u00e5ende har Paulus forkyndt Gud som skaber, opretholder og livgiver, og ordet sl\u00e6gt<\/em> forst\u00e5s skabelsesteologisk, nemlig at mennesket er skabt af Gud (se vers 26 og jf. Luk 3,38). Paulus kontekstualiserer alts\u00e5 citatet, idet han l\u00f8sner det fra dets oprindelige kontekst og giver det et nyt indhold.<\/p>\n\n\n\n

h) Paulus afviser, at Gud kan v\u00e6re noget materielt (vers 29). N\u00e5r vi nu er af hans sl\u00e6gt<\/em> begrunder, hvorfor vi ikke skal mene, at det guddommelige er lig guld, s\u00f8lv eller sten, en h\u00e5ndv\u00e6rkers billede og et menneskes forestilling. Paulus argumenterer (paradoksalt) fra menneske til Gud og til gudebilleder. Logikken er denne: N\u00e5r vi mennesker er Guds sl\u00e6gt, dvs. levende, da m\u00e5 Gud selv v\u00e6re levende, og da kan det guddommelige ikke v\u00e6re lig noget materielt, udf\u00f8rt og udt\u00e6nkt af mennesker. <\/p>\n\n\n\n

Paulus har \u00e5benbaret den ukendte Gud, og med basis i denne \u00e5benbaring afslutter Paulus sin tale med et kald til omvendelse. Paulus opdeler tiden i to epoker. Den ene karakteriserer han som \u201duvidenhedens tider\u201d, som refererer til deres afgudsdyrkelse. P\u00e5 grund af Guds \u00e5benbaring er hedningerne ikke uvidende om Gud, men i deres afgudsdyrkelse er de uvidende om Gud. Athenerne kender ikke og dyrker ikke den sande Gud i deres afguder. \u201dUvidenhedens tider\u201d var en tid, hvor Gud viste overb\u00e6renhed. Han holdt sin dom tilbage (jf. ApG 14,16 og Rom 2,4). Et relativt n\u00e5desprincip var virksomt. \u201dUvidenhedens tider\u201d er nu forbi. Den anden periode er omvendelsesforkyndelsens nye tid. I den tid forkynder Gud, at alle overalt skal omvende sig. Dette skifte skal forst\u00e5s i frelses- og personhistoriske kategorier. P\u00e5 det frelseshistoriske plan indledes en ny tid med Kristi d\u00f8d og opstandelse. Nu er det forkyndelsens tid ogs\u00e5 for folkene. P\u00e5 det personhistoriske plan indledes en ny tid med forkyndelsens komme til den enkelte, til en gruppe eller en by.<\/p>\n\n\n\n

Paulus\u2019 breve<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Rom 1,20<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Rom 1,20 skriver Paulus om en \u00e5benbaring via det skabte.[9]<\/a> Verdens skabelse er en af Guds gerninger, og Gud kaldes skaberen (Rom 1,25). Fokus er her p\u00e5 naturlig \u00e5benbaring, og det skabte \u00e5benbarer Guds eksistens og \u00e5benbarer, at Gud er en usynlig, evig, alm\u00e6gtig og fordrende Gud, som fordrer menneskers \u00e6re og tak.<\/p>\n\n\n\n

Rom 4,17<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Paulus beskriver Abrahams tro p\u00e5 Gud, og Gud, som g\u00f8r d\u00f8de levende, og som kalder det, som ikke er, til at v\u00e6re <\/em>er en karakteristik af den Gud, Abraham troede p\u00e5.[10]<\/a> Der n\u00e6vnes to ting, som begge er relateret til Abrahams historie. Begge beskriver Guds suver\u00e6ne magt. Som g\u00f8r d\u00f8de levende <\/em>er det ene af Guds karaktertr\u00e6k (5 Mos 32,39 og 1 Sam 2,6). Gud g\u00f8r \u00e5ndeligt d\u00f8de \u00e5ndeligt levende ved sit ord, fysisk d\u00f8de fysisk levende ved en opstandelse (vers 24-25) og menneskers d\u00f8de forplantningsevne levende ved sit l\u00f8fte. I sammenh\u00e6ngen refererer det konkret til, at Abraham ikke l\u00e6ngere kan blive far og Sara ikke l\u00e6ngere blive mor (vers 19). Deres naturlige evne til reproduktion er d\u00f8d, men denne evne g\u00f8r Gud levende. Og som kalder det, som ikke er, til at v\u00e6re <\/em>er det andet af Guds karaktertr\u00e6k. Kalder <\/em>er en skabende kalden, som kalder noget ikke-eksisterende til eksistens.[11]<\/a> Noget ikke-eksisterende bliver til af intet,[12]<\/a> og i sammenh\u00e6ngen refererer det konkret til Isak og hans sl\u00e6gt. Paulus beskriver en skabelse af intet.  <\/em><\/p>\n\n\n\n

