{"id":277,"date":"2023-04-11T08:53:36","date_gmt":"2023-04-11T08:53:36","guid":{"rendered":"http:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=277"},"modified":"2023-04-11T08:53:36","modified_gmt":"2023-04-11T08:53:36","slug":"historiciteten-affoerste-mosebog-1-11","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=277","title":{"rendered":"Historiciteten af
F\u00f8rste Mosebog 1-11<\/strong>"},"content":{"rendered":"\n

Af Andreas \u00c5rikstad<\/em><\/p>\n\n\n\n

Artiklen er fra bogen “Guds ord – Fundamentet for evangelisk luthersk tro<\/a>“. Vi har efter aftale med forfatteren f\u00e5et lov til at l\u00e6gge den op p\u00e5 bibelskskabelse.dk<\/sub><\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvorfor dette tekstafsnit? <\/a><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Skabelsesberetningen er det mest grundl\u00e6ggende afsnit i hele Bibelen. Samtidig er det et af de mest betvivlede. Selv om mange mennesker i Europa fortsat tror, at Gud skabte verden, er troen p\u00e5 Bibelens beretning om skabelsen for l\u00e6ngst forkastet til fordel for det, som med en f\u00e6llesbeteg\u00adnelse ofte kaldes videnskab. I takt med uddannelsesniveauet og i tr\u00e5d med g\u00e6ldende konsensus undervises derfor de fle\u00adste unge i dag netop i, at Bibelens urhistorie (de f\u00f8rste 11 kapitler i F\u00f8rste Mosebog) er mytestof, som ikke er histo\u00adrisk holdbart. S\u00e5dan er det ogs\u00e5 p\u00e5 de fleste teologiske ud\u00addannelsesinstitutioner i Skandinavien.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig med, at tekstafsnittet i begyndelsen af vores Bibel er et af de mest betvivlede, er det ogs\u00e5 et af de vigtig\u00adste. Alle Bibelens l\u00e6repunkter bygger direkte eller indirekte p\u00e5 vigtige sandheder i de f\u00f8rste kapitler af F\u00f8rste Mosebog. S\u00e6rligt er hele frelsesv\u00e6rket bygget op om den grundl\u00e6g\u00adgende sandhed, at mennesket, skabt i Guds billede, har syn\u00addet og er i opr\u00f8r mod Skaberen. Det er i den verden, som faldt i synd ved Adam, at Jesus senere tr\u00e5dte ind som \u201cden sidste Adam\u201c (1 Kor 15,45) for at frelse mennesker, som er ude af stand til at frelse sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Forskellige verdensbilleder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Bibelen er en sammenh\u00e6ngende bog, som, l\u00e6st fra begyn\u00addelsen til enden, giver sig ud for at give en fremstilling af verdens historie med sigte p\u00e5 et frelseshistorisk m\u00e5l. Bibe\u00adlen pr\u00e6senterer et verdensbillede, hvor Gud st\u00e5r udenfor det skabte, og hvor hans handlinger i historien er suver\u00e6ne.<\/p>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til dette st\u00e5r blandt andet et ateistisk ver\u00addensbillede, hvor jorden, livet og mennesket menes opst\u00e5et spontant uden Gud. En konsekvens af dette er, at historiens gang ikke styrer mod noget bestemt m\u00e5l, og at en objektiv mening med tilv\u00e6relsen ikke findes.<\/p>\n\n\n\n

Set fra en videnskabshistorisk synsvinkel hviler det bi\u00adbelske og det ateistiske verdensbillede i to forskellige para\u00addigmer. Paradigmerne er tankem\u00e6ssige overbygninger eller grundl\u00e6ggende foruds\u00e6tninger, som danner grundlag for forklaringer p\u00e5 naturhistoriens og verdenshistoriens gang, og som h\u00e6nger sammen med den store fort\u00e6lling, som om\u00adhandler universets historie fra begyndelsen til enden. Lad os konkretisere:<\/p>\n\n\n\n

Det grundl\u00e6ggende paradigme inden for et ateistisk ver\u00addensbillede er tanken om uniformitet \u2013 ensartethed. En\u00adkelt forklaret kan vi sige, at siden der ikke findes nogen Gud, som har skabt, forandret eller tilintetgjort noget, er verden, som den fremtr\u00e6der i dag, vores eneste kilde til kundskab om historien. Kort sagt m\u00e5 vi bruge nutiden (som verden fremst\u00e5r i dag) til at forklare fortiden. Alt, hvad vi ser af p\u00e5g\u00e5ende processer i naturen, m\u00e5 v\u00e6re et resultat af tidligere processer, som f\u00f8lger de samme naturlige love (som tilf\u00e6ldigvis er opst\u00e5et). Den kristne tanke om en Gud, som griber ind i historien, m\u00e5 n\u00f8dvendigvis afvises. I stedet er evolutionsl\u00e6ren blevet den hovedteori, som skal forklare ikke bare naturhistorien, men ogs\u00e5 moderne historie, psy\u00adkologi, biologi og (i udvidet kosmologisk forstand) ogs\u00e5 geo\u00adlogi og astronomi.<\/p>\n\n\n\n

Mod dette st\u00e5r det bibelske verdensbillede med et para\u00addigme om, at verden blev skabt overm\u00e5de god (1 Mos 1,31) for s\u00e5 at blive forandret. I et bibelsk verdensbillede har ver\u00adden ikke altid v\u00e6ret, som den fremst\u00e5r i dag. I Bibelen har vi en kilde uden om naturen, et ord fra Skaberen selv om, at han greb ind i historien i forbindelse med syndefaldet. Bibe\u00adlen bruger flere forskellige ord om dette. Gud forbandede jorden (1 Mos 3,17) Han lagde skabningen under forg\u00e6nge\u00adlighed (Rom 8,20). S\u00e5dan kom mennesket under syndens og d\u00f8dens lov (Rom 5,12; 8,2) Men ogs\u00e5 jorden begyndte den samme d\u00f8dsproces og styrer derfor mod sit endeligt, klarest udtrykt af Jesus selv: \u201cHimmel og jord skal forg\u00e5\u201c (Matt 24,35).<\/p>\n\n\n\n

