{"id":174,"date":"2022-05-22T20:33:16","date_gmt":"2022-05-22T20:33:16","guid":{"rendered":"http:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=174"},"modified":"2022-05-22T21:34:24","modified_gmt":"2022-05-22T21:34:24","slug":"hvordan-skal-1-mos-1-umiddelbart-forstaas","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/?p=174","title":{"rendered":"Hvordan skal 1. Mos 1 umiddelbart forst\u00e5s?"},"content":{"rendered":"\n

Nogle refleksioner over, hvis vi l\u00e6ser teksten i gennem den tolkningsmodel, som du finder under menupunktet \u2019om bibelsk skabelse\u2019[1]<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Illustrationen er af Amy og Carly fra https:\/\/www.fishnetbiblestories.com\/ <\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n

Den ligefremme forst\u00e5else<\/strong><\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s 1. Mosesbog 1! Hvad er den mest ligefremme forst\u00e5else af teksten? En almindelig, ret liberal og bibelkritisk l\u00e6sning af teksten, forst\u00e5r den som blot en mytisk fort\u00e6lling. Det er ikke en historisk beretning, men en tidl\u00f8s, n\u00e6rmest eventyrlig poetisk forestilling om altings begyndelse. I mere konservative teologiske kredse kan findes ogs\u00e5 forskellige tolkninger, som ikke umiddelbart forst\u00e5r teksten bogstaveligt. Nogle vil argumentere for, at vi har at g\u00f8re med et oldtidsdigt. Andre argumenterer for, at beretningen er en symbolfort\u00e6lling. Og videre argumenteres der for, at ingen af os kan vide, hvad der rent faktisk skete inden Adam og Eva blev skabt – da der jo ingen \u00f8jenvidner var. Derfor skal teksten gerne forst\u00e5s som en tilbageskuende profeti \u2013 en profeti, som ikke skal forst\u00e5s konkret, men skal l\u00e6ses lidt p\u00e5 samme m\u00e5de, som man l\u00e6ser Johannes \u00c5benbaring, der er fyldt med mystiske symbolske syner, tal osv.. Men er der noget som helst i teksten, der l\u00e6gger op til, at den skal forst\u00e5s s\u00e5dan? Og er det rigtigt, at der ikke findes \u00f8jenvidner til skabelsen? Jesus var der da, og han forst\u00e5r umiddelbart skabelsesberetningen ret konkret (fx argumenterer han for b\u00e5de sabbatten og \u00e6gteskabet med udgangspunkt i en klart historisk forst\u00e5else af urhistorien).<\/p>\n\n\n\n

Naturligvis kan man godt argumentere for, at der er en vis rytme i teksten. Den best\u00e5r af 7 dele (hvis vi tager kap 2,1-4 med), og der er visse gentagelser (fx: \u201dS\u00e5 blev det aften, og det blev morgen\u2026\u201d). Men hvorfor skal denne rytme og disse gentagelser indikere, at vi har at g\u00f8re med et digt? Og selv om det var et digt, er der s\u00e5 noget som helst i teksten, der b\u00e6rer pr\u00e6g af, at den ikke forventer at blive taget p\u00e5 ordet?<\/p>\n\n\n\n

Nej, den mest ligefremme forst\u00e5else af 1 Mosebog 1-2,4 er, at det er en konkret historisk beskrivelse af hvad der skete ved skabelsen. Naturligvis er der mere at sige om teksten, end at den er historisk. Men den ligefremme l\u00e6sning l\u00e6gger op til, s\u00e5 vidt jeg kan se det, en konkret historisk forst\u00e5else af beretningen.<\/p>\n\n\n\n

Den umiddelbare kontekst<\/strong><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vidt den ligefremme forst\u00e5else. Hvad s\u00e5 med konteksten? Er der noget d\u00e9r, som kunne tale imod en bogstavelig l\u00e6sning? Der har v\u00e6ret fors\u00f8gt at s\u00e5 tvivl om beretningens trov\u00e6rdighed ved at s\u00e6tte den op imod det, der kommer lige efter. Man argumenterer for, at Bibelen ikke kun opererer med \u00e9n skabelsesberetning, men to. Men det er der ingenting, der tyder p\u00e5 \u2013 i hvert fald ikke hvis man sp\u00f8rger de bibelske forfattere. Eller jo, naturligvis beskrives skabelsen mange gange i l\u00f8bet af Bibelen, men det er altid den samme skabelse, som der berettes om.<\/p>\n\n\n\n

To argumenter, som har stor betydning for hypotesen om, at vi har at g\u00f8re med to distinkte og ikke harmoniske skabelsesberetninger er,<\/p>\n\n\n\n