1 Kor 8,6<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1 Kor 8,6 skriver Paulus:<\/p>\n\n\n\n

                      Men for os er der kun \u00e9n Gud, Faderen;<\/em><\/p>\n\n\n\n

                      fra ham er alle ting, og vi til ham.<\/em><\/p>\n\n\n\n

                      Og for os er der kun \u00e9n Herre, Jesus Kristus;<\/em><\/p>\n\n\n\n

                      ved ham er alle ting, og vi ved ham.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sammenh\u00e6ngen handler om spisning af k\u00f8d fra dyr (vers 4), som er ofret til afguder, og om afguders eksistens. Paulus afviser, at afguderne findes. De eksisterer ikke som guder, men kun som illusioner, dr\u00f8mme og fantasier. For der findes kun \u00e9n Gud, som virkelig er Gud. Paulus medgiver, at der findes s\u00e5kaldte guder (vers 5), dvs. noget som mennesker kalder for guder uden af v\u00e6re det. De har dog ingen realitet som guder. Paulus medgiver, at der findes mange herrer, og med det t\u00e6nker han p\u00e5 d\u00e6moner (vers 5). De er virkelige som onde transcendente magter. I vers 6 skriver Paulus om de kristnes virkelighed. For os kristne, som lever med Bibelen som \u00e5benbaring, er der kun \u00e9n Gud, og det er Faderen. Det g\u00e6lder subjektivt for os troende, og det g\u00e6lder objektivt for alle, for Paulus begrunder ud fra skabelsen, at der kun er \u00e9n Gud:    <\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra ham er alle ting, og vi til ham.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra<\/em> ham<\/em> betyder, at alt har sin oprindelse i Guds vilje og virke (jf. Ef 3,9). I sammenh\u00e6ngen refererer alle ting<\/em> til alt det skabte, og det betyder, at det, som mennesker kalder for guder, er noget skabt, og at d\u00e6monerne er noget skabt, da de er faldne engle. Skabelsen begrunder, at Gud er den eneste sande Gud, og at guder ikke findes, da de blot er noget skabt. Og vi til ham <\/em>beskriver de troendes theocentriske bestemmelse. Denne er begrundet med skabelsen. I anden halvdel af vers 8 beskrives de troendes forhold til Jesus Kristus. For os troende er der kun \u00e9n Herre, og det er Jesus Kristus. Dette begrunder Paulus med<\/p>\n\n\n\n

                      Ved ham er alle ting, og vi ved ham.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jesus Kristus er skabelsesmidleren, ved hvem alt er blevet skabt (Joh 1,3 og Kol 1,16-17), og vi ved ham <\/em>fort\u00e6ller, at de troendes eksistens er virket ved Jesus Kristus. Vores theocentriske eksistens er formidlet ved Jesus Kristus. Skabelsesformidlingen begrunder, at Jesus Kristus er den eneste sande herre (Kyrios), og at der ikke findes andre virkelige herrer, da de blot er noget skabt.[13]<\/a><\/p>\n\n\n\n

1 Kor 11,7-12<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1 Kor 11,2-16 skriver Paulus om m\u00e6nds og kvinders fremtr\u00e6den under gudstjenesten. Manden skal have kort h\u00e5r, og kvinden have langt h\u00e5r, n\u00e5r de beder og profeterer.[14]<\/a> Dette begrunder Paulus med hovedstrukturen (vers 3-5ab). I vers 7-9 begrunder Paulus forskellen med, at manden er Guds \u00e6re, og at kvinden er mandens \u00e6re.[15]<\/a> Begge er skabt i Guds billede (1 Mos 1,26-27). Manden er Guds \u00e6re i den forstand, at han bringer Gud \u00e6re, n\u00e5r han i sit liv og fremtr\u00e6den manifesterer Guds autoritet.[16]<\/a> Manden er underordnet Gud, og n\u00e5r manden viser denne underordning, \u00e6res Gud. Kvinden er mandens \u00e6re i den forstand, at hun bringer manden \u00e6re, n\u00e5r hun i sit liv og fremtr\u00e6den manifesterer mandens autoritet. Kvinden er i \u00e6gteskab og menighed underordnet manden, og n\u00e5r kvinden viser denne underordning, \u00e6rer hun manden. Paulus begrunder (vers 8), at kvinden er mandens \u00e6re, med, at kvinden er skabt af manden. Her knyttet Paulus til ved skabelsen af Eva (1 Mos 2,18-25). Oprindelse bestemmer position. Paulus argumenterer ud fra skabelsen og ikke fra syndefaldet. Det er alts\u00e5 en skaberordning, at kvinden er mandens \u00e6re. Paulus begrunder ogs\u00e5 (vers 9), at kvinden er mandens \u00e6re, med, at kvinden blev skabt med henblik p\u00e5 manden. Kvinden blev skabt for mandens skyld, dvs. hun blev skabt som en hj\u00e6lper, der svarer til manden, og som skal g\u00f8re hans liv godt og helt ved at v\u00e6re hans komplement\u00e6re modstykke (1 Mos 2,18-25). Paulus begrunder alts\u00e5 forholdet mellem mand og kvinde ud fra skabelsen. Det er en skaberordning. Paulus beskriver i vers 10 konsekvensen. Fordi kvinden er skabt af manden og for mandens skyld, skal hun b\u00e6re et tegn p\u00e5 mandens autoritet p\u00e5 sit hoved, n\u00e5r hun beder og profeterer i menigheden.[17]<\/a> I vers 11-12 pr\u00e6ciserer Paulus, at manden og kvinden ikke er uden hinanden i Herren. De er skabt til et f\u00e6llesskab med hinanden. Med i Herren <\/em>sanktionerer Paulus skaberordningen som evangeliets ordning. Paulus forklarer vers 11 med en analogi fra den skabte verden. For ligesom kvinden er af manden, og det refererer til kvindens skabelse af Adam, s\u00e5ledes er manden af kvinden, og det refererer til, at kvinden har f\u00f8dt manden. Det g\u00e6lder alle m\u00e6nd efter Adam. Analogien fort\u00e6ller, at mand og kvinde er gensidigt afh\u00e6ngige af hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Kol 1,15-20<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kol 1,15-20 er en forkyndelse af Jesus Kristus. Paulus beskriver hans tilv\u00e6relse f\u00f8r skabelsen med ord som, at han er Guds billede, og at han er den f\u00f8rstef\u00f8dte f\u00f8r al skabning. Jesus er f\u00f8dt og ikke skabt, og Jesus er f\u00f8dt f\u00f8r verden blev til. Han er skabelsesmidleren. Kol 1,16:<\/p>\n\n\n\n

for ved ham blev alt skabt i himlene og p\u00e5 jorden,<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

det synlige og usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder,<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n

alt er blevet skabt ved ham og til ham<\/em>.[18]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Alt er skabt ved ham, og det g\u00e6lder b\u00e5de den synlige og usynlige verden. Den usynlige verden er d\u00e6monverdenen, og Paulus s\u00e6tter fire ord p\u00e5 den usynlige d\u00e6moniske verden (troner, herskere, magter og myndigheder). D\u00e6moner er faldne engle, som oprindeligt er skabt godt ved Jesus Kristus, men som er revet med af Satans fald (\u00c5b 12,4). Alt er blevet skabt ved ham <\/em>sammenfatter det foreg\u00e5ende, og til ham <\/em>beskriver, at alt det skabte \u2013 den synlige og usynlige verden \u2013 er skabt med Jesus Kristus som dens bestemmelse og m\u00e5l. Alt blev skabt til at tjene Ham. Som skabelsesmidleren er Jesus herre over den synlige og usynlige verden. Vers 17:<\/p>\n\n\n\n