Vi st\u00e5r alts\u00e5 her med to klare alternativer. Enten har ver\u00adden altid fungeret, som den fungerer i dag, eller ogs\u00e5 har Gud skabt den god og senere lagt den under forg\u00e6ngelighed med alle de f\u00f8lger, det f\u00e5r for menneskeheden og naturen.<\/p>\n\n\n\n

At bruge et rigtigt verdensbillede<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Skal vi sige noget om historiciteten af F\u00f8rste Mosebog 1-11, er det relevant at sammenholde den med det bibelske ver\u00addensbillede. At denne verden engang var god, men efter Guds indgriben blev underlagt forg\u00e6ngelighed, er slet og ret ikke en mulighed i det ateistiske billede. Derfor vil ogs\u00e5 en kristen, som pr\u00f8ver at sammenholde evolutionsl\u00e6ren og kristentroen, komme frem til en naturhistorie, hvor lidelse, d\u00f8d og princippet om den st\u00e6rkestes ret altid har v\u00e6ret en del af skaberv\u00e6rket. Da er de fleste af konsekvenserne af syndefaldet, som Bibelen beskriver dem, afskaffet som kon\u00adsekvenser. I stedet sidder man tilbage med et \u00e5ndeligt syn\u00addefald, \u00e5ndelige konsekvenser og en Gud, som har overv\u00e6\u00adret historiens gang i millioner af \u00e5r uden at foretage sig noget af n\u00e6vnev\u00e6rdig betydning.<\/p>\n\n\n\n

Flere fremtr\u00e6dende apologeter st\u00f8tter forskellige vari\u00adanter af et s\u00e5dant syn og \u00f8del\u00e6gger dermed det store billede i Bibelen, hvor den gode begyndelse danner grundlaget for et h\u00e5b om genoprettelse af det tabte paradis i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n

Det store billede i Bibelen h\u00e6nger her n\u00e6rt sammen med det frelseshistoriske aspekt. Da Gud er god og retf\u00e6r\u00addig, skabte han en god og retf\u00e6rdig verden for sine elskede skabninger. N\u00e5r synd, lidelse og d\u00f8d senere gjorde sit indtog i denne verden, var det ikke Guds skyld, men menneskers. Da Gud indf\u00f8rte d\u00f8den og lagde skaberv\u00e6rket under for\u00adg\u00e6ngelighed, var det i tr\u00e5d med det, han havde sagt. Samti\u00addig lovede Gud en frelser, som skulle fri mennesker ud fra den forg\u00e6ngelige verden. Da Jesus d\u00f8de p\u00e5 korset, var det Gud selv, som gik ind i Adams og eftersl\u00e6gtens sted og tog straffen p\u00e5 sig. Jesus kom som opfyldelsen af loven og pro\u00adfeterne. Frelse har vi, fordi Gud har sagt det, i troen p\u00e5 hans stedfortr\u00e6dergerning for os.<\/p>\n\n\n\n

Men historien slutter ikke der, for Jesus skal en dag komme igen. De, som da venter p\u00e5 Jesus, skal endeligt forl\u00f8\u00adses ud fra denne verden. Gud vil skabe en ny himmel og en ny jord, og Jesu frelste menighed vil f\u00e5 nye legemer. Lige\u00adsom faldet i fortiden blev fulgt af konkrete virkninger b\u00e5de hos mennesker og p\u00e5 jorden i \u00f8vrigt, vil alts\u00e5 ogs\u00e5 frelsen i Jesus f\u00e5 konkrete f\u00f8lger i fremtiden for den, som tager imod ham. Gud handlede i historien p\u00e5 syndefaldets dag, og han skal handle igen i fremtiden (se 2 Pet 3).<\/p>\n\n\n\n

Naturen og Bibelen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi ser, at en s\u00e5 central videnskabsteori som evolutions\u00adl\u00e6ren ser ud til at kollidere frontalt med det bibelske ver\u00addensbillede, vil det v\u00e6re naturligt at komme med nogle ind\u00advendinger. Nogle sp\u00f8rger: Kan naturens vidnesbyrd, som jo er lagt ned af Gud, modsige det, Gud har sagt i sit ord? Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Hvis Gud har givet os to b\u00f8ger (naturen og Bibelen), s\u00e5 m\u00e5 de vel stemme overens?<\/p>\n\n\n\n

Ja, s\u00e5dan er det. Gud har skabt naturen, og den vidner om hans storhed og magt (Rom 1,19f.; Sl 19,2). Det er ogs\u00e5 s\u00e5\u00addan, at der ikke er nogen mods\u00e6tning mellem den verden, vi lever i, og den verden, Bibelen taler om. Der er derfor heller ingen konflikt mellem sand videnskab og Bibelen. Det, som derimod kan resultere i konflikt, er, n\u00e5r videnska\u00adbelige konklusioner bliver draget p\u00e5 baggrund af ikke-bibel\u00adske paradigmer eller verdensbilleder, for eksempel unifor\u00admitetsl\u00e6ren som i tilf\u00e6ldet med evolutionsl\u00e6ren. Her frem\u00adst\u00e5r en konflikt mellem en filosofisk\/videnskabelig teori p\u00e5 den ene side og Bibelens l\u00e6re p\u00e5 den anden side. Dette er en reel konflikt, ikke mellem Bibelen og videnskaben, men mellem to forskellige verdensbilleder, et ateistisk og et kri\u00adstent.<\/p>\n\n\n\n