  1. at de for det f\u00f8rste har forskellig fort\u00e6llestil<\/li>
  2. og for det andet, de modsiger hinanden.<\/li><\/ol>\n\n\n\n

    Det med fort\u00e6llestilen er ret indlysende. Der er forskel p\u00e5 hvordan kap 1 og kap 2-3 er skrevne. Og der er ogs\u00e5 forskel p\u00e5 hvordan Gud itales\u00e6ttes. I 1 Mos 1-2,4 kaldes Gud udelukkende elohim (som bare betyder gud) og i kap 2 bruges b\u00e5de elohim og Guds navn JHVH. Men jeg kan ikke se, hvordan det skulle tale imod, at de ikke kan harmoniseres. De er forskellige, fordi den f\u00f8rste del centrerer sig om det store billede \u2013 med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 skabelsesdagene. Og kap. 2 og 3 zoomer ind, og fokuserer p\u00e5 en bestemt dag og et bestemt sted p\u00e5 jorden, hvor Gud har sat Adam og Eva. Og teksterne er muligvis ogs\u00e5 forskellige ift. hvorn\u00e5r de er blevet skrevet ned. Det ved vi ingenting om. Det vi ved er, at de begge to beskriver den f\u00f8rste tid i verdenshistorien. Den f\u00f8rste del beskriver universets og hele skabningens f\u00f8rste tid, og den anden del beskriver menneskenes f\u00f8rste tid i Edens have.<\/p>\n\n\n\n

    Men er der mods\u00e6tninger imellem to beretninger? I kap 1 ser det ud som om, at Adam og Eva bliver skabt samtidigt med hinanden, og i kap 2 bliver Adam skabt f\u00f8rst. Det ser ogs\u00e5 ud som om, at Adam bliver skabt f\u00f8r dyrene \u2013 men Eva efter.<\/p>\n\n\n\n

    Der st\u00e5r fx s\u00e5dan i den aut. danske bibelovers\u00e6ttelse fra \u201992:<\/p>\n\n\n\n

    \u201dGud sagde: \u201dDet er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hj\u00e6lper, der svarer til ham.\u201d S\u00e5 formede Gud Herren alle de vilde dyr og alle himlens fugle af jord og han f\u00f8rte dem til mennesket\u2026\u201d (1 Mos 1,18-19)<\/p>\n\n\n\n

    Det lyder alts\u00e5 til, at Gud planl\u00e6gger at skabe en hj\u00e6lper til Adam \u2013 og som svar p\u00e5 det, skaber han dyrene. Men det er ikke helt det, som grundteksten siger. Det hebraiske ord, der ligger bag \u201dJeg vil skabe<\/em> en hj\u00e6lper\u201d, er ikke det samme ord, der bliver brugt i fx kap 2,4. I 2,4 overs\u00e6ttes skabte<\/em> fra det hebraiske ord [barah]. Det er det almindelige og st\u00e6rke ord for at skabe \u2013 som i fx \u201dskabte Gud himlen og jorden\u201d (1 Mos 1,1). Men der er synonymer, som ogs\u00e5 kan betyde skabe \u2013 men ofte i en mere bred forst\u00e5else. N\u00e5r der st\u00e5r i 1 Mos 2,18, at Gud \u201dvil skabe<\/em> en hj\u00e6lper\u201d, s\u00e5 er det ordet [asah], der ligger bag. Det kan overs\u00e6ttes langt bredere og anderledes end at skabe. Det kan fx ogs\u00e5 overs\u00e6ttes til at Gud \u201dvil s\u00f8rge for<\/em> en hj\u00e6lper\u201d. Dvs., n\u00e5r Gud f\u00f8rer de forskellige dyr frem for Adam, s\u00e5 er det ikke n\u00f8dvendigvis dyr, som han har fors\u00f8gt at skabe<\/em> som hans medhj\u00e6lper. Men nogle, som han vil bringe frem for Adam.<\/p>\n\n\n\n