                      Og han er f\u00f8r alt, og alt best\u00e5r ved ham.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Paulus fremh\u00e6ver igen, at Jesus eksisterede, f\u00f8r den skabte verden blev til, og med alt best\u00e5r ved ham <\/em>beskriver han Jesu Kristi opretholdende funktion. Verden opretholdes ved Ham. Gud er skaberen og opretholderen, og Jesus Kristus er den, ved hvem verden skabes og opretholdes. <\/p>\n\n\n\n

1 Tim 2,13<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 1 Tim 2,11-15 giver Paulus et p\u00e5bud om, at en kvinde skal underordne sig i alt (vers 11), og et forbud mod, at en kvinde underviser og leder i menigheden (vers 12). I vers 13 begrunder Paulus p\u00e5bud og forbud ud fra skabelsen. Adam blev skabt f\u00f8rst og derefter Eva. R\u00e6kkef\u00f8lgen i skabelsen begrunder mandens autoritet og kvindens underordning. Af r\u00e6kkef\u00f8lgen udledes en ordning, der er baseret p\u00e5 skabelsen. Det er en skaberordning, som er gyldig for Paulus og os.[19]<\/a><\/p>\n\n\n\n

1 Tim 4,3-5<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I et opg\u00f8r med vrangl\u00e6rere, som forbyder \u00e6gteskab og bestemte former for mad, kommer Paulus ind p\u00e5 skabelsen (1 Tim 4,3-5). Han skriver om \u00e6gteskab og f\u00f8de, som Gud har skabt til at modtages med tak. 1 Tim 4,3:<\/p>\n\n\n\n

De forbyder \u00e6gteskab og kr\u00e6ver, at man holder sig fra f\u00f8de,<\/em><\/p>\n\n\n\n

som Gud har skabt til at modtages med tak af dem,<\/em><\/p>\n\n\n\n

der tror og har erkendt sandheden<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

\u00c6gteskabet er en skaberordning, som er baseret p\u00e5 skabelsen af mennesket som mand og kvinde (1 Mos 2,24; Matt 19,4-5 og jf. 1 Tim 2,15; 3,2 og 4,12). Det er en ordning, som er indf\u00e6ldet i mennesket. Gud har skabt f\u00f8den, for Gud har skabt jorden med dens planter og dyr til os (1 Mos 1,29-30; 9,3 og ApG 14,17). Til at modtages med tak <\/em>beskriver Guds form\u00e5l med \u00e6gteskabet og f\u00f8den. De er Guds gaver til os. Modtages med tak <\/em>er menneskets grundholdning til det skabte (vers 4). Denne grundholdning involverer en grundholdning til Gud som skaberen. Det handler konkret om \u00e6gteskabet og f\u00f8den, og denne grundholdning betyder, at \u00e6gteskab og f\u00f8den ikke er noget, vi suver\u00e6nt kan disponere over og bruge, som vi vil. Modtagelse med tak \u00e5bner os for en guds-dimension i \u00e6gteskab og f\u00f8de, og den dimension \u00e5bner for gl\u00e6den over dem, hindrer en d\u00e5rlig samvittighed ved nydelsen af Guds gode gaver og bremser en egoistisk udnyttelse. Af dem, der tror og har erkendt sandheden <\/em>beskriver hvem, der er modtagere af Guds gaver. Det er de troende. Det betyder ikke, at Guds gaver ikke er for alle, men her fokuserer Paulus p\u00e5 de troende, for det er i de troende, at skabelsens form\u00e5l opfyldes. Gud har skabt verden for os, han har sat os ind i verden for at administrere den og leve i den (1 Mos 1,26-30), men han har ikke givet os en autonom stilling i verden. Vi opfylder f\u00f8rst vores stilling i verden i tro, lydighed og tak til Gud. Sandheden <\/em>er sandsynligvis, at \u00e6gteskab og f\u00f8de er skabt af Gud som gaver til os (jf. 1 Tim 2,4). Det er Guds skabervilje, at hans gaver modtages af mennesker, som tror p\u00e5 ham og kender sandheden.<\/p>\n\n\n\n

                      I vers 4 begrunder Paulus, at \u00e6gteskab og f\u00f8den er skabt til at modtages med tak. Alt skabt af Gud er godt <\/em>er begrundelsen.[20]<\/a> Det, Gud har skabt, er godt for os, for Gud har skabt det med henblik p\u00e5 os (1 Mos 1,26-31 og 2,21-24). Og intet skal forkastes <\/em>er konsekvensen af, at alt er skabt godt. Et menneske skal ikke forkaste, hvad Gud har skabt. Ordene intet skal forkastes <\/em>kan dog misbruges til materialisme, misbrug og hedonisme, og derfor tilf\u00f8jes der en betingelse. Hvis det modtages med tak <\/em>er en betingelse.[21]<\/a> Den svarer til Guds form\u00e5l med det skabte (vers 3).[22]<\/a> Paulus forsvarer ikke en egoistisk udnyttelse af \u00e6gteskab og f\u00f8de til egen fordel. Han forsvarer ikke materialisme eller hedonisme, som misbruger Guds gaver til egen fordel. Paulus forsvarer en taknemmelig modtagelse af Guds gaver, s\u00e5 de modtages i bevidstheden om, at de er Guds gaver, og at de er noget godt for os. Gaverne kan ikke l\u00f8srives fra forholdet til Gud.<\/p>\n\n\n\n