Ledende apologeter har i nyere tid fors\u00f8gt at l\u00f8se dette ved at l\u00e6se Bibelens tekster ind i et fremmed verdensbille\u00adde. Resultatet af dette projekt er ikke bare kr\u00e6vende i for\u00adhold til bibeltillid. Det har ogs\u00e5 afstedkommet uanede kon\u00adsekvenser med tanke p\u00e5 den autoritet, et verdsligt verdens\u00adbillede gives i udformningen af kristen trosl\u00e6re. Det oplagte alternativ til denne tilgang er at give Bibelens verdensbille\u00adde h\u00f8jeste autoritet og l\u00e6se naturen i lys af Bibelen.<\/p>\n\n\n\n

For det er netop dette, der s\u00e6tter sagen i et ret lys. Naturen vidner om Guds skaberv\u00e6rk. Men naturen vidner ogs\u00e5 om syndefald, lidelse og d\u00f8d. Naturen er forandret og forban\u00addet, men Guds ord i Bibelen er helligt og st\u00e5r fast til evig tid (Es 40,8; Joh 17,17). En teistisk evolutionist (en, som tror, at Gud skabte ved evolution) l\u00e6ser Bibelen i lys af naturen, en bibelsk kreationist l\u00e6ser naturen i lys af Bibelen.<\/p>\n\n\n\n

Guds to b\u00f8ger er alts\u00e5 ikke ligev\u00e6rdige. Som autoritet g\u00e6l\u00adder fortsat Skriften alene. Skabelse ved udvikling over millio\u00adner af \u00e5r med synd, lidelse og d\u00f8d m\u00e5 derfor afvises som uforenelig med Bibelens l\u00e6re. Det, vi observerer i naturen i dag, er ikke bare et udtryk for Guds gode skabervilje, men det er ogs\u00e5 et resultat af syndefaldet og Guds indgriben i den skabte verden efter dette. F\u00f8lgelig kan vi heller ikke foruds\u00e6tte, at vi enkelt og ligetil kan regne os tilbage til starten, hver gang vi ser noget i naturen, som ser ud til at have en vis j\u00e6vn frekvens. Vi overser slet og ret en v\u00e6sent\u00adlig faktor i \u00e5rsagsforklaringerne til denne verdens historie, hvis vi ikke regner med Gud og det, han har \u00e5benbaret i sit ord.<\/p>\n\n\n\n

Syndfloden<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Beretningen om syndfloden i F\u00f8rste Mosebog 6-9 er i lighed med skabelses- og syndefaldsberetningen en vigtig tekst for at forst\u00e5 Guds handlinger i verden.<\/p>\n\n\n\n

Tekstafsnittet falder i samme kategori som det foreg\u00e5ende med tanke p\u00e5 at blive betvivlet af akademikere. I den akade\u00admiske tradition har det i stigende grad v\u00e6ret normalt at t\u00e6nke, at vandfloden var en lokal oversv\u00f8mmelse i Melle\u00adm\u00f8sten, eller at hele historien har mytologiske pr\u00e6g og ikke er historisk p\u00e5lidelig. Dette h\u00e6nger uden tvivl sammen med forst\u00e5elsen af skabelsen. Syndfloden er netop en konse\u00adkvens af syndefaldet og forg\u00e6ngeligheden, som satte sit pr\u00e6g p\u00e5 verden. Syndfloden beskrives som Guds indgriben for at s\u00e6tte en stopper for ondskaben, som tog til i omfang. N\u00e5r Peter omtaler dette i Andet Petersbrev 3, tegner han en klar parallel til den Guds indgriben, som vil ske, n\u00e5r Gud la\u00adder jorden forg\u00e5 ved ild p\u00e5 den fremtidige dommedag.<\/p>\n\n\n\n

Rent videnskabeligt er forst\u00e5elsen af syndfloden ogs\u00e5 rele\u00advant for forst\u00e5elsen af skabelsen. Frem til 1700-tallet blev de geologiske lag i sediment\u00e6re bjergarter blandt andet for\u00adklaret som aflejringer fra syndfloden. Geologen Charles Ly\u00adell (1797-1875) var den, der populariserede det nye syn, hvor lagene repr\u00e6senterer millioner af \u00e5r. Som en f\u00f8lge af dette har kristne, der har godtaget tanken om millioner af \u00e5r som naturhistorie, ogs\u00e5 mange gange taget konsekvensen ved at n\u00e6gte, at syndfloden i 1. Mosebog var en historisk og global oversv\u00f8mmelse.<\/p>\n\n\n\n

Nogle kunne nok \u00f8nske, at disse problemstillinger kun\u00adne holdes adskilt fra hinanden, men realiteterne er, at de er st\u00e6rkere sammenv\u00e6vet, end de fleste tror. Lagene med se\u00addimenter, som d\u00e6kker ca. 75 procent af jordens overflade, inklusive Himalaya og Mount Everest, indeholder nemlig en m\u00e6ngde fossiler, som alts\u00e5 repr\u00e6senterer d\u00f8d og lidelse.<\/p>\n\n\n\n

For at s\u00e6tte det p\u00e5 spidsen kan vi n\u00e6vne, at nogle dinosau\u00adrer havde kr\u00e6ft. I al enkelthed betyder det, at det enten er s\u00e5dan, at disse d\u00f8de i syndfloden i Noas dage for ca. 4500 \u00e5r siden, eller ogs\u00e5 er det s\u00e5dan, at d\u00f8d og lidelse var en del af skaberv\u00e6rket, mange millioner \u00e5r f\u00f8r der i det hele taget ek\u00adsisterede noget menneske, som kunne synde.<\/p>\n\n\n\n