    Og lidt i samme boldgade: Hvad s\u00e5 med, at han formede de vilde dyr efter at han skabte Adam? Modsiger det ikke 1 Mos 1? Der st\u00e5r jo: \u201dS\u00e5 formede Gud Herren alle de vilde dyr\u2026\u201d Der er s\u00e6rligt \u00e9n ting, der er v\u00e6rd at bide m\u00e6rke i, det er det lille ord \u201ds\u00e5<\/em>\u201d. Alts\u00e5 \u2019s\u00e5\u2019 skabte Gud. Det forst\u00e5s nemt s\u00e5dan, at det er nu tiden er kommet til at Gud skaber dyrene. \u2019s\u00e5\u2019 er en overs\u00e6ttelse af det hebraiske pr\u00e6fiks [vav]. Her har overs\u00e6tterne valgt at bruge det danske ord \u2019s\u00e5\u2019, men den mest almindelige overs\u00e6ttelse af [vav] er \u2019og\u2019. Da ville overs\u00e6ttelsen alts\u00e5 blive noget i retning af: \u201dOg Gud Herren formede alle de vilde dyr\u2026\u201d i den autoriserede bibelovers\u00e6ttelse fra 1933, st\u00e5r det s\u00e5dan: \u201dOg Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugle\u2026\u201d. Teksten siger alts\u00e5 ikke n\u00f8dvendigvis noget om, at Gud derefter skabte dyrene \u2013 men blot at han gjorde det.<\/p>\n\n\n\n

    I den \u00e6ldste bibelovers\u00e6ttelse vi har, Christian den III\u2019s bibel, st\u00e5r der: \u201dThi der Gud HERREN haffde skabt aff Jorden alle honde diur paa Marcken\u2026\u201d Alts\u00e5, der tales om de dyr, som Gud allerede havde formet af jorden inden han havde skabt Adam. 1 Mos 2,18-19 beh\u00f8ver ikke handle om r\u00e6kkef\u00f8lgen af, hvordan menneskerne og dyrene blev skabt. Det handler blot om, hvorn\u00e5r dyrene bliver f\u00f8rt frem for Adam. Og s\u00e5 det der med, at Adam og Eva ikke skabes p\u00e5 samme tid. Det er nemt at forklare. 1 Mos 1,27 er den korte udgave og kap 2,18-25 er den l\u00e6ngere udgave. Mere beh\u00f8ver man ikke l\u00e6gge i det.<\/p>\n\n\n\n

    Der er ting i den n\u00e6re kontekst, som kan f\u00e5 en til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvor konkret man skal l\u00e6se 1 Mos 1. Men man skal ogs\u00e5 v\u00e6re klar over, at overs\u00e6ttelser altid er tolkninger. Og det kan nemt blive en tolkning, som kommer til at underst\u00f8tte den teologi, som overs\u00e6tteren selv st\u00e5r for.<\/p>\n\n\n\n

    Der er ikke, s\u00e5 vidt jeg kan se det, mods\u00e6tninger imellem de to f\u00f8rste kapitler af Bibelen. Nej, tv\u00e6rtimod, de underst\u00f8tter hinanden. Den umiddelbare kontekst taler for, at Bibelens f\u00f8rste kapitler skal tages bogstaveligt.<\/p>\n\n\n\n

    Det dunkle skal l\u00e6ses i lyset af de mere tydelige steder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Umiddelbart t\u00e6nker jeg ikke, at der er s\u00e5 meget dunkelt i 1 Mos 1-3. Der er noget, som mange mennesker har sv\u00e6rt ved at tro p\u00e5 og acceptere. Men de fleste kan ret let se, hvad teksten egentlig siger. Men alts\u00e5, der er helt klart ting, som virker underlige for de fleste af os. Fx det her med, at Gud skaber Eva ud af Adams ribben (eller af hans side), at Dj\u00e6velen viser sig som en slange, at der er et tr\u00e6, de spiser af for at leve osv. Der er helt klart ting i beretningen, der ikke umiddelbart bliver forklarede fuldt ud. P\u00e5 den m\u00e5de er der dunkle elementer. Men der er ikke meget af det, der vedr\u00f8rer v\u00e6sentlige teologiske emner eller det historiske narrativ. Men hvad betyder det, at slangen skal \u00e6de st\u00f8v? Handler det om, at slanger generelt blev straffede og derfor skulle spise st\u00f8v? Slanger spiser da ikke st\u00f8v! Vi ved ikke til fulde, hvordan det skal forst\u00e5s. Men mon ikke snarere det handler om, at Satan, og ikke slanger generelt, bliver kastet til jorden? Det f\u00e5r vi ikke forklaret fuldt ud i teksten, men det passer meget godt til alt andet, vi ved om Satan fra Bibelen.<\/p>\n\n\n\n

    Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at begribe, at Gud skabte alt p\u00e5 seks dage for nogle tusinde \u00e5r siden. Men der er s\u00e5dan set ikke noget dunkelt i begrebet \u2019dag\u2019. Vi f\u00e5r klart og tydeligt en definition af \u2019dag\u2019[2]<\/a>. Hvordan vi skal forst\u00e5 slangen er der noget dunkelt over, og derfor skal vi l\u00e6se de i lyset af mere klare steder (fx \u00c5b 12,9). Men der er intet dunkelt over \u2019dag\u2019. Det er bare sv\u00e6rt at begribe det med vores sm\u00e5 hjerner. Men det er noget helt andet.<\/p>\n\n\n\n