                      I vers 5 forklarer og udfolder de troendes modtagelse af Guds gode gaver med tak. Det g\u00f8r Paulus med ordene: Det helliges ved Guds ord og b\u00f8n<\/em>. \u00c6gteskabet er skabt af Gud og er Guds gode ordning, og f\u00f8den er skabt af Gud og er noget godt, og helliges <\/em>betyder da, at Gud s\u00e6tter det til side til vores modtagelse. Helliges <\/em>betyder, at det skabte helt konkret og aktuelt er for os.[23]<\/a> Ved Guds ord og b\u00f8n <\/em>er midlet til denne udskillelse.[24]<\/a> Guds ord <\/em>refererer i sammenh\u00e6ngen til ordet om, at Gud har skabt \u00e6gteskab og f\u00f8den godt. Guds ord kvalificerer det skabte som noget, der er skabt for os. B\u00f8n <\/em>refererer til den troendes tak for \u00e6gteskabet og f\u00f8den, og gennem b\u00f8nnen formidles de som Guds gode skabergaver til os. Vi modtager alts\u00e5 f\u00f8rst helt konkret Guds skabergaver som Guds gaver, n\u00e5r de modtages med tak. <\/p>\n\n\n\n

Hebr\u00e6erbrevet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hebr 1,2-3<\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

I Hebr 1,2-3 h\u00f8rer vi to ting om skabelsen. Det ene er, at Gud har skabt verden ved sin S\u00f8n. Guds S\u00f8n er skabelsesmidleren (Joh 1,3; 1 Kor 8,6 og Kol 16). Verden er universet i rum og tid. Det andet er, at Guds S\u00f8n b\u00e6rer alt med sin m\u00e6gtige ord. Guds S\u00f8n opretholder alt (Kol 1,17). Ordet b\u00e6rer<\/em> har betydningen opretholder. Jesus har ikke trukket sig tilbage fra den skabte verden og overladt den til sig selv, men er n\u00e6rv\u00e6rende som den, der opretholder alt. Det g\u00f8r han med sit m\u00e6gtige ord.<\/p>\n\n\n\n

Hebr 11,3<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Forfatteren skriver, at det er i tro, at vi forst\u00e5r, at verden er blevet skabt ved Guds ord (1 Mos 1,1-2,1).[25]<\/a> Troen er baseret p\u00e5 Bibelen, som \u00e5benbarer, at verden er skabt ved Guds ord (1 Mos 1,1-2,1). Det er en del af den naturlige \u00e5benbaring, at Gud er skaberen, men det er ikke en del af den naturlige \u00e5benbaring, at Gud har skabt ved sit ord. Verden er universet i rum og tid, og verden er skabt ved Guds ord, som er et alm\u00e6gtigt, dynamisk virkende ord. Ordet har skaberkraft i sig, s\u00e5 det, Gud taler, sker (Sl 33,6. 9). S\u00e5 det, der ses, ikke er blevet til af noget synligt<\/em> er f\u00f8lgen af denne skabelse ved Guds ord.[26]<\/a> Det, der ses<\/em> refererer til verden<\/em>,[27]<\/a> alts\u00e5 universet i rum og tid. Det, der ses<\/em> er noget fysisk og noget eksisterende. Ikke er blevet til af noget synligt<\/em> er en afvisning af, at universet er blevet skabt af et eksisterende og fysisk materiale. Er blevet til<\/em> er blevet skabt. Det defineres af blev skabt <\/em>i vers 3a. Det handler om tilblivelse. Af<\/em> noget<\/em> synligt <\/em>er, hvad det synlige ikke er skabt af, og noget synligt <\/em>er ligesom det, der ses<\/em> noget eksisterende og fysisk. Forfatteren afviser, at verden er skabt af et foreliggende fysisk materiale. Verden er alts\u00e5 skabt af intet. 1 Mos 1 og Rom 4,17 bekr\u00e6fter, at der er t\u00e6nkt p\u00e5 en skabelse af intet. Hvis vi argumenterer omvendt, dvs. ud fra Hebr 11,3, s\u00e5 tolker Hebr 11,3 skabelsen i 1 Mos 1 som en skabelse af intet.  <\/p>\n\n\n\n

Johannes\u2019 \u00c5benbaring<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00c5b 4,11<\/strong><\/p>\n\n\n\n