Der er n\u00e6ppe tvivl om Bibelens ligefremme budskab om dette. Den, der bagatelliserer Bibelens tale om menne\u00adskets ansvar for syndefaldet, om konsekvenserne af dette og om Guds doms- og frelseshandlinger i historien, tager et stort ansvar p\u00e5 sig. Indirekte forkyndes det af den akademi\u00adske tradition i dag, at mennesker ikke har ansvar for, at synd og d\u00f8d kom ind i verden, at Guds forbandelse over skaberv\u00e6rket ikke havde nogen effekt (for verden har altid v\u00e6ret forg\u00e6ngelig og aldrig overm\u00e5de god), og at Guds dom i Noas dage egentlig bare var verbal og symbolsk eller i hvert fald st\u00e6rkt begr\u00e6nset i omfang og graden af alvor. Denne forkyndelse undergraver ikke bare Bibelens trov\u00e6r\u00addighed og sammenh\u00e6ng, men frar\u00f8ver i h\u00f8j grad ogs\u00e5 Gud b\u00e5de \u00e6re, handlekraft og relevans for vores verden i dag og i forhold til vores behov for frelse og forl\u00f8sning fra syndens og d\u00f8dens lov.<\/p>\n\n\n\n

Tekstens egenart<\/strong><\/p>\n\n\n\n

En af de vigtigste teologiske indvendinger til ovenst\u00e5ende handler om genre. Allerede gennem den historisk-kritiske metode er teksterne i F\u00f8rste Mosebog blevet tillagt forskel\u00adlige genrer. Genrebestemmelse og vurdering af teksternes v\u00e6rdi som historisk materiale er alts\u00e5 et arbejde, som er ud\u00adf\u00f8rt systematisk over flere \u00e5rhundreder, og som vi selvsagt ogs\u00e5 finder spor af gennem kirkehistorien i \u00f8vrigt.<\/p>\n\n\n\n

I denne sammenh\u00e6ng er bestemmelsen af F\u00f8rste Mosebog 1-11 (urhistorien) af s\u00e6rlig interesse. Disse 11 kapitler be\u00adskriver menneskehedens historie de f\u00f8rste 2000 \u00e5r efter skabelsen frem til udv\u00e6lgelsen af Abraham som stamfar til Guds folk. Selve skillet mellem kapitel 11 og 12 er kunstigt. Abraham er ogs\u00e5 n\u00e6vnt i kapitel 11, og netop her g\u00f8res der grundigt rede for sl\u00e6gtens gang fra Noas s\u00f8n Sem og frem til Abraham. Holder vi dette sammen med sl\u00e6gtstavlerne i kapitel 5, f\u00e5r vi hele sl\u00e6gten fra Adam til Abraham, som gi\u00adver os de 2000 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Er der s\u00e5 noget, der tilsiger, at urhistorien skal l\u00e6ses p\u00e5 nogen anden m\u00e5de end en ligefrem historisk korrekt beskri\u00advelse og et sammendrag af verdens tilblivelse og tidlige hi\u00adstorie? Nogle vil h\u00e6vde det, og p\u00e5standene om dette kan have karakter af b\u00e5de det enkle eller det mere sofistikerede. Mens nogle kort og godt vil henvise til det poetiske sprog i Bibelen som et argument mod den historiske p\u00e5lidelighed, vil andre mene, at ligheden mellem urhistorien og forskelli\u00adge ophavsmyter fra andre kulturer skulle tilsige, at Bibelens beretninger m\u00e5 placeres i samme kategori.<\/p>\n\n\n\n

Augustin s\u00e5 syvdagesskemaet som et p\u00e6dagogisk greb fra Guds side for at sige os noget om skaberv\u00e6rket. Han regne\u00adde ikke med, at det var n\u00f8dvendigt for Gud virkelig at bruge s\u00e5 \u201clang\u201c tid som seks dage.<\/p>\n\n\n\n

Blandt de mere sofistikerede forklaringer er den kosmi\u00adske tempelindvielsesmodel. If\u00f8lge denne fort\u00e6ller F\u00f8rste Mosebog tilsyneladende, hvordan verden blev skabt, men meget af dette er egentlig bare billedsprog, som skal vise os noget af det samme billede, som vi f\u00e5r i templet som det sted, hvor Gud m\u00f8der mennesker. Edens have bliver en pa\u00adrallel til det allerhelligste i templet.<\/p>\n\n\n\n

Nu er det ikke s\u00e5dan, at disse forklaringer n\u00f8dvendigvis bare er forkerte. Der er oplagt ting her, som kan bruges p\u00e5 en god m\u00e5de. Gud er ikke bare en god poet, han er verdens bedste poet. Derfor er det ikke underligt, at Bibelen inde\u00adholder en masse god poesi. Gud er ogs\u00e5 verdens bedste p\u00e6\u00addagog. Derfor er skabelsesberetningen lagt an p\u00e5 en god p\u00e6dagogisk m\u00e5de. Det er ogs\u00e5 oplagt, at der findes visse pa\u00adralleller mellem skabelsesberetningen og templets funktion i Det Gamle Testamente. Mange gange kan s\u00e5dan nogle sammenligninger til og med v\u00e6re med til at fremdrage ty\u00addelige linjer i Bibelen, som peger p\u00e5 Guds fantastiske frelsesv\u00e6rk. Men disse ting kan ogs\u00e5 misbruges.<\/p>\n\n\n\n

For hvad er det, der tilsiger, at alt dette skulle betyde, at tek\u00adsterne ikke er historisk korrekte? Egentlig ingenting. Gud er ikke s\u00e5 lille, at han m\u00e5 v\u00e6lge, om hans tekst skal v\u00e6re histo\u00adrisk korrekt eller godt p\u00e6dagogisk pr\u00e6senteret. I stedet er det s\u00e5dan, at Gud b\u00e5de skaber og handler i historien p\u00e5 en fuldkommen m\u00e5de \u2013 ogs\u00e5 p\u00e6dagogisk set. Gud er slet og ret suver\u00e6n, og sammenh\u00e6ngene i hans ord, i verden og i det enkelte menneskes liv er fuldkomne ned til mindste detalje (Rom 8,28; Matt 5,18).<\/p>\n\n\n\n