    Det helbibelske vidnesbyrd<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Hvad er det helbibelske vidnesbyrd om 1 Mos 1-3? Betragter resten af Bibelen disse tre f\u00f8rste kapitler som historisk n\u00f8jagtige? Eller t\u00e6nkes de mere som en mytisk fort\u00e6lling, der ikke direkte har noget med den konkrete virkelighed at g\u00f8re? Betragtede Moses beretningen kun som et godt eventyr, man kunne fort\u00e6lle b\u00f8rne og barnlige sj\u00e6le hvis de stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l om Gud? Eller s\u00e5 han rent faktisk beretningen som v\u00e6rende historisk sand? I al fald g\u00f8res der en del ud af i Moseb\u00f8gerne, at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5, at det er faktiske historiske beretninger, vi har med at g\u00f8re. Det er noget som bl.a. g\u00e5r igen er sl\u00e6gtstavlerne. Der er ikke noget, der tyder p\u00e5, at sl\u00e6gtstavlerne anskues som noget, der begynder i en udefinerbar mytisk virkelighed, for siden at smelte sammen med den egentlige, konkrete virkelighed. Nej, hele sl\u00e6gtstavlen er historisk \u2013 helt tilbage til Noa og Adam.<\/p>\n\n\n\n

    Da israelitterne f\u00e5r givet de ti bud, lyder det tredje bud, at de skal holde hviledagen hellig. Baggrunden er, at Gud hvilede p\u00e5 den syvende dag. Alts\u00e5, en helt konkret naturlige ugedag skulle skille sig ud fra de andre. Her skulle man hvile fra hverdagens arbejde, for s\u00e5dan havde Gud skabt det hele. Seks dage til arbejde, en dag til hvile. Igen ser vi, at der foruds\u00e6ttes en bogstavelig l\u00e6sning af 1 Mos 1-3.<\/p>\n\n\n\n

    Der er mange andre gange i Bibelen, hvor det foruds\u00e6ttes, at 1 Mosebog 1-3 naturligvis skal tages for p\u00e5lydende \u2013 og forst\u00e5s konkret historisk.<\/p>\n\n\n\n

    Konklusion<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Den klare og umiddelbare l\u00e6sning af Bibelens f\u00f8rste kapitler er, at det, der st\u00e5r, skal tages for p\u00e5lydende. Der er ikke noget i selve teksten, eller i den n\u00e6re kontekst, eller nogle kryptiske passager, eller noget i Bibelen i \u00f8vrigt, som taler for, at teksten IKKE skal forst\u00e5s bogstaveligt. Nej, tv\u00e6rtimod. 1 Mosebog 1 og 2 er lige som resten af Moseb\u00f8gerne, en konkret historisk beretning.<\/p>\n\n\n\n

    \n\n\n\n

    [1]<\/a>http:\/\/bibelskskabelse.dk\/?page_id=11<\/a><\/p>\n\n\n\n

    1. Et skriftsted skal altid forst\u00e5s i dens ligefremme, naturlige og bogstavelige forstand, medmindre der er noget i selve teksten eller i konteksten, der tydeligt indikerer, at den skal forst\u00e5s billedligt.<\/li>
    2. Et skriftsted m\u00e5 aldrig rives ud af dens sammenh\u00e6ng, men skal l\u00e6ses i forbindelse med det, der g\u00e5r forud og det, der f\u00f8lger efter.<\/li>
    3. Skriften skal fortolkes af Skriften. De dunkle steder skal l\u00e6ses i lyset af de mere tydelige steder, der omhandler det samme emne.<\/li>
    4. Vi kan aldrig v\u00e6re helt sikre p\u00e5, at en l\u00e6re er skriftligt funderet, f\u00f8r vi har unders\u00f8gt og sammenlignet alt det, som Ordet siger om emnet.
      <\/li><\/ol>\n\n\n\n

      [2]<\/a> Fx 1 Mos 15: \u201dS\u00e5 blev det aften, og det blev morgen, f\u00f8rste dag.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Nogle refleksioner over, hvis vi l\u00e6ser teksten i gennem den tolkningsmodel, som du finder under menupunktet \u2019om bibelsk skabelse\u2019[1] Illustrationen<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":175,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[9,2,20],"tags":[14,7,3],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174"}],"collection":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=174"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":182,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/174\/revisions\/182"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/175"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bibelskskabelse.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}