For du har skabt alt, og p\u00e5 grund af din vilje var det, og blev det skabt <\/em>st\u00e5r som begrundelse for de 24 \u00e6ldstes tilbedelse.[28]<\/a> Her kan vi se, at Guds v\u00e6rdighed og ret til tilbedelse og lovprisning er baseret p\u00e5, at han er skaberen (\u00c5b 10,6 og 14,7). Som skaberen kan han fordre vores tilbedelse. Her kan vi se, at Guds magt er baseret p\u00e5, at han er skaberen. Som skaberen har han magten over verden. Gud er Gud, fordi han er skaberen. Du har skabt alt <\/em>refererer til den oprindelige skabelse. Gud har oprindelig skabt alt. Og p\u00e5 grund af din vilje var det <\/em>refererer til opretholdelsen af det skabte (Kol 1,17 og Hebr 11,3). Guds vilje opretholder alt eksisterende. Og blev det skabt <\/em>refererer til den oprindelige skabelse med en betoning af, at Gud skabte suver\u00e6nt, hvad han ville.[29]<\/a> Ingen har bidraget til skabelsen af universet uden Gud, og ingen anden vilje b\u00e6rer universet end Gud.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5b 10,6<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Englen afl\u00e6gger ed ved Gud, som er evig (jf. \u00c5b 1,8; 4,9-10 og 15,7). Han som skabte himlen og det, som er i den, og jorden og det, som er p\u00e5 den, og havet og det, som er i det <\/em>er en karakteristik af Gud som skaberen (\u00c5b 4,11 og 14,7).[30]<\/a> Gud er Gud, fordi han er skaberen. Gud er evig, fordi han er skaberen, og Gud har magten til at fuldende sin frelsesplan.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5b 14,7<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En engel formidler et kald til omvendelse. Frygt Gud og giv ham \u00e6re <\/em>er f\u00f8rste del af kaldet. Med frygt Gud<\/em> er der t\u00e6nkt p\u00e5 \u00e6refrygten som en grundholdning, som kendetegner den troende, og som f\u00f8rer til, at vi adlyder Guds bud. Med giv ham \u00e6re <\/em>er der t\u00e6nkt p\u00e5 en anerkendelse af Gud som en grundholdning, der kendetegner den troende, og som medf\u00f8rer, at Gud er Gud for os i liv, handling og ord (\u00c5b 11,13). For timen er kommet, da han d\u00f8mmer <\/em>er begrundelsen (jf. \u00c5b 16,7; 18,10 og 19,2). Dommen refererer til dommen over Babylon (vers 8), den endelige dom over de vantro (vers 9-11) og dommen ved Jesu genkomst (vers 14-20). Tilbed ham <\/em>er anden del af kaldet. Tilbedelse af Gud er en grundholdning, som kendetegner den troende. Som har skabt himmel og jord og hav og kilder <\/em>er en karakteristik af Gud som skaberen (\u00c5b 4,11 og 10,6). Gud er den eneste Gud, fordi han har skabt verden, og han er derfor den eneste, der kan fordre menneskers frygt, \u00e6re og tilbedelse, og i denne frygt, \u00e6re og tilbedelse af Gud virkeligg\u00f8res vores sande menneskelighed.<\/p>\n\n\n\n

Skabelsen og nyskabelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Gud har skabt verden, og han har skabt verden godt, men den skabte verden blev revet med i syndefaldet. Paulus skriver om det i Rom 8,20-21. Paulus skriver om, at den skabte verden blev underlagt tomheden og om tr\u00e6ldommen under forg\u00e6ngeligheden. Da Adam og Eva syndede, br\u00f8d synden ind i verden og \u00e6ndrede den skabte verden. Det beskriver Paulus med ordene \u201dtomhed\u201d og \u201dforg\u00e6ngelighed\u201d. Der er kommet d\u00f8d og lidelse ind i verden, nedbrydning og \u00f8del\u00e6ggelse og kaos og naturkatastrofer. Forbandelsen og ondskab er tr\u00e6ngt ind i verden. Dette lider den skabte verden under, og den l\u00e6nges derfor efter befrielsen p\u00e5 den nye jord. Den skabte verden er alts\u00e5 revet med i syndefaldet, og derfor \u00e5benbarer NT, at der kommer en dag, hvor Gud vil nyskabe verden. \u00c5b 21,1 fort\u00e6ller om en vision, hvor Johannes ser en ny himmel og en ny jord<\/em>. Man diskuterer to tolkninger:<\/p>\n\n\n\n

1) En ny himmel og en ny jord er en helt ny verden, der er skabt af intet, og den gamle verden er tilintetgjort og eksisterer ikke mere. I den forstand er den forsvundet. Argumentationen for den tolkning er: a) Ordet forsvundet<\/em> (vers 1) viser, at den f\u00f8rste himmel og jord ikke eksisterer mere. Ordet forsvundet<\/em> er imidlertid ogs\u00e5 foreneligt med en forvandlet himmel og jord, fordi den f\u00f8rste himmel og jord i dens nuv\u00e6rende form er forsvundet. b) Og havet findes ikke mere<\/em> (vers 1) bekr\u00e6fter, at den gamle verden er tilintetgjort. Dette argument foruds\u00e6tter, at havet er det fysiske hav, og det er det ikke.[31]<\/a><\/p>\n\n\n\n

2) En ny himmel og en ny jord er en fornyet og forvandlet verden, og den gamle verden er forvandlet og eksisterer ikke mere i dens gamle skikkelse. I den forstand er den forsvundet. Argumentationen for denne tolkninger: a) Det kvalitative aspekt dominerer konteksten: Ondskaben findes ikke mere, Gud skal bor i verden, den er stedet for det fuldkomne f\u00e6llesskab med Gud, og der skal ikke v\u00e6re d\u00f8d og lidelse. b) Formuleringen se, jeg g\u00f8r alt nyt<\/em> (vers 5) viser eksplicit, at der er tale om en forvandling. c) Johannes alluderer til nogle steder i Esajas. Gud vil skabe en ny himmel og en ny jord (Es 65,17), og sammenh\u00e6ngen fokuserer p\u00e5 den kvalitative forskel mellem den tidligere jord med dens tr\u00e6ngsler (vers 16) og den nye jord med dens jubel (vers 18-19). L\u00f8ftet gentages i Es 66,22, og her fremh\u00e6ves det, at den ny himmel og jord skal best\u00e5 evigt i kontrast til den gamle. d) Det svarer til opstandelsen, hvor der b\u00e5de er diskontinuitet og kontinuitet mellem den gamle krop og den forvandlede krop. Det er den samme krop, men i forvandlet form. Den forvandlede verden har Kristi opstandelse som m\u00f8nster (jf. Rom 8,21; 2 Kor 5,14-17 og Kol 1,15-18). e) Det svarer bedst til det helbibelske m\u00f8nster med skabelse og genl\u00f8sning, som betyder, at den skabte verden skal genl\u00f8ses og befries fra synden.  <\/p>\n\n\n\n