Kort sagt kan vi alts\u00e5 sige, at uanset hvilken genre vi m\u00e5tte tildele urhistorien, s\u00e5 hindrer det ikke, at teksten ogs\u00e5 kan l\u00e6ses bogstaveligt som en historisk korrekt fremstilling af, hvad der skete. Det er ogs\u00e5 s\u00e5dan, Bibelen selv giver ind\u00adtryk af at skulle l\u00e6ses. Som Jesus, Paulus, Peter og Johannes l\u00e6ste Det Gamle Testamente og urhistorien, s\u00e5dan b\u00f8r ogs\u00e5 vi l\u00e6se. De giver ogs\u00e5 teksten en genreben\u00e6vnelse. F\u00f8rst og fremmest er urhistorien nemlig Guds ord. Dette er den grundl\u00e6ggende genre, og det m\u00e5 g\u00f8re os ydmyge i forhold til at t\u00e6nke, at Gud skulle mene noget som helst andet end lige n\u00f8jagtig det, han siger \u2013 det, som st\u00e5r skrevet:<\/p>\n\n\n\n

For p\u00e5 seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men p\u00e5 den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den (2 Mos 20,11).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jesus og apostlene<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jesus og apostlene tilslutter sig ubetinget moseb\u00f8gerne. Lad os kort se p\u00e5 nogle eksempler. Jesus er for det f\u00f8rste gene\u00adrelt optaget af, at Ordet i Det Gamle Testamente er trov\u00e6r\u00addigt og relevant i forhold til hans egen person og gerning.<\/p>\n\n\n\n

Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I s\u00e5 tro mine ord? (Joh 5,46f.).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det samme billede ser vi ogs\u00e5 i resten af Det Nye Testamen\u00adte. Peter, som selv havde v\u00e6ret \u00f8jenvidne til Jesu virke, hol\u00adder Det Gamle Testamente for at v\u00e6re mere trov\u00e6rdigt end det, han har set med egne \u00f8jne (2 Pet 1,19). Paulus, som var grundigt opl\u00e6rt i Det Gamle Testamente, understreger, hvordan Jesus kom som opfyldelsen af Skrifterne (1 Kor 15,3f.), og Johannes identificerer Jesus som \u201cOrdet\u201c og \u201cGuds ord\u201c (Joh 1,1-14; \u00c5b 19,13).<\/p>\n\n\n\n

I till\u00e6g til den omfattende generelle v\u00e6gtning af dette gives der ogs\u00e5 en m\u00e6ngde konkrete eksempler p\u00e5 en s\u00e5dan l\u00e6sning. Jesus omtaler for eksempel Abel (Adam og Evas s\u00f8n) som en historisk person (Matt 23,35). Det samme g\u00e6l\u00adder Noa. Jesus sammenligner samfundet p\u00e5 Noas tid med forholdene, som de vil v\u00e6re, n\u00e5r han kommer igen (Matt 24,37). Jesus viser ogs\u00e5 tilbage til Adam og Evas \u00e6gteskab, n\u00e5r han skal begrunde \u00e6gteskabsl\u00e6ren. Her kan vi til og med l\u00e6se, hvordan Jesus knytter Adam og Eva ikke bare til menneskehedens begyndelse, men til hele skabningens be\u00adgyndelse (Mark 10,6ff.).<\/p>\n\n\n\n

Det samme billede finder vi hos apostlene. Syndfloden omtales af Peter som en kataklysme \u2013 en katastrofal h\u00e6n\u00addelse, som g\u00f8r, at han omtaler verden f\u00f8r syndfloden, som \u201cden gamle verden\u201c (2 Pet 2,5) og \u201cden dav\u00e6rende verden\u201c (2 Pet 3,6). Dette kapitel indeholder ogs\u00e5 en egen profeti om, at skabelsen og syndfloden i de sidste dage vil blive negligeret af folk, som spotter l\u00f8ftet om en ny Guds indgri\u00adben i verdens historie ved Jesu genkomst. Hebr\u00e6erbrevets forfatter skriver om b\u00e5de Abel, Enok, Noa, Abraham, Isak og Jakob, alle som historiske personer p\u00e5 lige fod med hin\u00adanden (Hebr 11). Johannes bekr\u00e6fter, hvordan alt er skabt af Ordet, som er Gud, og at \u201duden ham blev intet til af det, som er\u201d (Joh 1,1-3).<\/p>\n\n\n\n

Sidst, men ikke mindst, har vi Paulus, som g\u00f8r grundigt rede for frelseshistorien, inklusive Adams fald og Jesu rolle som modstykke til Adam. Det ser vi tydeligt b\u00e5de i Romer\u00adbrevet 5 og i F\u00f8rste Korintherbrev 15. I den forbindelse er Paulus ogs\u00e5 s\u00e5 tydelig, som man kan v\u00e6re, med tanke p\u00e5 at bekr\u00e6fte Adam som en historisk person og ogs\u00e5 hans speci\u00adelle skabelse af jord, hans status som det f\u00f8rste menneske og hans karakter af at v\u00e6re et menneske af k\u00f8d og blod, pr\u00e6cis som vi er det:<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste menneske var af jord, jordisk, det andet menne\u00adske er fra himlen. Som det jordiske menneske var, s\u00e5dan er ogs\u00e5 de jordiske, og som det himmelske menneske er, s\u00e5dan skal ogs\u00e5 de himmelske blive (1 Kor 15,47f.).<\/em><\/p>\n\n\n\n

For Paulus er det ogs\u00e5 en pointe, at hvor vi blev underlagt forg\u00e6ngeligheden som f\u00f8lge af syndefaldet, skal vi ogs\u00e5 fri\u00ades fra forg\u00e6ngeligheden ved opstandelsen fra de d\u00f8de (1 Kor 15). Den samme tanke om et h\u00e5b om det uforg\u00e6ngelige finder vi ogs\u00e5 hos Peter og hos Jesus selv (1 Pet 1,3ff. og Luk 12,33).<\/p>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt forholder den akademiske teologi sig st\u00e6rkt tvivlende til urhistoriens historicitet. Det, de dog ikke tviv\u00adler p\u00e5, er Bibelens selvvidnesbyrd om dette. Dr. James Barr, tidligere professor i Hebraisk ved Universitetet i Oxford, som ikke selv troede p\u00e5 urhistoriens historicitet, sagde det s\u00e5dan:<\/p>\n\n\n\n

\u201cS\u00e5 vidt jeg ved, findes der ikke en eneste professor i hebra\u00adisk eller Det Gamle Testamente ved noget som helst univer\u00adsitet i verdensklasse, som ikke tror, at forfatteren\/forfatter\u00adne af urhistorien \u00f8nskede at beskrive tanken for deres l\u00e6se\u00adre om at<\/em><\/p>\n\n\n\n

1) skabelsen fandt sted i l\u00f8bet af seks almindelige 24 timers dage<\/em><\/p>\n\n\n\n

2) tallene i sl\u00e6gtstavlerne giver et enkelt v\u00e6rkt\u00f8j til at n\u00e5 frem til en tidsregning fra verdens begyndelse til senere sta\u00addier i bibelhistorien<\/em><\/p>\n\n\n\n

3) Noas vandflod skulle forst\u00e5s som en verdensomsp\u00e6nden\u00adde vandflod, som udryddede alt menneske- og dyreliv med undtagelse af dem, der var i arken.\u201c[1]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvis det virkelig stemmer, at alt dette ikke bare er formidlet s\u00e5dan, men ogs\u00e5 skete s\u00e5dan, s\u00e5 s\u00e6tter det frelseshistorien i et v\u00e6sentligt mere trov\u00e6rdigt lys, end hvis vi skulle antage et evolutions- og uniformitetsdogme som grundlag for vo\u00adres tro.<\/p>\n\n\n\n

Videnskabelige udfordringer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke meget plads til r\u00e5dighed til denne side af tema\u00adtikken her. For dem, der \u00f8nsker at g\u00e5 i dybden med disse temaer, findes der gode kilder i litteraturlisten.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi alligevel tager et lille afsnit med om de videnskabeli\u00adge udfordringer, skyldes det, at det for de fleste mennesker er b\u00e5de vigtigt, relevant og centralt i forhold til at have tillid til Bibelen. Hvordan skal vi forholde os til dinosaurer, date\u00adringsmetoder, astronomi og biologi? Og hvor grundigt kend\u00adskab til disse ting er det egentlig n\u00f8dvendigt at have?<\/p>\n\n\n\n

Svaret p\u00e5 det sidste er nok individuelt betinget. Grundl\u00e6g\u00adgende set beh\u00f8ver vi ikke at vide s\u00e5 meget mere, end at ogs\u00e5 evolutionsdogmet er bygget p\u00e5 tro, troen p\u00e5 uniformitet og troen p\u00e5, at Gud ikke har grebet ind i naturhistorien. N\u00e5r ra\u00addiometriske dateringsmetoder fastsl\u00e5r, at dinosaurer ud\u00add\u00f8de for 65 millioner \u00e5r siden, er det netop uniformitet, som l\u00e6gges til grund. N\u00e5r Gud ikke tages med i betragtnin\u00adgen, bliver resultatet derefter.<\/p>\n\n\n\n

Det samme g\u00e6lder i h\u00f8j grad astronomien. N\u00e5r hele uni\u00adversets tilblivelse h\u00e6nger p\u00e5 en teori om, at alt var samlet i et lille knappen\u00e5lshoved, som gennem 14 milliarder \u00e5r har udvidet sig naturligt til det univers, vi ser i dag, s\u00e5 er det ikke m\u00e6rkeligt, at jorden og alt, vi kender her, forklares som rester af stjernest\u00f8v, der er begyndt at g\u00e5 i bane rundt om solen. Sandheden er, at vi n\u00e6sten ingenting ved om uni\u00adverset. Men ved at regne p\u00e5 Big Bang-teorien og m\u00e5le lyset fra stjerner, kan vi sandsynligg\u00f8re en del ting om fjerne himmellegemer. Men hvis nu Guds ord gav alt dette sin ek\u00adsistens for nogle f\u00e5 tusinde \u00e5r siden og senere lagde det un\u00adder forg\u00e6ngelighedslove, hvad s\u00e5? Hvordan skal vi kunne regne p\u00e5 det uden f\u00f8rst at lytte til Gud? N\u00e5r alt kommer til alt, handler det om tro. Tror vi Guds ord om, hvordan det skete, eller har vi mere tro p\u00e5 menneskers ord, menneskers tankebygninger og vores egen fornuft?<\/p>\n\n\n\n

I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, s\u00e5 det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt (Hebr 11,3).<\/em><\/p>\n\n\n\n