En dag vil Gud nyskabe den nuv\u00e6rende verden. Gud vil befri den fra synden og dens konsekvenser: Ondskab, d\u00f8d og lidelse (Rom 8,21; 2 Pet 3,10-13 og \u00c5b 21,4). Forbandelsen vil blive oph\u00e6vet (1 Mos 3,14-19). Gud vil forvandle og forny verden (Es 65,17; 66,22 og \u00c5b 21,1-7). Verden vil blive oplyst og gennemstr\u00e5let af Guds herlighed (\u00c5b 21,23-24).[32]<\/a> En fornyet og forvandlet verden svarer til den helbibelske grundforst\u00e5else med en oprindelig god verden, som Gud har skabt, en verden, som er revet med af syndefaldet, og en genl\u00f8st og fornyet verden. En ny verden er fuldendelsen af Guds skaberv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Sammenfatning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg har set p\u00e5 de vigtigste elementer i NT\u2019s omtale af skabelsen og samler resultaterne sammen. Skabelse er et b\u00e6rende tema i NT, men ikke et selvst\u00e6ndigt tema. I NT fastholdes en grundl\u00e6ggende forskel mellem Gud som skaberen og den skabte verden. a) Gud er den transcendente skaber, som skaber verden af intet, og som er adskilt fra verden og oph\u00f8jet i forhold til den skabte verden. Gud er ikke verden \u2013 hverken menneskene eller den \u00f8vrige skabte verden. Der findes ingen panteistisk gudsopfattelse i NT. b) Gud er allestedsn\u00e6rv\u00e6rende i verden. Han er allestedsv\u00e6rende som verdens skaber i den oprindelige og fortsatte skabelse og som opretholder af den skabte verden. Der findes ingen deistisk gudsopfattelse, som adskiller Gud fra verden, s\u00e5 verden f\u00e5r sit eget liv i uafh\u00e6ngighed af Gud. Gud er den transcendente og immanente skaber og opretholder. NT\u2019s l\u00e6re om skabelsen kan samles i f\u00f8lgende punkter.<\/p>\n\n\n\n

1) Gud er skaberen. Han skaber ved sit ord (Hebr 11,3), og han skaber af intet (Rom 4,17 og Hebr 11,3). Jesus er skabelsesmidleren. Han er den, ved hvem Gud skaber verden (Joh 1,3; 1 Kor 8,6; Kol 1,16 og Hebr 1,2). NT l\u00e6rer a) Guds oprindelige skabelse (Matt 19,4; Mark 10,6; 13,19; Joh 1,3; ApG 4,24; 7,50; 14,15; 17,24; Kol 1,16; \u00c5b 4,11; 10,6 og 14,7), b) Guds fortsatte skabelse (Matt 6, 28. 30; Matt 19,4; Mark 10,6; Luk 11,40, Joh 1,3; ApG 17,25. 26; Kol 1,16; og \u00c5b 4,11),[33]<\/a> c) Guds godhed p\u00e5 skabelsens plan (Matt 4,45; 6,26. 28. 30; ApG 14,17 og 1 Tim 4,3-5), og d) at verden tilh\u00f8rer Gud (Matt 5,34-35; 23,22; ApG 14,16; 17,14; 1 Kor 8,6 og 10,26).<\/p>\n\n\n\n

2) NT l\u00e6rer om Guds opretholdelse og styre af den skabte verden (Matt 5,45; 6,26; ApG 14,17; 17,28; Kol 1,17; Hebr 1,3 og \u00c5b 4,11).<\/p>\n\n\n\n

3) NT l\u00e6rer, at skabelse er \u00e5benbaring. Gud \u00e5benbarer sig gennem det skabte og \u00e5rstiders vekslen og naturens v\u00e6kst (Rom 1,20; ApG 14,17 og 17,24).  <\/p>\n\n\n\n

3) NT l\u00e6rer, at skabelse er begrundelse for Guds virkelighed som den eneste Gud, for hans suver\u00e6ne almagt og for tilbedelsen af Ham. a) Som skaber er Gud den eneste Gud i mods\u00e6tning til afguderne, som blot er myter og fiktive (1 Kor 8,4-6 og ApG 14,15). b) Som skaber har Gud magten i denne verden (ApG 4,24; \u00c5b 4,11; 10,6 og 14,7). c) Som skaber har Gud retten til vores tilbedelse (ApG 14,15-16; 17,27; Rom 1,20-21; 1 Kor 8,6; \u00c5b 4,11; 10,6 og 14,7). Han kan fordre vores tak og \u00e6re.    <\/p>\n\n\n\n

4) NT l\u00e6rer, at skabelse er ordninger. a) Sabbatten er en skaberordning (Mark 2,27), b) \u00e6gteskabet er en skaberordning (Matt 19,4; Mark 10,6 og 1 Tim 4,3), og c) forholdet mellem mand og kvinde i \u00e6gteskab og menighed er en skaberordning (1 Kor 11,7-12; 1 Tim 2,13 og jf. Ef 5,22-33).<\/p>\n\n\n\n