En anden side ved dette er biologien. Genetikeren Dr. John Sanford siger om det menneskelige genom (den samlede DNA-kode), at det ruster i stykker som en bil. Sanford op\u00addagede dette undervejs i sit videnskabelige arbejde og vid\u00adner i dag om, hvordan det totalt forandrede hans kristenliv at indse, at Bibelen havde ret. Menneskets genom er virkelig i f\u00e6rd med at forg\u00e5. Mutationerne tjener ikke til livets udvikling, men til livets afvikling. Hele menneskeheden, som i Adam og Eva var skabt overm\u00e5de godt \u2013 s\u00e5 godt at de i begyndelsen levede n\u00e6sten 1000 \u00e5r \u2013 forringes efter syn\u00addefaldet generation efter generation, s\u00e5dan at mennesket i dag kun er en svag kopi af det, som det engang var. P\u00e5 sam\u00adme m\u00e5de er det hos dyr og planter, som alle er skabt af Gud \u201chver efter sin art\u201c (1 Mos 1,11-12.21.24-25).<\/p>\n\n\n\n

At forst\u00e5 dette samlede billede giver visdom i hjertet, fordi vi l\u00e6rer at t\u00e6lle vore dage (Sl 90,12). Det giver ogs\u00e5 svar p\u00e5 en m\u00e6ngde apologetiske udfordringer, for eksempel hvordan Kain kunne gifte sig med sin s\u00f8ster, hvordan men\u00adnesker kunne blive n\u00e6sten 1000 \u00e5r gamle og ikke mindst hvordan Bibelens tale om folkeslagene, deres ophav, spredning og sammenh\u00e6ng h\u00e6nger sammen med missions\u00adopgaven til de samme folkeslag \u2013 Adams faldne sl\u00e6gt.<\/p>\n\n\n\n

Bibelen er ikke en videnskabsbog \u2013 heldigvis! For videnska\u00adbelige arbejder fornyes hvert \u00e5r, og gamle p\u00e5stande tilbage\u00advises og korrigeres. Bibelen er Guds evige ord og har til denne dag vist sig at kunne im\u00f8deg\u00e5 alle verdens udfordrin\u00adger. Men Bibelen udtaler sig ogs\u00e5 om videnskab. Det store billede, n\u00e5r det g\u00e6lder astronomi, geologi og biologi, finder vi i Bibelen. At antage Bibelens vidnesbyrd her som grund\u00adlag for en detaljeret l\u00e6sning af Bibelen og den verden, vi le\u00adver i, giver ikke bare svar p\u00e5 en r\u00e6kke vanskelige trosm\u00e6s\u00adsige sp\u00f8rgsm\u00e5l og sammenh\u00e6nge i den Bibelske frelsesl\u00e6re. Sammen med dette giver det god anledning til at forst\u00e5 en r\u00e6kke videnskabelige forhold ved den verden, vi lever i, ved naturen og ved mennesket. Her som i alle andre sager g\u00e6l\u00adder det at:<\/p>\n\n\n\n

At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige f\u00f8rer til forstandighed (Ordsp 9,10).<\/em><\/p>\n\n\n\n

Et endetidstegn<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Til sidst skal vi se p\u00e5 nogle af de vers i Bibelen, som taler om den negligering af Bibelens skabelsesberetning og urhi\u00adstorie, som vi i vores tid er vidne til. Peter profeterer f\u00f8l\u00adgende i det sidste kapitel af sit andet brev:<\/p>\n\n\n\n

\u201cFor f\u00f8rst og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som f\u00f8lger deres egne lyster, og som h\u00e5n\u00adligt siger: \u201cHvad bliver der af l\u00f8ftet om hans komme? Siden vore f\u00e6dre d\u00f8de, er alting jo blevet ved at v\u00e6re, som det var fra skabelsens begyndelse.\u201c Men de, der p\u00e5st\u00e5r dette, over\u00adser, at fra gammel tid var der himle til og en jord, som p\u00e5 Guds ord var opst\u00e5et af vand og gennem vand, og derfor gik den dav\u00e6rende verden da ogs\u00e5 til grunde ved at blive over\u00adsv\u00f8mmet af vand. Men de nuv\u00e6rende himle og den nuv\u00e6\u00adrende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden p\u00e5 dommens dag, n\u00e5r de ugudelige mennesker skal g\u00e5 fortabt\u201c (2 Pet 3,3-7).[2]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvad er det, Peter siger? Jo, i den sidste tid skal mennesker, fordi de \u00f8nsker at leve efter deres lyster, forn\u00e6gte Jesu gen\u00adkomst. De \u00f8nsker ikke at blive d\u00f8mt og vil derfor heller ikke tro ordet om dommen. Som forsvar for dette fremf\u00f8rer de troen p\u00e5, at alt bliver ved med at v\u00e6re, som det har v\u00e6ret \u2013 uniformitetsl\u00e6re. Desuden er Peter tydelig i beskrivelsen af, hvordan dette h\u00e6nger sammen med, at de med vilje overser Guds tidligere indgriben i historien gennem skabelsen ved hans ord, og syndfloden, som var en dom over menneskers synd.<\/p>\n\n\n\n

Dette er for Peter relevant i forhold til deres forn\u00e6gtelse af Jesu genkomst. Der er nemlig en parallel i dette. Som Gud greb ind, da han skabte verden ved sit ord, har han ogs\u00e5 i sit ord sagt, at jorden skal forg\u00e5. Som Gud f\u00f8rte dom over mennesker i Noas dage, vil han ogs\u00e5 g\u00f8re det igen. Og ligesom folk i Noas dage ikke troede p\u00e5 syndfloden og dom\u00admen, s\u00e5dan vil ogs\u00e5 mennesker i den sidste tid falde fra tro\u00aden p\u00e5 Jesu komme og dommen over alle mennesker. Troen p\u00e5 Guds ord forn\u00e6gtes. Troen p\u00e5 Guds indgriben i histo\u00adriens gang forn\u00e6gtes. For mennesket \u00f8nsker ikke at have med Gud at g\u00f8re. Dybest set \u00f8nsker det at leve efter sine ly\u00adster langt borte fra Guds evige, gode og retf\u00e6rdige lys. S\u00e5\u00addan er det blevet. S\u00e5dan var det ikke i begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n

Men til sidst skal det gode genoprettes for dem, som tager sin tilflugt til ham, der gik i Adams sted og tog synden, li\u00addelsen, d\u00f8den p\u00e5 sig. Alle konsekvenser af syndefaldet ram\u00adte Jesus p\u00e5 korset. Derfor f\u00e5r du og jeg, som tror p\u00e5 ham, lov at g\u00e5 fri fra den samme straf og de samme konsekvenser. Derfor har vi h\u00e5b om frig\u00f8relse fra forg\u00e6ngelighed og frelse fra en evighed borte fra Herrens \u00e5syn. Gud skaber troen p\u00e5 dette evangelium af intet \u2013 ved sit ord \u2013 ligesom han engang skabte hele verden.<\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Anbefalet videre l\u00e6sning \u2013 nyere engelsk litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Chou, Abner (Ed): \u201cWhat happened in the garden \u2013 The Reality and Ramifications of the Creation and Fall of Man\u201d<\/em> Kregel publications 2016.<\/p>\n\n\n\n

Crowe, Donald D: \u201cCreation without compromise \u2013 A Christian worldview response to volutionary challenges to the faith\u201c<\/em> Creation book publishers, Brisbane, Australia 2009.<\/p>\n\n\n\n

Ham, Ken: \u201cSix days \u2013 The Age of the Earth and the Decline of the Church\u201c<\/em> Master Books 2013.<\/p>\n\n\n\n

MacArthur, John (Ed): \u201cThe inerrant word \u2013 biblical, his\u00ad torical, theological and pastoral perspectives\u201d<\/em> Crossway 2016.<\/p>\n\n\n\n

Morris, Henry M: \u201cBiblical Creationism \u2013 What each book of the Bible teaches about creation and the flood\u201c<\/em> Master books 1993 \/ 2000.<\/p>\n\n\n\n

Perloff, James: \u201cTornado in a junkyard \u2013 The relentless myth of Darwinism\u201c<\/em>, Refuge Books, Arlington MA 1999.<\/p>\n\n\n\n

Sanford, John C: \u201cGenetic entropy\u201d<\/em> FMS Publications 2005.<\/p>\n\n\n\n

Sarfati, Jonathan D.: \u201cThe Genesis Account \u2013 A theological, historical, and scientific commentary on genesis 1-11\u201d<\/em> Cre\u00adation book publishers 2015.<\/p>\n\n\n\n

Anbefalet skandinavisk litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Danmark<\/p>\n\n\n\n

Vigilius, Mikkel: \u201cUdvikling eller skabelse<\/em>\u201c<\/em> Luthersk Mis\u00ad sions Bibelskoles Elevforening\/ Forlagsgruppen Lohse 2013.<\/p>\n\n\n\n

Norge<\/p>\n\n\n\n

Tveter, Kjell J.: \u201c<\/em>Livet \u2013 Skapelse eller tilfeldighet?<\/em>\u201c<\/em> Her\u00ad mon, Oslo 2012 (Bogen repr\u00e6senterer et indblik i biologi\u00adens fantastiske univers og argumenterer for en intelligent designer).<\/p>\n\n\n\n

\u00c5rikstad, Andreas; Lianes, Jogeir og \u00c5rikstad-Nielsen, Johan Samuel: \u201cSkapelse og\/eller evolusjon \u2013 Hva sier Bibelen\u201c<\/em> Hermon 2014.<\/p>\n\n\n\n

Hjemmeside: www.skaper.no.<\/p>\n\n\n\n

Sverige<\/p>\n\n\n\n

G\u00e4rdeborn, Anders: \u201cIntelligent Skapelsetro \u2013 <\/em>En naturveta\u00adre l\u00e4<\/em>ser F<\/em>\u00f6rste Mosebok<\/em>\u201c<\/em> XP Media 2009.<\/p>\n\n\n\n

Mol\u00e9n, Mats: \u201cV\u00e5<\/em>rt ursprung? \u2013 <\/em>Om universums, jordens och livets uppkomst samt historia<\/em>\u201c<\/em> Fjerde utgave, XP Media, Ume\u00e5 2000.<\/p>\n\n\n\n

Hjemmeside: www.genesis.nu<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Anden kildelitteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ham, Ken; Hodge, Bodie; Kerby, Carl m. fl.: \u201cWar of the worldviews \u2013 Powerful answers for an \u00b4evolutionized\u00b4 cul\u00adture\u201d<\/em>, Answers in genesis, Hebron KY 2005.<\/p>\n\n\n\n

Sanford, John C interviewet i dokumentaren \u201cEvolution\u2019s Achilles\u2019 heels\u201d<\/em> Creation Ministries International CMI 2014. Udgivet p\u00e5 norsk \u201cEvolusjonens Akillesh\u00e6ler\u201d p\u00e5 Hermon Forlag 2017.<\/a><\/a><\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[1]<\/a> Barr er citeret i Ham m.fl. 2005, 98.<\/p>\n\n\n\n

[2]<\/a> Det efterf\u00f8lgende vers 8 bruges nogle gange til at relativisere Bi\u00adbelens tale om skabelsesdagene, men dette l\u00f8ser ikke de grund\u00adl\u00e6ggende problemer, som evolutionsl\u00e6ren har med Bibelen ift. en god skabelse og et syndefald, med lidelse og d\u00f8d som konse\u00adkvens. Vi har ikke plads til en fuld udl\u00e6gning af vers 8 her, men for den, som er interesseret, giver Hebr 4 en mulig indfaldsvin\u00adkel.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Andreas \u00c5rikstad Artiklen er fra bogen “Guds ord – Fundamentet for evangelisk luthersk tro“. Vi har efter aftale med<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[9,27,28],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/277"}],"collection":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=277"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/277\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":284,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/277\/revisions\/284"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=277"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=277"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=277"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}