5) NT l\u00e6rer, at mennesket er afh\u00e6ngigt af Gud. Gud har skabt det, givet det livet og opretholder livet (Matt 19,4 og ApG 17,25. 28). Mennesket er skabt til at \u00e6re, takke og tilbede Gud (ApG 14,15-16; 17,27; Rom 1,20-21; 1 Kor 8,6 og \u00c5b 14,7), og mennesket finder sin sande menneskelighed og v\u00e6rdighed i tilbedelse og lydighed mod Gud. <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Guds styre i naturen reflekteres ogs\u00e5 i talen i synagogen i Nazaret, hvor Jesus n\u00e6vner eksemplet fra Elias\u2019 tid, dengang<\/em> himlen<\/em> blev<\/em> lukket i tre \u00e5r og seks dage<\/em> (Luk 4,25). Passiven er en guddommelig passiv. Gud lukkede himlen, s\u00e5 det ikke regnede (1 Kong 17,1; 18,1). Guds styre i naturen er her en dom over Israel.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Man har ofte udledt af Guds fortsatte og aktive skabelse, at Gud er far til alle mennesker og eventuelt ogs\u00e5 til alle levende skabninger. Man henviser til Matt 5,45; 6,26. 28-30 og 10,29, og specielt Matt 5,45 spiller her en stor rolle, fordi man har tolket Guds virke med at sende sol og regn over alle som udtryk for, at han er alles far. Det er dog en indl\u00e6sning. I vers 45 taler Jesus udtrykkeligt om Gud som jeres himmelske fader<\/em>. Jesus taler til disciple, og Gud er de troendes far og ikke menneskers far. Argumentet i Matt 5,45 g\u00e5r heller ikke p\u00e5, at disciplene skal vise k\u00e6rlighed mod alle, fordi Gud er alles far, men argumentet g\u00e5r p\u00e5, at disciplene skal ligne Gud i hans omsorg for alle p\u00e5 et skaberplan, fordi han er deres far. I evangelierne er Jesus i en enest\u00e5ende forstand Guds S\u00f8n, og de troendes status som Guds s\u00f8nner (og d\u00f8tre) er afledet af denne. En status som s\u00f8n foruds\u00e6tter troen. Sprogbrugen er konsistent. Jesus taler altid om jeres himmelske far til disciplene, og han taler aldrig om jeres himmelske fader i relation til mennesker generelt.<\/p>\n\n\n\n

[3]<\/a> Den skabte verden blev revet med af syndefaldet, og forholdene \u00e6ndredes p\u00e5 grund af synden (1 Mos 3,14-19 og Rom 8,20-22), og derfor venter vi ogs\u00e5 en forvandlet jord, som er befriet fra syndens konsekvenser. Men skabelsen, den fortsatte skabelse og opretholdelse er Guds gerning.<\/p>\n\n\n\n

[4]<\/a> Se Torben Kj\u00e6r: Speech in Lystra<\/em>, tkj\u00e6r.net<\/p>\n\n\n\n

[5]<\/a> Det er kendt fra LXX, hvor det bruges en del gange om afguderne (3 Kg 16,2; 16,13; 16,26; 4 Kg 17,15, Est 4,17; Jer 2,5 og 8,19).<\/p>\n\n\n\n

[6]<\/a> Se Torben Kj\u00e6r, Afguder og afgudsofferk\u00f8d<\/em>, 69-71. Dette er helt i overensstemmelse med GT (jf. f.eks. Es 44 og 45). Her kan profeter begrunde, at Israels Gud er den eneste Gud i mods\u00e6tning til afguderne, med, at Gud er skaberen.<\/p>\n\n\n\n

[7]<\/a> Karakteristikken af Gud som skaberen st\u00e5r som en begrundelse for kaldet til at omvende sig til den levende Gud. Kaldet er dermed baseret p\u00e5, at Gud er skaberen, og det viser, at der i skabelsen er indbygget en fordring p\u00e5 menneskets liv og eksistens.<\/p>\n\n\n\n

[8]<\/a> Se Torben Kj\u00e6r, Speech on Areopagus<\/em>, tkjaer.net<\/p>\n\n\n\n

[9]<\/a> Torben Kj\u00e6r, Naturlig \u00e5benbaring<\/em>, 34-52.<\/p>\n\n\n\n

[10]<\/a> Min overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n

[11]<\/a> Ordet \u201dat kalde\u201d kan bruges om Guds skabende aktivitet (Es 41,4 og 48,13).<\/p>\n\n\n\n

[12]<\/a> Mange finder, at brugen af hos <\/em>(som <\/em>eller som om<\/em>) problematiserer denne tolkning, men hos <\/em>kan v\u00e6re konsekutivt (s\u00e5 at<\/em>). Det er dog sj\u00e6ldent. Partiklen hos <\/em>kan indf\u00f8re en sags eller persons egenskab. Pedantisk oversat: Som kalder det ikke-v\u00e6rende til en egenskab af v\u00e6rende<\/em>. Ofte vil man ikke overs\u00e6tte denne brug af hos<\/em>.Begge muligheder vil give god mening i Rom 4,17. Det afg\u00f8rende i tolkningen er sammenh\u00e6ngen med dens fokus p\u00e5 Guds skaberhandling, og dette fokus forst\u00e6rkes af det umiddelbart foreg\u00e5ende (som g\u00f8r d\u00f8de levende<\/em>), som ikke fungerer sammen med, at Gud taler om noget fiktivt som om det eksisterede, men som fungerer sammen med, at Gud skaber noget af intet. Nogle vil ud fra 1 Mos 17,5.15. 19. 21 forst\u00e5 \u201dat kalde\u201d som \u201dat omtale\u201d, for i 1 Mos 17 omtaler Gud den endnu ikke f\u00f8dte Isak ved navn og Abrahams endnu ikke eksisterende efterkommere. Vi overs\u00e6tter da: Og som kalder det, som ikke er, som om det er<\/em>. Udsagnet fremh\u00e6ver da opfyldelsens vished.<\/p>\n\n\n\n

[13]<\/a> Torben Kj\u00e6r, Afguder og afgudsofferk\u00f8d<\/em>, 56-71.<\/p>\n\n\n\n

[14]<\/a> Traditionelt har man ment, at det handler om sl\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

[15]<\/a> Torben Kj\u00e6r, Tjenestedeling<\/em>, 82-94.<\/p>\n\n\n\n

[16]<\/a> DO92 har \u201dafglans\u201d, som er en d\u00e5rlig overs\u00e6ttelse, fordi det er tvivlsomt, om det gr\u00e6ske ord doksa <\/em>kan have den betydning, og fordi overs\u00e6ttelsen er i mods\u00e6tning til skabelsesberetningen. Eva er ikke skabt i Adams billede og som en afglans af ham, men hun er ligesom Adam skabt i Guds billede (1 Mos 1,26-27). Doksa <\/em>overs\u00e6tter vi normalt med \u201dherlighed\u201d eller \u201d\u00e6re\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[17]<\/a> Af hensyn til englene <\/em>fort\u00e6ller, at det sker p\u00e5 grund af englene, som er vidner og vogtere af Guds ordninger.<\/p>\n\n\n\n

[18]<\/a> Overs\u00e6ttelsen er fra Den Frie Bibel.<\/p>\n\n\n\n

[19]<\/a> Torben Kj\u00e6r, Tjenestedeling<\/em>, 47-49.<\/p>\n\n\n\n

[20]<\/a> Ordet \u201dgodt\u201d har ikke etisk betydning eller kultisk betydning (\u201drent\u201d, \u201dhelligt\u201d). Der er heller ikke t\u00e6nkt p\u00e5, at det er godt i sig selv, men ordet bestemmes i sammenh\u00e6ngen af modtagelse i tak. Godt <\/em>er da noget godt for mennesket, for det er noget, som bringer liv, bevarer liv og g\u00f8r livet rigt. Godt <\/em>svarer n\u00e6rmest til ordet velsignelse.<\/p>\n\n\n\n

[21]<\/a> Min overs\u00e6ttelse. Det adverbielle participium har konditional betydning, fordi det svarer til Guds skabervilje. Vi gengiver det med \u201dn\u00e5r\u201d eller \u201dhvis\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[22]<\/a> Der er en tydelig korrespondance mellem som Gud har skabt til at modtages med tak af dem <\/em>og n\u00e5r det modtages med tak<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

[23]<\/a> Ordet helliges <\/em>kan ikke i sammenh\u00e6ngen betyde, at noget vanhelligt eller urent bliver helligt og rent, da alt det, Gud har skabt, er godt.<\/p>\n\n\n\n

[24]<\/a> Ved <\/em>er instrumentalt.<\/p>\n\n\n\n

[25]<\/a> Der bruges katartizo<\/em>, som kan betyde \u201dordne\u201d, \u201dreparere\u201d, \u201dforberede\u201d og \u201dskabe\u201d. Det skal gengives med \u201dat skabe\u201d p\u00e5 grund af det parallelle \u201der blevet til\u201d (vers 3b), p\u00e5 grund af hele vers 3b, som ikke kan forenes med en forestilling om at skabe orden i noget foreliggende stof, p\u00e5 grund af Hebr 1,2 og p\u00e5 grund af den bibelske skabelsestanke, hvor der bruges \u201dat skabe\u201d (ktizo<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

[26]<\/a> Min overs\u00e6ttelse. Det er en konsekutiv s\u00e6tning, som angiver f\u00f8lge, konsekvens eller resultat (\u201ds\u00e5 at\u201d). S\u00e6tningen kan gengives p\u00e5 to m\u00e5der: 1) \u201dS\u00e5 at det, der ses, blev til af det usynlige\u201d. Her knytter vi \u201dikke\u201d sammen med \u201ddet synlige\u201d og gengiver det med det usynlige. Hvis denne forst\u00e5else er rigtigt, st\u00e5r \u201ddet usynlige\u201d parallelt med Guds ord, og det usynlige er da Guds ord. Her vil man h\u00e6vde, at vers 3a og 3b danner en kiasme, som betyder, at \u201dGuds ord\u201d svarer til \u201ddet usynlige\u201d, og det bekr\u00e6fter, at \u201ddet usynlige\u201d refererer til Guds ord. a) Men da vers 3b er en konsekutiv s\u00e6tning, kan vi ikke operere med en kiasme, men f\u00f8lgen eller konsekvensen bringer noget nyt frem i s\u00e6tningen, nemlig at verden ikke blev til af det usynlige, og det usynlige st\u00e5r som kontrast til Guds ord. b) Guds ord er ikke usynligt: Det tales, det h\u00f8res, og senere skrives det. c) Argumentationen g\u00e5r i ring, og vers 3a og vers 3b siger det samme, og det stemmer ikke med, at vers 3b er en konsekutivs\u00e6tning, som bringer noget nyt. 1) \u201dS\u00e5 at det, der ses, ikke blev til af det synlige\u201d. Her knytter vi \u201dikke\u201d sammen med \u201dblev til\u201d, og det er det bedste i sammenh\u00e6ngen.    <\/p>\n\n\n\n

[27]<\/a> Det, der ses <\/em>er en mere pr\u00e6cis overs\u00e6ttelse end DO92.<\/p>\n\n\n\n

[28]<\/a> Min overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n

[29]<\/a> R\u00e6kkef\u00f8lgen med f\u00f8rst opretholdelse og s\u00e5 skabelse er m\u00e5ske for at betone, at Gud ikke har tabt kontrollen med verden. Dette er til tr\u00f8st og opmuntring.<\/p>\n\n\n\n

[30]<\/a> Min overs\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n

[31]<\/a> Og havet findes ikke mere <\/em>er en del af begrundelsen. I denne sammenh\u00e6ng er havet<\/em> et symbol p\u00e5 ondskaben, fordi der er fokus p\u00e5 en fornyet verden uden lidelse, d\u00f8d og ondskab (vers 4).<\/p>\n\n\n\n

[32]<\/a> Kainon\/kainen <\/em>har oftest i NT kvalitativ betydning og refererer til noget nyt i kvalitet og ikke i tid.<\/p>\n\n\n\n

[33]<\/a> Der er et vist overlap mellem kategorierne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

ved Torben Kj\u00e6r, maj 2023 Skabelsen er en af de b\u00e6rende tanker i NT. Den er dog ikke et selvst\u00e6ndigt<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":288,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[9,29],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/287"}],"collection":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=287"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/287\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":289,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/287\/revisions\/289"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/288"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=287"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=287"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=287"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}